One Direction & Justin Bieber | Good Girl (Bad Girl 2)

Alle har hver sine problemer, nogle større end andre. Tiffany har store problemer, og da Harry gør forholdet forbi, står hun uden et sted at bo. Hun må derfor leve på gaden, og det er ikke helt nemt. Heldigvis kommer en fyr med et godt hjerte forbi, og han får i sidste ende overtalt Tiffany til at tage med ham hjem. Fyren med det gode hjerte er ikke hvem som helst, men selveste Justin Bieber, men det vil han helst holde hemmeligt for Tiffany. De får efterhånden følelser for hinanden, og da det hele kører på skinner, dukker One Direction - inkl. Harry op. Det bliver ikke helt nemt da Harry stadig har følelser for Tiffany, men er de gengældt? Hvad skal man gøre, når man bliver nød til at vælge mellem to personer? Jo, man kunne for eksempel drikke sig fuld og tage med en tilfældig fyr hjem. Får Tiffany nogensinde helt styr på sit liv, og bliver Tiffany nogensinde en good girl, eller er hun bare født til at være en bad girl? Kun én ting er sikkert - fortiden følger med, lige meget hvad.

108Likes
159Kommentarer
16307Visninger
AA

12. You know you want me, but do you know i want you?

En uge senere!

 

Harrys synsvinkel:

En uge var gået, og vi var godt i gang med sangen, dog langt fra færdige. Vi tog det nu også stille og roligt, jeg tvivlede på vi ville få stress. I dag var jeg blevet hjemme, mens de andre drenge var i studiet og lave beats og melodier. Det skyldtes at jeg var syg, desværre.

Helt præcist var jeg blevet hjemme sammen med Tiffany.

Det var nu ikke fordi vi sad og hygge snakkede sammen. Jeg sad på mit soveværelse, mens hun sikkert sad nede i stuen foran den store fladskærm med en stor skål pommes frites.

Ja, hun havde virkelig en stor kærlighed til pommes frites, og ikke mindst Katy Perry.

Tro mig, jeg kunne godt høre musikken når hun skruede helt op for Prism, hvilket skete op til flere gange om dagen. Ikke fordi jeg havde noget i mod det, for sangene på albummet var gode - desuden havde Tiffany også en ret god musiksmag.

Det havde været ret akavet siden Zayn og jeg var blevet busted, da vi holdte øje med Tiffany og Justin. Ikke bare ret akavet, men ekstremt akavet! Tiffany syntes det havde været vildt irriterende, og jeg fik da også lige en sviner fra hende, da jeg kom hjem. Justin derimod kunne ikke bestemme sig for om det var irriterende eller sjovt, så han drillede min konstant med det, og Niall holdte med ham.

Typical Niall og hans indre belieber...

På grund af min sult, besluttede jeg mig for at gå ned i køkkenet og finde noget at spise. Jeg regnede ikke med Tiffany havde specielt meget lyst til at opvarte mig dagen lang, så jeg måtte klare mig selv. Det var heldigt der ikke var andre i huset end Tiffany og mig, for pænt sagt lignede jeg noget der var løgn. I mine boksers, helt varm og svedende, med det mest uglede hår verden nogensinde havde set. Jeg ved ikke helt hvad jeg fejlede, influenza eller noget i den stil ville jeg tro - eller madforgiftning.

Så havde man vel bare ondt i maven? Og jeg havde ondt i hovedet, så ingen madforgiftning.

"Jeg troede du var syg?"

Jeg drejede rundt, og så direkte hen på Tiffany, som stod med krydsede arme. Selvom det var et virkelig underligt tidspunkt, kunne jeg ikke lade være med at undre mig en smule over hendes tøj. Klokken var så vidt jeg vidste ikke mere end ni om morgenen, og  hun var fuld påklædt?

Det var bare ikke hende at være præsentabel så tideligt om morgenen. Mange dage var hun først stået op lidt over middag, men ikke i dag, åbenbart.

"Selv om jeg er syg har jeg brug for noget a"

"Du kunne have spurgt om jeg ville hente noget til dig?" Afbrød hun og sendte mig et forførende smil.

"Du virker ikke som typen der henter mad til andre," sagde jeg, og gik videre ud i køkkenet, for at finde noget mad.

"Og du virker ikke som typen der udspionerer andre mens de er på date," svarede hun flabet, og gik efter mig ud i køkkenet.

"Som om du aldrig har gjort noget der var værre." Sagde jeg og så hen mod Tiffany, som lige så fint trak på skuldrende og satte sig op på spisebordet.

Hey, jeg fik det sidste ord?

Det var noget nyt, et point til Harry.

Jeg magtede ikke rigtigt at lave det helt store festmåltid, så mine kreative køkkenevner udviklede en skål cornflakes med mælk. Man gik aldrig galt i byen med cornflakes, så hvorfor ikke? Desuden kunne jeg ikke forestille mig Tiffany eller Justin havde købt ind for nyligt.

Tro mig - det var de virkelige dårlige til.

"Cornflakes, du er så kreativ." Sagde Tiffany ironisk, hvilket bare fik mig til at rulle med øjnene. Det eneste der virkede bare en smule på Tiffanys kommentarer var at ignorere hende.

Desværre var det ikke altid helt nemt, for hun fulgte efter mig ind i stuen. I dag var åbenbart ikke en af de dage, hvor hun ignorerede mig totalt og bare lå og snavede med Justin dagen lang.

Okay, det lød måske lidt som om jeg var jaloux.

Hvilket jeg også var, men hvem ville ikke være det?

 

Tiffanys synsvinkel:

I dag var en af de dage, hvor jeg bare følte for at irritere nogen grænseløst. Siden jeg var alene hjemme, måtte det jo gå ud over lille Harry. Jeg havde et offer - nu manglede jeg bare noget at irritere ham med. Hmm....

Okay, ikke svært. Han kunne lide mig, jeg kunne et eller andet sted også lide ham - det eneste jeg skulle gøre var at vise mine følelser for ham, som han selvfølgelig ville syntes var irriterende, siden jeg havde en kæreste. For ikke at glemme en mega dejlig kæreste, men altså - videre!

Vent, var det for ondt?

Narrh, det ville bare blive sjovt - hvad kunne der dog ske ved det?

Intet - simpelthen. Intet.

"Har du fået ny T-shirt?" Spurgte jeg, men lagde så mærke til han ikke havde nogen på. Right, det var måske en anelse dumt sagt?

"Selv hvis jeg havde, ville du ikke lægge mærke til det." Mumlede han, og proppede sig med cornflakes... Hvis der var noget han ikke var, så var det charmerende!

"Men, det er da nogle pæne boxers?"

"De er bare sorte?"

"Right, her prøver jeg at være sød, og du sidder bare og er fuldstændig sur. Og.. jeg har bare lyst til at slå dig ned. Eller noget." Vrissede jeg irriteret og trampede op mod soveværelset.

Jeg savnede min seng...

Da jeg vågnede igen var klokken.. fire? Måske havde jeg sovet en smule længe, men jeg havde også haft en travl nat!

Og ja - den må gerne misforstås.

"Hvad laver du?!" Råbte Niall og landede ned ved siden af mig i sofaen.

"Jeg siger dig, det her er den bedste kombi eveeer!"

"Og hvad er det?" Spurgte Niall undrende og kløede sig i håret.

Stakkels lille dumme negl.... Suk...

"Flappy bird, Justin og pommes frites kombineret til en fantastisk ting!" Udbrød jeg, og vendte min computer mod Niall.

"Flappy Bieber," sagde jeg stolt. Virkelig, jeg var så stolt over jeg havde fundet det spil, den person der havde lavet det var awesome og skræmmende? Seriøst, sætte Justins hoved på en fugl?

Måske burde jeg være bange for de der beliebers, de virkede alligevel ret skræmmende. Heldigt jeg ikke havde mødt en i virkeligheden, måske ville de hakke hovedet af mig og voldtage Justin!?

Tænk realistisk Tiffany, selvfølgelig voldtager de ikke Justin.

Man kunne ikke vide sig sikker på om de ville lade mig overleve, hvilket de højest sansynligt ikke ville.

"Men hvor kommer pommes fritesne ind i billedet?" Spurgte Niall igen - meget undrende.

"Hallo - look!" Jeg løftede min - hvis jeg selv skal sige det - enormt store skål pommes frites op i luften, hvilket gav Niall et stort smil på læben.

Well, han kunne vel også lide pommes frites?

"Aww... Sikke en lækker person på din skærm."

Og bam... jeg døde.

Seriøst, jeg var så tæt på rekord!

Irriteret vendte jeg mig om og slog ud med hånden, indtil jeg lagde mærke til det var Justin som havde forstyrret mig. Kunne jeg virkelig få mig selv til at slå ham? Helt klart ja, derfor gav jeg ham et slag på skulderen, og satte mig en smule fornærmet ned i sofaen igen, for at spille videre.

"Er du sur, babe?" Spurgte Justin og kyssede mig ned af halsen, hvilket ÏGEN fik mig til at dø. Irriteret sukkede jeg og skubbede min computer væk. Jeg vendte mig mod ham, og har jeg nogensinde fortalt hvor dybe hans øjne var? De var aldrig kolde, altid varme. Derfor kunne jeg ikke være sur på ham, så jeg rystede bare på hovedet og kyssede ham på munden.

Don't blame me - i skulle vide hvor svært det er at være sur på en man elsker.

 

XXXX

 

Et meget kort og ikke vildt godt kapitel, men jeg følte virkelig jeg blev nød til at give jer noget.

Desuden har jeg også noget at sige, noget vigtigere end andet.

For det første så er jeg virkelig ked af der først kommer et kapitel ud nu - for jeg havde jo nærmest lovet jer et kapitel til tirsdag... Men lige her for tiden har jeg virkelig travlt, bla. med lektier, veninder og bare alt! Det vil også sige at der nok ikke komme rkapitler ud så tit som der plejer.. ;(<3

For det andet, så er der et par stykker der har spurgt om Justin kender noget til Tiffanys fortid. Jeg er virkelig ked af jeg ikke har skrevet det særlig tydeligt, det burde jeg have gjort tydeligere, so sorry - men ja, han kender til Tiffanys fortid.  <3

Husk at like, sætte på favoritten og smid gerne en kommentar om hvad i synes - det ville være skønnooo! <33

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...