Geek Princess | 1D | (CM)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2014
  • Opdateret: 25 maj 2014
  • Status: Igang
Helt tilbage i Doncaster folkeskole, 2006, gik Louis tomlinson på sit sidste år. Han var skolens populære dreng, sammen med Hanna Walker, udgjorde de skolens populære par. Som en hver skole har de populære, har de også skolen nørd. På det tidspunkt var det Melody Anderson. Melody var helt besat af Louis. Men han gav hende ikke et eneste blik, da hun dengang ikke var den kønneste. Melody blev ældre, hun blev pænere og hun voksede fra den nørdede Melody. Louis meldte sig til x-factor, gik fra Hanna, blev en del af 1D og blevet verdens berømt. Hvad hvis Louis og Melody en dag mødes? vil Melody stadig være vild med Louis? eller kan de slet ikke kende hinanden! følg med i Geek Princess...

164Likes
136Kommentarer
18836Visninger
AA

25. Epilog | Melody Anderson

Melody Anderson

Kuffertens hjul knirker mod det glatte gulv. Jeg tørre en lille tåre væk. Jeg er taknemlig for at der ikke er så mange i lufthavne sådan en aften. Så er der ingen der kan se mig.

Jeg ved at det er dårlig stil, bare at flygte fra mine problemer. Men jeg har brug for at komme væk fra England. Når jeg ikke har Anna og Conor, har jeg ingen. Ja jeg har far, Kev, Miranda og mor. Men de er ikke nok. Plus det at jeg kan møde Louis i London. Den chance vil jeg ikke tage.

Spørgsmålet er nu bare hvor jeg skal tage hen.Jeg har aldrig været god til det der med geografi. Så ærlig talt har jeg ingen anelse om hvor jeg skal tage hen. 

Mit blik glider rundt i den store hal. En dreng med lyst hår står med ryggen til mig. Måske kan han anbefale et sted.

Jeg går med hurtige skridt hen til ham.

"Undskyld?" spørg jeg, imens jeg prikker ham på skulderen. Han vender sig hurtigt om. Og det første jeg ser er de flotte brune øjne.

"Hvad kan jeg hjælpe Dem med?" Drengen der står foran mig, er nogenlunde på min alder. Han er flot, ikke sexet som Louis. Men flot og mandelig.

"Jeg har aldrig rejst før, så har du måske et sted, som du ville anbefale?" spørg jeg genert og kigger lidt ned i jorden. Det er sandt. Jeg har aldrig være udenfor England.

"Tjo, jeg kan ganske godt lide Frankrig. Det er faktisk der jeg selv skal hen. Jeg tror De ville kunne lide det" Han sender mig et charmerende smil.Jeg rødmer kort.

"Måske skal jeg tage til Frankrig, så" Siger jeg.

"Det lyder som en god ide. Men først, kunne De så tænke Dem at drikke en kop kaffe, med mig?" Han nikker mod en lille cafe bag ham.

"Det vil jeg meget gerne"

♥♥♥

"Melody, det er men sandten et smukt navn" Griner Nathan. Nathan, jeg må indrømme at det er et godt navn til ham.

"Jeg kan kun sige i lige måde, Nathan" Siger jeg ærligt. Jeg nipper lidt til min kafe.

"Men hvad laver en som Dem her? Så sent om aftnen" Spørg han oprigtigt interesseret.

"Jeg havde nogle problemer, jeg ville væk fra. Så jeg ville prøve med nogle omgivelser." Forklare jeg med en trykket mine.

"En fyr?" konstatere han. Jeg nikker lidt.

"Men han er ikke det værd. Så nu vil jeg bare nyde, at jeg har mødt en sød ny fyr" Siger jeg lettet og smiler stort til Nathan.

"Så jeg er sød?" Spørg han grinende.

"Ja, det er du vel" Jeg kigger lidt ned i bordet.

"De er heller ikke så slem, endda" Han sender mig et skævt smil.

"Men hvad laver du så her?" Skifter jeg emne.

"Jeg har været på besøg hos nogle venner af min familie, og nu skal jeg så hjem til Paris. Der bor jeg" Siger han, stadig med et skævt smil. Han ryster lidt på hovedet. Så hans hår let ryger rundt, og ender med at side rudet.

"Så du er fransk? Det kan man ikke høre" Jeg læner blidt mit hoved i mine hænder, så mine albuer bliver blidt mast ned i bordet.

"Nej, jeg har også lært engelsk, siden jeg kunne tale. Mine forældre har altid været ret opsat på at mig og min søster var gode i skolen. Så det blev vi" Forklare han. Mit smil bliver støre. En flot dreng der er klog. Det er for godt til at være sandt.

"Så du er lidt af en nørd?" Griner jeg.

"Det kan man godt sige" Siger han.

"Jeg har også være lidt af e..."-" Nathan De skal med flyet nu" Afbryder en mand i jakkesæt. Som jeg  først lagde mærke til var kommet nu.

"Jim, bare et par timer mere?" Spørg Nathan manden. Jeg kigger forvirret på dem. Manden ryster på hovedet.

"Flyet letter lige om lidt." Siger manden. Jeg tager mig tid til at nær studere manden. Han står helt stift, og har sådan en øresnegl ting i. Som folk i CIA og FBI har. Hans hår er klippet helt kort og meget få skægstubbe er til at se.

"Nathan bare gå, jeg skal alligevel finde et sted" Undskylder jeg og rejser mig op. 

"Tag med mig!" Jeg kigger chokeret på Nathan, der nu også har rejst sig.

"Jeg ved at vi ikke kende hinanden så godt. Men tag med, lad mig hjælpe Dem, hjælpe Dem med at komme over ham" Siger han og kigger kort over på manden, som nu står med rynket bryn.

"Det kan jeg da bare ikke, du skal jo hjem og..." Starter jeg men går død i sætningen.

"De skal jo alligevel et sted hen, så tag med mig. Jeg har plads og så har du en rejse makker"  Tilbyder han igen.

Jeg er virklig forvirret nu. Nathan er sød, men er det ikke lidt overdrevet? Vi har kendt hinanden i hvad? 1 time. Men han har jo ret. Jeg skal et sted hen, og det ville være rart med en makker. Og at det ville være Nathan, gør jo bare det helle bedre.

"Okay så" Sukker jeg men smiler alligevel lidt.

♥♥♥

"Hvilket fly skal vi med?" Spørg jeg ihærdigt og kigger ud på de mange fly.

"Vi skal med det der" Mit blik følger han finger, og lander på et mindre fly med en krone på.

"Hvor mange penge har du?" Griner jeg da det ligner et privat fly.

"Ret så mange" indrømmer han.

"Så det der er et..." Mumler jeg. " Et privat fly, ja" Afslutter han.

"Men hvorfor en krone? Det er da ret tøset" Siger jeg og ser op på ham, da han er lidt højere end mig.

"De har virkelig ikke styr på kongehuset" Griner han. Kongehuset? Hvad snakker han om.

"Kongehuset?" Spørg jeg undrende og stopper op.

"Jeg er prins af Frankrig, og det der..." Han peger ud på flyet"...Er det kongelige privat fly"

"Lorde - Royals"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...