Geek Princess | 1D | (CM)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2014
  • Opdateret: 25 maj 2014
  • Status: Igang
Helt tilbage i Doncaster folkeskole, 2006, gik Louis tomlinson på sit sidste år. Han var skolens populære dreng, sammen med Hanna Walker, udgjorde de skolens populære par. Som en hver skole har de populære, har de også skolen nørd. På det tidspunkt var det Melody Anderson. Melody var helt besat af Louis. Men han gav hende ikke et eneste blik, da hun dengang ikke var den kønneste. Melody blev ældre, hun blev pænere og hun voksede fra den nørdede Melody. Louis meldte sig til x-factor, gik fra Hanna, blev en del af 1D og blevet verdens berømt. Hvad hvis Louis og Melody en dag mødes? vil Melody stadig være vild med Louis? eller kan de slet ikke kende hinanden! følg med i Geek Princess...

164Likes
136Kommentarer
18939Visninger
AA

20. He will always be my brother | Melody Anderson

Melody Anderson

"Ikke igen Kev! Hvordan er du blevet så god?" Jeg griner lidt og kigger over på Kevin, der sider med et kæmpe smil om læberne. Vi spiler Fifa, faktisk er jeg god til det, men drenge er 7, så han må da gerne vinde.

"Det er bare noget jeg kan" Siger han stolt. 

"Det er det da" Jeg ligger min kontroller på sofa bordet, der er lavet af træ. Jeg kigger igen over på Kevin. Jeg kan ikke fatte at jeg har sådan en skøn bror.

"Hvad var nu i skulle i aften?" Jeg sætter mig lidt op i sofaen. Han kigger over på mig, med de samme blå øjne som mine.

"Vi skal over til en af mine venner og spise" svare han og tager et stykke melon, fra skålen på sofa bordet. Jeg læner mig også frem og tager et stykke.

"Hvad heder han?" Spørg jeg og tager en bid af melonen.

"Andrew..." Siger han"...Vi er bedste venner"

"Jeg har også en bedste ven, eller faktisk en veninde" betroer jeg ham. Han kigger på mig med store øjne.

"Har du? Jeg troede du ikke havde nogen venner" Hans ord såre mig faktisk lidt. Men på en måde har han ret. Mig og Anna er uvenner, mig og Connor er uvenner, Jeg har faktisk kun Lola og Louis, hvis man kan tælle ham med.

"Nej da, jeg har massere venner" griner jeg og prøver at lave et dække over mit sårede ansigt.

Han siger ikke noget til det, så han hoppede på den.

"Skal du lige tæve mig en sidste gang?" tilbyder jeg. Han nikker grinende.

♥♥♥

Hurtigt slår jeg øjne op, da der er en der rusker i mig. Jeg kigger til siden og ser Miranda stå og kigge smilende på mig.

"Der er et par timer til Louis kommer og henter dig" siger hun kærligt.

"Hvor længe har jeg sovet?" mumler jeg træt og strækker mig ud på sofaen.

"Et par timer, tror jeg. Kevin er vidst også faldet i søvn" Hun lader sit blik glider hen på en lidt mindre sofa, der står skråt over for den jeg ligger på. Jeg sætter mig halvt op, så jeg støtter på albuerne. Jeg kan lige ane en træt Kevin der ligger og sover.

"Han er simpel hen bare så kær" Mumler jeg og falder ned og ligge igen.

"Ja, han ligner dig lidt faktisk. Hans øjne og ansigtsform. De er ligesom dine og din fars" Hun sætter sig ned på kanten af sofaen.

"Men han har dit hår, det passer godt til ham" Jeg sender hende et træt smil.

"Da du kom, troede jeg du ville hade mig. At du ville tro at jeg var grunden til dine forældre ikke er sammen mere. Men sådan ar du slet ikke. Du var glad på vores vegne. Og du har taget Kevin til dig, som om han er din rigtige bror, og han kan virkelig godt lide dig" Der glider en lille tåre ned af hendes kind. 

Jeg bliver virkelig rørt af hendes ord. Jeg kan virkelig også godt lide Kevin.

"Selvfølgelig ville jeg tage ham til mig som min rigtige bror, for det er han jo. Uanset hvem der er hans mor, så har vi samme far" Jeg sætter mig op så jeg kan give hende et kram.

"Nå, nu skal vi ikke side her og tude, du skal gøre dig klar" Hun griner stiller og trækker sig ud af krammet.

"Ja jeg skal, men vil du ikke hjælpe mig?" Jeg smiler forsigtig til hende og tørre et pat tåre væk, fra mine kinder.

"Selvfølgelig vil jeg det"

♥♥♥

"Hvor ser du smuk ud, Mel" Far står og betragter mig igennem spejlet, i entreen.

"Det skal du takke Miranda for" Jeg vender mig om, så jeg står ansigt til ansigt med ham.

"Du ligner din mor" Han trækker mig ind i et stort kram.

"Men jeg ligner også dig" Griner jeg ind i hans skulder.

"Så det er der for du ser så godt ud?" Han trækker sig lidt ud af krammet, så han kan se mit ansigt. Et stort smil er malet på i hans ansigt.

"Det er da der for" Siger jeg. Jeg kigger ned af mig selv. Min sorte og vide kjole sider som syet på. Den passer perfekt til mine sorte sko, med to hvide sløjfer på.

Ringeklokkens lyd, afbryder vores far og datter øjeblik. Far smiler kort til mig, inden han vender sig om og åbner døren.

Louis dukker op bag døren. Det er lige før jeg savler. Han er iklædt et gråt jakkesæt, so bare sider perfekt på ham, hans brune hår sider rodet rundt.

Han smiler skævt til mig da han ser min reaktion. Jeg rødmer kort og går over til ham.

"Pas nu godt på hinanden, specielt dig Louis. Hvis du krummer et eneste hår på min piges hoved, så er du færdig" Far tager 'far-rollen' virklig seriøst. Louis nikker hurtigt.

"Det skal jeg nok" siger han og tager min hånd.

"Vi ses far" Jeg kysser ham kort på kinden. Han mumler kort et 'farvel' inden døren bliver lukket.

"Ved du godt, hvor dejlig du ser ud?" Hvisker Louis helt tæt på mit øre. Jeg kigger rødmende over på ham, og nikker stille.

Nu kan intet gå galt. 

"Jessie J - Laser Light"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...