Together we stand// Danisnotonfire & AmazingPhil

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jan. 2014
  • Opdateret: 22 jun. 2014
  • Status: Igang
Lucy er en helt normal pige som er besat af denne her youtuber, kaldet danisnotonfire. Hun er 19 år gammel, og har taget nogle år fri fra college for at tænke lidt over sit liv. Hun fandt ud af at Dan skulle til vidcon, og da hun ikke har andet at lave, tager hun afsted for at møde hendes idol. Kan indeholde voldsomme scener!!

23Likes
22Kommentarer
2987Visninger
AA

11. 10. En hemmelighed

Jeg vågnede næste morgen, ved at en SMS bippede ind på min telefon. Det var Dan, og der stod; "Du må virkelig undskylde for Phil igår, jeg ved ikke hvad der gik af ham...." Jeg smilede og satte mig op. En smerte sveg gennem min arm. Jeg havde helt glemt hvor ondt det gjorde dagen efter man har cuttet. Jeg havde sovet i T-shirt og kiggede derfor skjult ned på min arm. Der var kommet sår og det var helt rødt rundt om hvert cut. Jeg fik revet mig fri fra mine tanker om sårene og svarede Dan med et "det er helt okay :)" Jeg havde lyst til at skrive til ham, hvad jeg havde gjort igår, så jeg kunne få hjælp. Han ville sikkert bare tvinge mig hen til en psykolog eller noget, hvilket jeg virkelig ikke vil, så jeg skrev ikke noget. "Har du lyst til at lave noget idag?" Lød den næste besked fra Dan. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Behøvede han spørge? Selvfølgelig ville jeg da det! "Ja.. Klart :)" skrev jeg hurtigt og mens jeg ventede på svar, hørte jeg nogen banke på døren. Jeg kunne høre min mor sige "Hej.. Dan! Hvad laver du her?" Shit! Han var her allerede!! Jeg lukkede døren for at skifte. Jeg tog nogle sorte jeans på da nogen bankede på døren.

Dan's POW

Jeg bankede på og ventede. Jeg kunne høre hende går rundt derinde "Lucy?" Spurgte jeg mod døren, men intet svar. Efter 5 minutter åbnede hun døren og smilede til mig, men smilet nåede ikke hendes øjne. Hun havde en lang strikket sweater på. Den var meget stor og man kunne ikke se andet end hendes fingerspidser, der tittede ud af ærmerne. Bag hende lå der en gammel t-shirt og et gammelt tæppe med en smule blod på. Jeg vidste med det samme hvad hun havde lavet. "Skal vi komme afsted?" Spurgte hun "kan vi lige snakke sammen først?" Spurgte jeg, men ventede ikke på svar før jeg begyndte at skubbe hende blidt ind på hendes værelse igen.

Lucy's POW

Jeg gik langsomt med ind på mit værelse og satte mig på min seng. "H-hvad vil du tale om..?" Spurgte jeg lavt og kiggede på Dan der sad overfor mig på stolen ved skrivebordet. "Du skal svare ærligt her" sagde han seriøst og jeg kiggede på ham "cutter du?" Spurgte han og kiggede mig i øjnene. Spørgsmålet kom ud af det blå og ramte mig med en kraft der var helt sindssyg. Hvor vidste han det fra?! Hvad havde jeg gjort forkert? Hvem vidste det ellers? Jeg var bange, fortvivlet. "Lucy?..." Kom det fra Dan. Jeg så ned og nikkede. Jeg kunne høre et svagt suk der kom fra Dan. "J-jeg..." Begyndte han. Han rejste sig "Må jeg se hvor slemt det er?" Jeg rystede på hovedet. "Kom nu! Lad mig se" insisterede han. Han tog fat om mine hænder og jeg skreg. Det var måske ikke det klogeste, men det var det eneste jeg kunne gøre i det øjeblik. Tankerne om dengang i skolegården hvor jeg blev skubbet og bundet til steder, tvunget til at være der i flere timer. Da jeg blev ældre begyndte drengene også at tage mit tøj af. Der var ingen der hjalp mig. De kiggede på min krop og grinede. Rørte mig. Jeg sparkede ud efter Dan, der nu bare var en sort uhyggelig skygge. Dan gav slip og trådte nogle skridt tilbage. Han gik langsomt ud af mit værelse, og kort efter kunne jeg høre hoveddøren smække, han var gået. Jeg låste døren til mit værelse og lagde mig i min seng. Jeg kastede et blik på skuffen med min barber blade, før jeg rejste mig. Jeg kunne ikke mere nu.

Jeg sad op i min seng. Jeg lod bladet køre over min arm, hver gang pressede jeg en smule hårdere. For hvert snit, kom billeder flydende af de sorte skygger der stak sine fingre ind i mig indtil det gjorde ondt, og de bare grinede. Jeg lod en tåre falde og den landede i det nyeste sår. Det sveg, men jeg kunne sjovt nok lide det.

Det hele kunne faktisk være ligemeget nu. Jeg gad ikke mere smerte, ikke mere fortrydelse og sorg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...