Historisk fortælling

Hej :) Jeg læste lidt om farverne- gul, grøn og rød- og hvilke der betød hvad. Det kan godt være at denne historie er rød, men den mulighed kan jeg ikke vælge. Det må i undskylde.

2Likes
0Kommentarer
173Visninger
AA

1. Historisk fortælling

Historisk fortælling.

 

 

Jeg så hendes lyse hår blafre i vinden. Silja og jeg havde været bedste veninder så længe jeg kunne huske. Ligeså havde jeg været nonne så længe jeg kunne huske. Vi sad ved Allinge kloster på Bornholm. Det var en fredelig solskinsdag med en let brise. Jeg kunne se at hun brændte for at fortælle mig noget, og jeg vidste at det var derfor hun havde spurgt om jeg ville med ud og sidde på kirkegården. Op af hendes hals var nogen lange hvide ar. Hun elskede at snakke. Faktisk så meget at hun gjorde det, selv når vi ikke måtte. Hun var den nonne i klosteret der havde fået pisk flest gange. Hun havde et bestemt vovet blik i øjet som hun altid havde når hun havde gjort noget forkert. Jeg spurgte ”Du ville sige noget til mig?” sagde jeg. Hun sagde ”Ja... Jeg har fundet ud af noget om mig selv. Jeg kan ikke gøre for de, ej heller kan jeg gøre noget ved det”. ”Hvad er det?” spurgte jeg nysgerrigt. ”Jeg har fået lyster. Til et andet liv end dette. Et hvor jeg kan nyde, og snakke når jeg vil. Satan har talt til mig, og vist mig hvilket liv jeg kunne leve”. Jeg var målløs. Hvordan kunne hun svigte sin tro? Solen virkede lige pludselig kold og uvenlig. Jeg frøs. Inden i. Ville hun forlade mig? Skulle jeg skrifte for hende? Hvad skulle jeg gøre? Kunne jeg stadig være venner med hende?. Hendes synd burde være stor. Så stor at jeg ville kunne mærke den. Men ingenting kunne jeg mærke. Klokken ringede til sang. Jeg rejste mig rystende op. Jeg holdte hendes blik i et halvt sekund før vi begge begav os ind.

 

Da vi begge var nogen at de højeste skulle vi stå på 3. række. Vores rene stemmer rungede igennem kirkesalen, især min der klingede højest og lysest. Sangen sluttede og vores kor lære, bad os om at slå op på en ny salme. Et tydeligt fnis hørtes. Det var Silja. Selvfølgelig. Læreren kiggede bare smørret på hende, og vi vidste alle med det samme, at Silja skulle udsættes for piskning ved frokosten. Det var som regel ved samlinger og måltider de gjorde det. Det var en ekstra ydmygelse at alle de andre nonner skulle se til.

 

Klokken ringede endnu en gang, og frokosten startede. Vores brød var tørt. Det var sjældent vi fik andet. Kød var dyrt, og havre høsten fra i år var ikke stor nok til at vi kunne få havregrød. Det var enten brød eller hvedegrød. Mine tanker fløj stadig rundt. Vi dyppede brødet i vores små kopper med gedemælk for at bløde det op, så det var nemmere at tygge det. Der blev ringet med den lille klokke der betød at der var en besked. Abbedissen rejste sig og med en bestemt stemme kaldte hun Silja op til pisk. Siljas ansigt var hårdt. Jeg kunne se på hende at hun prøvede på at være modig, men hendes ben rystede under hende da hun gik op foran bordene. Det knappede hendes nonne habbit op, så hendes ryg vistes. Hvide ar gik på kryds og tværs. Abbedissen hejste pisken og lod den falde i et slag. To slag. Tre slag. Også stoppede hun. En lille smertetåre trillede ned af Silja's kind.

 

Mine fodsåler klaprede højt på marmorgulvet. Mine hænder var urolige. Skulle jeg sige det? Hvis satan havde snakket til Silja, kunne Silja jo ikke være her, i guds hus. Jeg bankede på abbedissen værelsesdør. ”Kom ind” lød det derinde fra. Jeg lukkede blidt døren efter mig, og satte mig ved siden af hende på hendes seng. Vid sad lidt og kiggede på hinanden, og pludselig røg ordene ud af min mund ”Jeg er i krise, Nonnemor! En af de andre nonner har betroet mig noget der kan få dem smidt ud af klosteret, måske en da hængt. Jeg vil fortælle dig det, hvis du giver mig dit ord på at du ikke siger det videre”. ”Selvfølgelig vil jeg holde på hemmeligheden. Kom så med den”. ”Satan har snakket til en af nonnerne, og har vist hende fristelser som hun ikke kan modstå”. ”Hvem dog?!”. Jeg havde det dårligt med mig selv. Silja var jo min ven, og abbedissen ligeså. ”Det er Silja”. ”Det var det jeg frygtede” mumlede hun, hvorefter hun gik og lod døren stå åben.

 

Aftensmaden var begyndt, og det var brød. Igen. Abbedissen havde et skyldigt ansigtsudtryk. Havde hun fortalt det til nogen? Silja talte løs, og hyggede sig som sædvanligt. Jeg sad med blikket sunket, og stirrede dybt i min kop. Pludselig slog døren til salen op, og to uniformerede mænd trådte ind. Men en dyp stemme spurgte den ene, Abbedissen ”Hvem?”. Hun pegede med en rystende hånd på Silja. De tog hende under en arm vær, og trak hende ud. Hun nåede lige at sende mig et såret, og bebrejdende blik, som gik helt ned i min mave og begyndte at æde mig indefra. Jeg sendte blikket videre til Abbedissen, hvis øjne fyldtes med vand. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...