Together we stand// Danisnotonfire & AmazingPhil

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jan. 2014
  • Opdateret: 22 jun. 2014
  • Status: Igang
Lucy er en helt normal pige som er besat af denne her youtuber, kaldet danisnotonfire. Hun er 19 år gammel, og har taget nogle år fri fra college for at tænke lidt over sit liv. Hun fandt ud af at Dan skulle til vidcon, og da hun ikke har andet at lave, tager hun afsted for at møde hendes idol. Kan indeholde voldsomme scener!!

23Likes
22Kommentarer
3002Visninger
AA

17. 16. Perfekt

Jeg vågnede næste morgen. Dan var her ikke længere. Jeg kunne høre ham snakke lavt med Phil inde i stuen.

Jeg satte mig op i sengen og gik på Twitter. Dan havde lavet et tweet. Jeg retweetede ligesom jeg plejer. Selv før jeg mødte dem, retweetede jeg ALT det de skrev, så der skulle ikke ændres på det. Så ville folk FØRST blive nysgerrige. Dan kom ind kort efter "Nå.. Jeg ser du er vågen. Jeg fik en besked om et retweet, fra en dejlig lille pige som jeg troede sov" sagde han og lænede sig for at kysse mig blidt på munden. Jeg nød kysset, selvom det var alt for kort. "Hvad skete der igår?" Spurgte han så. Jeg sukkede kort, han skulle jo vide det på et tidspunkt. Jeg begyndte at fortælle

//Flashback//

Jeg trådte ind af døren til skolen. Jeg havde været syg i en uge - eller jeg havde spillet syg. Jeg havde fået nok af deres mobning. Jeg skulle skifte skole - for femte gang - så jeg ville bare blive hjemme resten af semesteret. Den gik ikke... "Banden" kom gående mod mig. Bestående af 5 piger og 3 drenge. "Hey prøv at se! Lucy har fået en ny delle!" Råbte en af dem og prikkede til min delle. Jeg havde ikke set den før nu, men jeg kunne da godt se det nu. "Hvad så? Braste sengen sammen derhjemme? Så du blev nødt til at gå i skole" spurgte en af pigerne "pas på! Hun angriber måske! Hvis hun kommer for tæt på, bliver i måske mast under hendes brutale vægt!" De skubbede mig ned at ligge. "Hvad er der? Du kan da bare rulle væk!" Den ene af pigerne hev en saks frem "skal vi ikke klippe hendes hår lidt?" Smilede hun ondt. Jeg flyttede mig, så istedet for håret, ramte hun min sweater "ups. Vi må hellere hjælpe dig med at få den af. Du er sikkert for fed til at nå over dit eget hoved alligevel" De tvang trøjen af mig og klippede den helt i stykker. "Ups" sagde en dreng og grinede. De havde alle klippet små dele af den af. "Prøv lige at se hendes deller" sagde den ene dreng og prikkede mig i maven. Igen - jeg havde egentlig aldrig set migselv som tyk, men da han sagde det så jo.. Jeg kunne da godt se at min mave måske bulede lidt her og der... På alle skolerne jeg havde været på, havde der været noget. Min næse, øje, øre, hår. Vi havde efterhånden været omkring det hele. Min vægt var ny. Jeg havde altid synes jeg havde en flot krop... Jeg måtte gå hele vejen hjem. Jeg ville ikke være i skole mere. Min mor havde kørt mig i skole, så... Lang gåtur hjem i BH, så alle kunne se mig - flæskebjerget - gå hjem. Jeg kom hjem og så mig i spejlet. Jo jeg havde da taget lidt på her og der... Min vægt skulle de ikke drille mig med mere. Jeg ville tabe mig, det var klamt at være tyk. Ikke mere mad nu.

//Flashback slut//

Dan trak mig ind til et kram. Det var først der det gik op for mig, at jeg græd. "Du er perfekt som du er! Hvordan kan folk være så lede?" Dan snakkede lavt ned i min skulder. Han lød grædefærdig. Nå ja, Phil var jo også blevet mobbet, så det måtte være hårdt for ham at hans bedste ven og "kæreste" havde det sådan her. Jeg græd bare, jeg var ligeglad. Mit hjerte gjorde ondt. Jeg græd og græd og græd. Det var en dejlig følelse, at føle sig så grim og stadig føle sig elsket.

Efter en lang grædetur trak jeg mig ud af krammet. Dan kiggede på mig. Han trak mig ind til sig igen, men denne gang kyssede han mig. Blidt og langt. Han trak sig langsomt. "Du er perfekt. Og jeg elsker dig" sagde han blidt. "Jeg elsker også..." Jeg fik ikke sagt min sætning færdig før jeg begyndte at græde og Dan kyssede mig igen. Det var et langt, perfekt kys.

Dans POW

Kysset var alt for kort efter min mening, da det blev afbrudt af Phil der braste ind. "Hey vil I med på... Oh.." Han stod lidt akavet i døråbningen. Jeg trak mig langsomt fra Lucy og kiggede over mod Phil, der så på Lucy

Phils POW

Jeg kunne se at Lucy havde grædt. Dan havde sikkert trøstet hende, hvis man skal gætte ud fra den våde plet på hans bluse. Jeg så Lucys øjne og kunne med det samme regne ud hvad det drejede sig om. Jeg havde set de øjne alt for mange gange, dengang jeg var i folkeskolen og var blevet mobbet. Jeg var løbet hjem, lost migselv inde på toilettet og grædt mine øjne ud. Jeg havde set mit spejlbilledes livsløse øjne og Lucy havde præcis de samme øjne. Jeg tog to skridt over til hende og trak hende ind til endnu et kram. Jeg mærkede kort efter Dans arme rundt om Lucy og mig. Der sad som en stor klump mens Lucy bare græd og græd. Vi gav hende al den tid hun behøvede. Det skyldte vi hende. Hun var så stærk i sindet, så når man så knækker, så har man brug for nogen til at være der for en.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...