Together we stand// Danisnotonfire & AmazingPhil

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jan. 2014
  • Opdateret: 22 jun. 2014
  • Status: Igang
Lucy er en helt normal pige som er besat af denne her youtuber, kaldet danisnotonfire. Hun er 19 år gammel, og har taget nogle år fri fra college for at tænke lidt over sit liv. Hun fandt ud af at Dan skulle til vidcon, og da hun ikke har andet at lave, tager hun afsted for at møde hendes idol. Kan indeholde voldsomme scener!!

23Likes
22Kommentarer
2987Visninger
AA

14. 13. Vil du?

Der var nu gået en måned og der havde ikke været en dag hvor jeg ikke havde været ovre hos Dan. Jeg sad nu ved siden af Dan i en sofa i deres lejlighed. Dan vente sig mod mig, da den film vi så, sluttede. "Lucy, jeg synes virkelig det er dumt at jeg hver dag, skal skrive til dig om du kommer over. Jeg ved det her kommer pludseligt, men jeg har talt med Phil og han er cool med det.. Har du lyst til at flytte ind her?" Spurgte han og så mig i øjnene. Flytte ind? Han havde ikke kaldt mig sin kæreste endnu, men jeg elskede ham, det vidste jeg. Jeg stolede på ham. Han var det eneste menneske jeg rent faktisk kunne holde ud at have fysisk kontakt med. Nej vi have ikke gjort "det" endnu. Jeg var ikke klar. Dan var lidt nede over det, men accepterede det - sådan da. Jeg nikkede "ja Dan! Selvfølgelig vil jeg det" svarede jeg så. Dan smilede til mig. Jeg kyssede ham blidt på munden og han kyssede med. Han lagde sin hånd på mit lår og forsøgte igen at åbne min mund med sin tunge. Jeg trak mig væk. "Undskyld..." Mumlede han. Jeg smilede svagt for at vise at alt var okay.

Allerede dagen efter begyndte vi at hente min ting. Vi var blevet enige om at jeg kunne sove i Dans seng sammen med ham, men havde dog et lille rum hvor jeg havde ting som tøj, makeup(baberblade) og alle de andre ting jeg nu havde. Phil havde under flygtningen fundet nogle af mine baberblade(dem i skrivebordsskuffen) men jeg havde gemt nogle i min Nintendo DS som de ikke havde fundet. Så Dan og Phil troede jeg havde stoppet fra der af, men nej... Når Dan og Phil arbejdede på videoer eller ikke var hjemme, sad jeg i badet og skar i mig selv. Det var en smart et, der både kunne være karbad og brusebad. Så meget mere behageligt når man havde noget at sidde opad mens de varme vandstråler regnede ned på de friske sår. Jeg skulle koncentrere mig for ikke at lave hverken hulke lyde eller noget andet. Vi valgte at holde det en hemmelighed, at jeg boede hos dem. For vi må indse at nogle af deres phillions og Danosaurs tror mere på Phan end på at 2+2=4. Dan lavede dog stadig tweets om mig, som resulterede i at jeg stadig modtog hate. Både på facebook, instagram og Twitter. Jeg forstår dem jo godt. En grim, talentløs, bollefed luder som mig, burde ikke have haft en chance hos Dan og Phil. Med de tanker er det nok ikke svært at regne ud at jeg igen sidder og skære i migselv. Det er efterhånden blevet svært at gemme det. Det passer nok cirka med at jeg i gennemsnittet cutter 2-3 gange om ugen. Jeg havde forsøgt at stoppe, for Dan og Phils skyld. Phil blev helt knust da han fandt mine blade, og jeg fik det så dårligt over at lyve overfor mig. "Før du smider dem ud, så tag et af dine blade og skær mig så mange gange som du ville med dig selv" havde han sagt. "Jeg kan ikke skade dig på den måde.." Sagde jeg til ham. Og det var der jeg forstod. Alligevel kunne jeg ikke holde mig fra den smerte. Den var så lokkende, velkendt.. Jeg havde prøvet med at smække elastikker ned i mit håndled, men det var langt fra det samme. Jeg prøvede også med isterninger. Men jeg manglede følelsen af det varme blod der breder sig ud over mine arme. Jeg satte bladet mod mit håndled og skulle til at skære igen, da nogen åbnede døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...