Trekantsdrama

Dette er min danskstil fra terminsprøven i 9. klasse, som jeg stolt kan sige, at jeg fik 12 for! (: Opgaven lød på at skrive to breve; et fra en nygift brud og et fra en soldat.

3Likes
0Kommentarer
940Visninger

1. Trekantsdrama

Min kære Christian


Jeg husker vores adskillelse, som var det i går. Jeg husker, hvordan det føltes som om, at mit hjerte blev revet i stykker, og jeg husker, at jeg lovede mig selv aldrig at blive forlovet igen.

Det løfte holdt jeg ikke.


Jeg var bekymret for dig, da du drog i krig. Bekymret for os, for vores fremtid sammen. Jeg frygtede, at jeg aldrig skulle se dig igen. At jeg aldrig mere skulle holde din hånd, hvile mit hoved på din skulder og lytte til dit åndedrag. Jeg husker, hvordan jeg græd mig selv i søvn den aften, du drog af sted. Jeg kunne slet ikke koncentrere mig om noget som helst.


Tiden gik, og krigen sluttede. Tre år var gået, og du var stadig ikke kommet tilbage. Det gjorde mig urolig, for du havde sagt til mig, at lige så snart krigen var ovre, ville du vende hjem. Jeg begyndte så småt at indse, at du nok var gået bort, og at vores tid var kommet til en ende. Jeg var ulykkelig, vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Du var mit livs store kærlighed, og nu var du væk. Jeg troede aldrig, jeg skulle blive glad igen.


Så var det, jeg brød det løfte, jeg havde givet mig selv. Jeg var, hvor lang tid det end havde taget, kommet over dig. Jeg havde mødt en anden, forelsket mig igen. Det hele gik så stærkt.


En måned var gået, og ham og jeg stod i kirken. Mig i min lange kjole og ham med sin høje, sorte hat. Alt gik som planlagt, lige indtil vi skulle sige ja til hinanden. Jeg fik pludselig ondt i maven. Jeg kiggede på min kommende mand, og pludselig kunne jeg mærke, at jeg ikke elskede ham. Det var jo dig, som skulle have stået ved min side. Dig, jeg skulle giftes med. Der var dog ingen vej tilbage nu. Jeg måtte sige ja, det blev jeg nødt til.


Jeg havde det ikke godt, da vi gik ud af kirken. Tårerne pressede sig på, og jeg havde en klump i halsen. Pludselig stødte mine øjne på et velkendt ansigt. Jeg var nær besvimet. Kunne det passe? Var det virkelig sandt? Mit hjerte hamrede derudaf. Der var du jo. Min elskede.


Kære Christian. Selvom vi ikke nåede at veksle et eneste ord, skal du vide, at jeg har tænkt mig at finde dig. Jeg ved ikke, hvor du befinder dig nu, men jeg skal nok få afleveret brevet på en eller anden måde. Det er dig, jeg vil giftes med, og intet kan stoppe mig. Jeg kender dig så godt, og jeg ved, at du føler det samme.


Så Christian, lad mig vide, hvor du er. Lad os mødes og få rodet bod på det hele.


Din for evigt,


Benedikte

 

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

 

Kæreste Benedikte

 

Hvis du bare vidste, hvor meget jeg savnede dig, da jeg var i krig. Hvor inderligt jeg håbede på, at det snart ville få en ende. Det har virkelig været en forfærdelig tid. Jeg vidste, at du ikke brød dig om, at jeg skulle af sted, men jeg følte, at det var min pligt. Hvor meget jeg end fortryder det, så kan jeg ikke lave om på fortiden.


Jeg går ud fra, at du troede, jeg var blevet dræbt, siden du nu har giftet dig med en anden. Jeg kender dig jo så godt. Jeg ved, at det er mig, du elsker. Lad mig fortælle dig, hvad der virkelig skete, og hvorfor jeg ikke har opsøgt dig noget før.


Da jeg var taget af sted, havde jeg faktisk affundet mig med, at der nok ville gå evigheder, før jeg fik dig at se igen. Jeg vidste dog, at det nok skulle komme til at ske. Jeg skulle nok komme hjem. Spørgsmålet var bare hvornår. Der var gået lige knapt to år, da jeg blev alvorligt såret. Vi kæmpede på en stor åben plads. Jeg havde ikke set, at en kriger på en hest kom hen mod mig bagfra. Jeg fik et spyd i ryggen. Heldigvis ramte det ikke nogen vigtige organer, men jeg sank sammen på jorden og besvimede. Da jeg vågnede op, var jeg i noget, der lignede en kostald. Jeg kunne ikke bevæge mig, selvom jeg prøvede. Jeg havde stærke smerter i ryggen og i armene, og mine tanker gik straks til dig. Jeg frygtede, at dette skulle blive min død.


Som du nok kan fornemme, var det mig umuligt at tage kontakt til dig efter dette. Mine arme var ubevægelige, så da krigen var forbi, skulle jeg og nogle andre mænd til genoptræning. Det tog flere måneder, og jeg gjorde virkelig mit bedste for at kunne komme tilbage til dig hurtigst muligt. Da jeg så endelig var klar til at vende hjem, hørte jeg en fugl synge om, at du skulle giftes. Det gav et stik i mit hjerte, og selvom jeg vidste, at jeg burde blande mig uden om, tog jeg ned til kirken.


Benedikte. At se dig igen efter snart fire år var utroligt. Jeg troede aldrig, det skulle blive aktuelt, men måske kan drømme blive til virkelighed. Da jeg stod der foran kirken, og da mine øjne mødte dine, var det som om, at livet pludselig begyndte at give mening igen. Jeg kunne se på dig, at du var rørt over at se mig, og at du tænkte det samme som jeg; det skulle være os to og ingen andre.


Med håb om, at vi snart ses,


Christian

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...