One Direction & Justin Bieber | Good Girl (Bad Girl 2)

Alle har hver sine problemer, nogle større end andre. Tiffany har store problemer, og da Harry gør forholdet forbi, står hun uden et sted at bo. Hun må derfor leve på gaden, og det er ikke helt nemt. Heldigvis kommer en fyr med et godt hjerte forbi, og han får i sidste ende overtalt Tiffany til at tage med ham hjem. Fyren med det gode hjerte er ikke hvem som helst, men selveste Justin Bieber, men det vil han helst holde hemmeligt for Tiffany. De får efterhånden følelser for hinanden, og da det hele kører på skinner, dukker One Direction - inkl. Harry op. Det bliver ikke helt nemt da Harry stadig har følelser for Tiffany, men er de gengældt? Hvad skal man gøre, når man bliver nød til at vælge mellem to personer? Jo, man kunne for eksempel drikke sig fuld og tage med en tilfældig fyr hjem. Får Tiffany nogensinde helt styr på sit liv, og bliver Tiffany nogensinde en good girl, eller er hun bare født til at være en bad girl? Kun én ting er sikkert - fortiden følger med, lige meget hvad.

108Likes
159Kommentarer
16301Visninger
AA

20. "Say cheese"

Harrys synsvinkel:

Hurtigt slap jeg grebet om Justin og vendte mig, for at møde to store politimænd og mindst 20 kameraer som fyrede løs.

"Oh.. Justin." Stønnede Tiffany lavt, og afbrød den stilhed som ellers var. Jeg så tilbage, hvor hende og Justin var klistret sammen som før. Jeg gik ind foran dem, så paparazzierne ikke fik alt for mange billeder. Nok var de dumme og havde gjort noget virkelig dumt, men de var trods alt mennesker.

"De har ikke gjort noget, de har været hjemme hele tiden." Sagde jeg til politimanden, og håbede inderligt på han ville tage mod min løgn.

"I har alle tre gjort noget, og vi har billeder og vidner - kom så med!" Sagde politimanden igen hårdt og rev mig op af poolen.

Det der irriterede mig mest var ikke at han ikke stolede på mig, men at han ikke sagde noget til de paparazzier som stod og fotograferede det hele. Helt seriøst, så kunne jeg virkelig ikke se nogen mening i de skulle være her.

"Kan i få dem til at gå?" Spurte jeg politimanden og nikkede mod paparazzierne. Overraskende nok nikkede han, og et kvarter efter var de alle sammen væk.

Jeg sendte ham et taknemmeligt smil, hvilket han gengældte ved at skubbe mig i ryggen, hen mod politibilen. Som en hund gik jeg lydigt mod bilen, for hvis der var noget man ikke skulle var det at blive uvenner med politiet. Det ville bare gøre det hele værre. Politimanden åbnede døren for mig, inden jeg satte mig ind, og han spændte min sikkerhedssele.

Da han havde smækket døren i, så jeg igen hen på Tiffany og Justin, som den anden politimand havde fået op af poolen. De stod tæt sammen, hvilket var ret forståeligt, eftersom Tiffany ikke havde nogen trøje på.

"I rør hende ikke!" Hørte jeg Justin hvæse. Den ene politimand tog fat om hans overarm, hvilket resulterede i Justin hårdt skubbede ham væk.

Langt om længe kom Tiffany og Justin også ind i bilen i ført håndjern. Det med håndjernene var sikkert pga. deres opførsel. De to politimænd satte sig ind på forsædet, og kørte af sted mod stationen. Jeg så over på Justin, som sad med et vredt udtryk i øjnene og stirrede på politimændenes baghoveder. Derudover var han også helt våd, så hans bukser klistrede fast til hans ben. Derefter så jeg på Tiffany, som så fuldstændig ødelagt ud. Hendes øjne var følelsesløse, og ned af kinderne hang sort mascara. Hendes hår var vådt, præcis ligesom hendes gennemblødte bukser som sad utrolig tæt ind til hendes krop. Det der overraskede mig mest, var politimændene ikke engang havde givet hende et håndklæde eller en trøje til at holde om sin bare overkrop.

"Kunne I i det mindste give Tiffany en T-shirt?" Hvæsede Justin surt, som han lige havde læst mine tanker. Politimændene ignorerede ham, hvilket bare jorde ham endnu vredere.

"Hvor fucking respektløse kan i være!?"

"Så svar da forhelvede, liderlige dyr!" Råbte Justin, og sparkede ind i forsædet.

"Hold kæft!" Råbte politimanden foran Justin, og skubbede hans overkrop tilbage i sædet.

Jeg måtte ærligt indrømme at det pissede mig fuldstændigt af at de ikke ville give Tiffany en T-shirt. Justin havde ikke andet end ret i alt hvad han havde sagt om de to politimænd, de to var noget af det mest respektløse jeg nogensinde havde set.

"Justin." Sagde Tiffany lavt, og fik hans opmærksomhed. Over Tiffanys skuldre, kunne jeg tydeligt se hvordan Justins vrede blik med det samme blev forandret, til et blidt og kærligt blik.

"Jeg elsker dig." Sagde hun lige så lavt, inden deres læber mødtes i et langt kys. Det ville sikkert havde været meget mere lidenskabeligt, hvis deres hænder ikke havde været bundet fast af håndjern, bag deres ryg.

 

Tiffanys synsvinkel:

Jeg rettede på de orange bukser, som Justin, Harry og jeg havde fået leveret af politiet. Selvfølgelig havde vi også den matchende orange T-shirt, som ikke klædte nogen specielt godt. Og om de havde en bh jeg kunne få på? Næ nej, no sense for Tiffany! Lorte fængsel - just sayin.

Vi havde alle taget en alkoholtest og nogle blodprøver. Harrys prøver var rene, mens mine og Justins overraskende nok ikke var. Vi havde endnu ikke fået af vide hvorfor vi skulle sidde inde, men jeg havde dog nogle fornemmelser af hvorfor. Men i hvert fald skulle vi sidde inde de næste par dage, indtil vi kunne komme i retten og få en straf.

"Næste." Sagde damen, som stod bag kameraet, og tog billeder af os.

Jeg sukkede højt, inden jeg gik op til den hvide mur og smilede stort. Selv om det her var et fængselsbillede, skulle jeg da stadig se godt ud. Eller, godt og godt - jeg havde fjernet alt min make-up, så det kunne diskuteres hvor godt jeg så ud. Derefter skulle jeg have taget billeder af mine tatoveringer.

Tro mig - det her tog hundrede år, for både Justin og Harry havde jo massere af tatoveringer, og vi skulle have perfekte HD billeder af hver og en. Suk....

"Harry Edward Styles - celle nr 233, Justin Drew Bieber - celle nr 234, Tiffany Williams - celle nr 235." Sagde vagten monotont og pegede på tre nummererede celler ved siden af hinanden.

"Det er ikke muligt Justin og jeg kan dele en?" Spurgte jeg, og sendte ham et provokerende smil.

"Nej."

"I kan jo spare en del plads, så næste gang der kommer en uskyldig person forbi, behøver i ikke lade ham gå pga. manglende plads."

"Nej!" Sagde han højere og gav mig et strengt blik.

"So sorry, jeg skal da aldrig stille dig indviklede spørgsmål igen." Sagde jeg flabet og blinkede til ham.

Vagten sukkede, inden han lukkede Harry ind i sin celle, og efterfølgende åbnede døren til Justins.

"Vær nu sød mod ham, babe." Sagde Justin med et kækt smil, og nikkede hen mod vagten.

"Jeg skal overveje det." Svarede jeg med et stort smil, inden jeg pressede mine læber mod hans i et kort kys.

Vagten lukkede gentagende døren, og lukkede derefter mig ind i min celle.

Jeg havde en ting at sige.

waouw.

Ikke et waouw-hvor-lækkert-waouw, men et waouw-kan-man-overhovedet-leve-her-waouw.

Og svaret var helt sikkert nej.

Det ca. 2x2 store rum var fyldt ud med intet.

Wow, hvor lækkert...

Ej, jeg mener det faktisk, var bare helt vildt med det lækre design.

Ret ironisk Tiffany, du kører ironi-stilen.

Er der overhovedet noget der hedder det?

Whatever, det er der nu.

 

XXXX

 

 

Typisk mig at glemme og ligge kapitlet ud i går... -.-'

Der ud over er vi lige så stille ved at nærme os slutningen, woooaahh! Ved bare ikke om jeg skal være sød og lave en happy-ending, eller være crime og lave en wrecking ball scene, for at smadre alt lykken.

Okay, vi får se - den sidste mulighed kræver jo en stor kugle, en hammer og gennemsigtigt undertøj.

Right, tror bare jeg skal stoppe med at prøve og være sjov, føler ikke rigtigt det går særlig godt... xD <3

OG FORRESTEN, HUSK OG LIKE MOVELLAEN! HVERT LIKE BETYDER NOGET ;) <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...