One Direction & Justin Bieber | Good Girl (Bad Girl 2)

Alle har hver sine problemer, nogle større end andre. Tiffany har store problemer, og da Harry gør forholdet forbi, står hun uden et sted at bo. Hun må derfor leve på gaden, og det er ikke helt nemt. Heldigvis kommer en fyr med et godt hjerte forbi, og han får i sidste ende overtalt Tiffany til at tage med ham hjem. Fyren med det gode hjerte er ikke hvem som helst, men selveste Justin Bieber, men det vil han helst holde hemmeligt for Tiffany. De får efterhånden følelser for hinanden, og da det hele kører på skinner, dukker One Direction - inkl. Harry op. Det bliver ikke helt nemt da Harry stadig har følelser for Tiffany, men er de gengældt? Hvad skal man gøre, når man bliver nød til at vælge mellem to personer? Jo, man kunne for eksempel drikke sig fuld og tage med en tilfældig fyr hjem. Får Tiffany nogensinde helt styr på sit liv, og bliver Tiffany nogensinde en good girl, eller er hun bare født til at være en bad girl? Kun én ting er sikkert - fortiden følger med, lige meget hvad.

108Likes
159Kommentarer
16288Visninger
AA

24. Out of jail - out of love?

Syv uger senere!

 

Tiffanys synsvinkel:

 

"Suprise!" Belv der råbt, da Justin og jeg efter fire måneder i fængsel kom ud. 

"What the.." Mumlede Justin, inden han blev afbrudt at en overglad og hyperaktiv Niall.

"Vi er så glade for at se jer!" Råbte han og krammede os begge på samme tid. 

"Jeg er også glad for at se dig." Grinede jeg og gengældte hans kram. 

"Gruppekram!" Udbrød Louis, og straks blev en masse arme kastet om hinanden. Jeg så hen over Zayns skulder, og så Harry som stod med armene bag ryggen og så ned i jorden. Jeg sukkede, trak mig ud af gruppekrammet, gik over til Harry og lagde armene om ham.

"Jeg har savnet dig." Mumlede jeg ned i hans skulder. 

"I lige måde." Sagde han, og jeg kunne allerede mærke hvordan han trak på smilebåndene. Ligesom mig selv. Det var så skønt at have hans arme rundt om mig igen, ligesom første gang jeg kom ud af fængslet. Og nu var jeg for følelsesladet igen, hvad fanden skete der lige for mig for tiden? Måske burde jeg se en læge...

"Hvad fanden har du gang i!?" Hvæsede Justin bag mig og trak mig hen til sig. 

"Hvad me"

"- Du rører hende ikke, fatter du det!?" Afbrød Justin Harry og sendte ham et ondt blik. 

"Tag dig forhelvede sammen Justin, hvad har du gang i?" Spurgte jeg irriteret og fik ham til at vende sig mod mig. 

"Hvad jeg har gang i?" Spurgte Justin overrasket og grinede næsten over mit spørgsmål.

"Ja, dig. Jeg giver Harry et kram, fordi jeg ikke har set ham siden jeg blev smidt ind i det der fucking fængsel." Vrissede jeg. 

"For dig betød det der kram måske ikke andet end at det var lang tid siden i sidst havde set hinanden, men for Harry betød det noget andet." Sagde Justin i et mere roligt toneleje, men havde stadig blikket rettet mod Harry. 

"Tag dig nu forhelvede sammen." Vrissede jeg og tog fat i Justins hånd, som var han et lille barn. 

"Lad os gå over til bilerne og få jer to kørt hjemme, ikke?" Foreslog Liam og satte kurs ned mod de biler, som de havde lejet. 

Vi gik ned til bilerne, og delte os op i to hold. Justin, Liam, Niall og jeg kørte sammen, mens Louis, Harry og Zayn kørte sammen. Det var meget heldigt Justin og Harry skulle sidde i hver sin bil, for ellers kunne Justin sikkert sagtens kvæle Harry til døden. Justins temperament var for tiden stort, og hans humørsvingninger var pisse irriterende. Han mindede mig sku mere eller mindre om en gravid kvinde. 

Efter at have kørt hjem til Justins hus, gik vi overraskende nok indenfor, da vi jo ikke kunne stå i indkørslen hele dagen.

"Puuuh... Her lugter godt nok indelukket! I skal vidst have luftet ud - den næste uge frem." Udbrød Louis, da vi trådte ind i huset. Jeg kunne ikke gøre andet end at erklære mig enig med ham, for her lugtede forfærdelig indelukket. 

"Jeg åbner lige vinduerne." Sagde jeg og begyndte at åbne de mange vinduer i huset. Jeg kunne høre drengene grine, hvilket fik mig til at ryste på hovedet. Jeg kunne ikke forestille mig andet, end at Louis havde fortalt en joke som var så latterlig, at de ikke kunne lade være med at grine. 

"Tiffany?" 

Jeg vedte mig om og så Harry stå i døren til køkkenet. 

"Harry, hva' så?" Spurgte jeg og gik hen til ham. 

"Jeg ved ikke.. Jeg ville bare sige det er skønt at have dig tilbage igen." Sagde han med et smil, så hans smilehuller for alvor kom til syne. 

"Jamen det er også dejligt at være tilbage." Grinede jeg og skulle til at gå ud af døren, men han stoppede mig. 

"Hør, Tiffany. Jeg har tænkt over noget de sidste par måneder." Sagde han og skrabede med sin fod i jorden.

"Hvad har du tænkt på?" Spurgte jeg nysgerrigt. 

"Ikke noget, bare glem det." Sagde han og bakkede ud af døren.

"Nej, sig det." Sagde jeg hårdt og tog fat i hans arm. 

"Det er ligemeget Tiffany." Sagde han.

"Du kan sku da ikke bare ombestemme dig?" Sagde jeg lidt halvirriteret. 

"Det er ligemeget." Sagde han lidt hårdere og vendte ryggen til mig. 

"Nu åbner du fandeme kæften." Sagde jeg og blev afbrudt af Harrys læber som blev presset mod mine. 

 

Harrys synsvinkel:

 

Det var forkert, men jeg kunne ikke stoppe mig selv. Og det kunne hun tydeligvis heller ikke, for hun valgte at kysse med. Vi rev os vidst lidt med af stemningen, for jeg løftede hende op på køkkenbordet og snavede hende. 

"Oh shit!" Blev der råbt bag os. Inden jeg vendte mig om vidste jeg allerede hvem det var, da den irske accent havde afsløret ham. 

"Nia"

"- Hvad er det lige du har gang i Harry?" Afbrød Niall mig og lukkede døren ud til gangen, så de andre ikke kunne høre os. 

"Lov du ikke siger noget." Sagde jeg og så bestemt på ham.

"Love ikke at sige noget? Lige nu er jeg bare glad for jeg ikke kom fem minutter senere..." Sagde han, og hentydede til hvad han muligvis ville have set, hvis han var kommet fem minutter senere. 

"Niall, please." Sagde jeg og så bedende på ham. 

"Helt ærligt Harry, hvad er det du har gang i?" Spurgte han og så bekymret på mig. 

"Lad os nu gå ud til de andre og have det lidt sjovt." Afbrød Tiffany og trak i både Niall og jeg. 

"Hvad fanden er der galt med dig? Indem du kom i fængsel kunne du ikke se på Harry, og nu sidder du med tungen nede i halsen på ham." 

"Niall, stop nu." Sukkede Tiffany og lagde en hånd på Nialls skulder. 

"Hvis der er nogen her der skal stoppe, så er det fandeme dig." Sagde Niall hårdt. 

"Bare lad være med at sige noget, ikke?" Sagde Tiffany.

"Jeg siger ikke noget. Du kan fandeme selv fortælle det til Justin." Sagde Niall hårdt inden han gik. 

Jeg havde aldrig hørt ham være så hård før. Han måtte virkelig syntes vi var for meget, men det kunne jeg sku ikke dømme ham for at syntes. For det var for meget. Men min sunde fornuft var væk. Lige som jeg var ved at komme mig over Tiffany, kom alle følelserne tilbage da jeg så hende igen. 

Jeg mindede mest af alt om en 15-årig pige med kærestesorger, hvilket var alt andet end fedt. Det eneste jeg manglede var et bæger Ben & Jerry's is. 

 

XXXX

 

Et  lidt kort kapitel, det ved jeg godt. 

Har været syg og har psykolange skoledage, så der gik alligevel to uger inden kapitlet kom ud. 

Og der er snart efterårsferie - sooooo excited! 

En måneds tid, og jeg har faktisk en utrolig travl efterårsferie i år, which is really suprising, since im such a lazy person..

Men regner med at have afsluttet denne her movella inden efterårsferien, så i kan sådan set være ligeglade med at jeg får en travl efterårsferie:)

Men ellers, hav det godt til der kommer endnu en lille hilsen/besked/livstregn/ligegyldig info or whatever fra min side af i næste kapitel!<3

Forresten, så er i selvfølgelig stadig velkommen til at komme med idéer til movellaen;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...