One Direction & Justin Bieber | Good Girl (Bad Girl 2)

Alle har hver sine problemer, nogle større end andre. Tiffany har store problemer, og da Harry gør forholdet forbi, står hun uden et sted at bo. Hun må derfor leve på gaden, og det er ikke helt nemt. Heldigvis kommer en fyr med et godt hjerte forbi, og han får i sidste ende overtalt Tiffany til at tage med ham hjem. Fyren med det gode hjerte er ikke hvem som helst, men selveste Justin Bieber, men det vil han helst holde hemmeligt for Tiffany. De får efterhånden følelser for hinanden, og da det hele kører på skinner, dukker One Direction - inkl. Harry op. Det bliver ikke helt nemt da Harry stadig har følelser for Tiffany, men er de gengældt? Hvad skal man gøre, når man bliver nød til at vælge mellem to personer? Jo, man kunne for eksempel drikke sig fuld og tage med en tilfældig fyr hjem. Får Tiffany nogensinde helt styr på sit liv, og bliver Tiffany nogensinde en good girl, eller er hun bare født til at være en bad girl? Kun én ting er sikkert - fortiden følger med, lige meget hvad.

108Likes
159Kommentarer
16311Visninger
AA

6. Meet my boyfriend

Harrys synsvinkel:

Jeg tog endnu engang en skefuld is ind i min mund. Filmen Love Actually kørte på skærmen, og jeg sad i min seng kun i ført boxers. Jep, jeg var deprimeret... Faktisk var det ligesom når en pige havde kærestesorger, bare at jeg var en dreng.

Det var gået op for mig at jeg ikke kunne fungere uden Tiffany. Jeg blev vel nød til at få hende tilbage, for jeg kunne ikke bare glemme det vi havde. Vi havde været igennem så meget sammen, og vores forhold var så specielt. Specielt på en god måde, jeg elskede det.

"Harry?" Louis dukkede op i døren, og sendte mig et skævt smil.

"Hvad?" Mumlede jeg med munden fuld af is. Han satte sig ved siden af mig i sengen og så rundt i værelset.

"Harry. Is? kærlighedsfilm? Kærlighedssange?" Spurgte han og så fra mit store is bære til mig.

"Mmh..."

"That's alright, because i love the way you lie?" Sang Lou og sendte mig et blik, inden han sukkede.

"Hvad? Den er god," sagde jeg og skruede op for sangen.

"Hazza. Du er helt væk, kom nu videre - du kan ikke sidde fast her for evigt!" Sagde Lou opgivende og lænede sig op af sengegelænderet.

"Det går da meget godt indtil videre..."

"Jeg sagde jo hun ikke var god for dig! Se, hun har proppet dig med løgne, brugt dig og nu er hun fuldstændig ligeglad med dig!"

"Hun er mere end det. Hun er perfekt for mig! Efter jeg mødte hende har jeg lært mig selv meget bedre at kende, og det burde du af nogen vide. Bedste venner burde støtte hinanden, og du laver ikke andet end at snakke om hvor forfærdelig Tiffany er! Måske kunne du i stedet tage dig sammen og hjælpe mig lidt?" Vrissede jeg irriteret og tog noget mere is.

"Fint! Så vil jeg gerne se dig gå ud og finde hende! Og nu når i er i gang kan i jo også blive gift og få børn, hvorefter hun kan drikke sig fuld, proppe sig med stoffer og såre dig igen!"

"Det var ikke hendes skyld!" Hvæsede jeg og gav Lou dræberblikket. Lou gengældte mit blik, og forsvandt kort efter ud af døren.

Flot Harry, du har lige skændtes med din bedste ven over en pige som er kommet over dig, men du stadig hænger fast i....

Jeg besluttede mig for at ringe til Liam, han var altid hjælpsom og ikke så dømmende som Louis. Jeg tastede hans nummer ind, og efter blot en bib-tone blev den taget.

"Hey," sagde jeg en smule deprimeret, hvilket Liam selvfølgelig straks lagde mærke til.

"Hva' så, Hazza?"

"Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Det hele er så indviklet her for tiden.." Jeg fortalte ham alt om hvordan jeg havde det med Tiffany helt ned til mindste detalje. Han fik alt med, også om vores sexliv. Eller, det sexliv vi engang havde haft....

"Find hende. Få hende tilbage - hun kan umuligt bare have glemt dig!" Sagde Liam opmuntrende.

"Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal finde hende, det er jo ikke engang sikkert hun stadig er i London.."

"Hvad med hjemme hos sine forældre?" Spurgte Liam, og jeg kunne lige forestille mig hvordan han sad og tænkte over hvor hun mon kunne være, mens han kløede sig i håret.

"Nej. Der ville hun aldrig tage hen!"

"Så ved jeg det ikke, bro. Desværre...."

"Det er okay, ses." Mumlede jeg og lagde på.

At finde ud af hvor hun kunne være var den sværeste opgave jeg længe havde fået. Hun kunne være over alt, selv i Kina! Måske var det alligevel en dårlig idé.. Tænk hvis jeg nu fandt hende og hun var fuldstændig ligeglad med mig, det ville være forfærdeligt! Det slog mig lige pludselig. Hun var da selvfølgelig i byen! Om aftenen ville jeg tage i byen og finde hende. Så svært kunne det heller ikke være, jeg skulle bare lede på Londons bedste klubber.

 

Tiffanys synsvinkel:

"Alvin. Dine forældre kunne virkelig ikke lide dig!" Grinede jeg og bundede mit glas med juice.

"Sig mig, sidder du og disser mit navn?"

"Helt seriøst! Det er bare sådan et grimt navn. Austin, Zac eller sådan noget ville være meget pænere!" Sagde jeg bestemt og så på ham. Vi sad og spiste morgenmad nede i hotellets morgenmads buffet, og selvfølgelig havde Alvin stadig solbriller og en stor hættetrøje på. Seriøst, han var en stor joke!

"Helt sikkert. Er du egentlig kendt her i byen?"

"Jeg er meget kendt på natklubberne og sådan nogle steder, hvis det er det du mener?"

"Nej, det var bare jeg har ikke rigtig set så meget af London endnu, og så kunne du måske vise mig noget?" Spurgte Alvin og sendte mig et blændende smil.

"Hmm... Jeg duer ikke til at være guide, jeg har ikke engang været oppe i London Eye, so sorry," grinede jeg.

"Så er det vidst også på tide du får det at se," grinede Alvin og trak mig op af stolen og med ud på gaden.

Vi havde været forbi London Eye og Big Ben. Jeg havde selvfølgelig set London Eye før, men det var bare en helt anden fornemmelse at være oppe i den. Det var sygt, man kunne se ud over hele London. Derefter havde vi været nede og spise på en café, og nu gik vi så lidt rundt og shoppede. Seriøst, hvis Alvin skulle have en chance for at score, så skulle han vidst til at have udvidet sit tøjskab lidt. Det eneste han havde på, hættetrøjer, hættetrøjer, solbriller, solbriller. Suk....

"Du kunne måske tage en T-shirt på? Det plejer de fleste lige at kunne overkomme," grinede jeg og puffede lidt til Alvin.

"Nej, jeg holder mig til det her!" Sagde han og puffede tilbage til mig.

"Du scorer jo aldrig i det der tøj." Beklagede jeg og gav ham elevatorblikket.

"Du skulle bare vide," grinede han og stak hænderne i lommerne.

"Wow, se lige den der!" Jeg løb hen til et butiksvindue og beundrede kjolen som hang i vinduet. Wauw... Den var den helt perfekte ikke alt for mælkehvide farve, gik mannequinen til midt på låret, og jeg siger jer, den udstrålede bare perfektion!

"Jeg troede ikke du var kjoletypen..."

"Det er jeg heller ikke, kun hvis det virkelig er en smuk kjole." Påpegede jeg, stadig med blikket låst fast på kjolen.

"Vil du have den?" Spurgte Alvin og studerede kjolen. Jeg måbede sikkert og så over på ham med store øjne.

"A-hvad siger du!?"

"Jeg kan godt købe den til dig, hvis det er?" Grinede han og lagde en arm rundt om mig.

"Okay, ro på casanova! For det første kender vi slet ikke hinanden! Desuden er den jo monster dyr, og du burde bruge pengene på noget andet tøj til dig selv!"

"Søde skat, vi deler seng, jeg har massere af penge og jeg trænger ikke til nyt tøj." Sagde han, med streg under ikke.

"Well, jeg syntes ikke den er så pæn alligevel...."

"Du er helt umulig," grinede Alvin og trak mig med videre.

Jep, umulig var et godt ord for mig.

 

Harrys synsvinkel:

"Jeg tager med." Sagde Zayn og tog sine sko på. Jeg nikkede og tog også selv mine sko og jakke på.

Vi skulle i byen og lede efter Tiffany. Det var aften, så hun burde være der nu - hvis hun overhovedet var der. Zayn og jeg tog trappen ned, og gik mod byen. Der var mørkt, mens gadelygter og sne lyste gaderne op. Da vi nærmede os gaderne med diskoteker og barer, kunne man begynde at høre musikken og alle dem som var på diskotekerne.

"Hvad har du tænkt dig at sige til hende, hvis vi finder hende?" Spurgte Zayn og stak hænderne i lommerne.

"Hmm... Det ved jeg ikke, jeg improviserer vel bare," sagde jeg og trak på skuldrende.

Hvad skulle jeg sige? Det ville lyde dumt hvis jeg kom og sagde 'Hey Tiffany, jeg elsker dig - vil du tage med mig hjem,' eller 'Undskyld jeg slog op, kom tilbage...'

Nope, jeg havde intet at sige.

Vi gik ind, og så os lidt omkring. Umiddelbart kunne vi ikke se hende, men vi bestemte os for at lede lidt grundigere. Derfor gik vi rundt i mellem alle de berusede mennesker, og vi så intet der bare kunne minde om Tiffany.

"Jamen hej, er du ledig i nat?" Spurgte en pige og stillede sig helt tæt op af mig, så jeg kunne mærke hendes ånde. Jeg skubbede hende en anelse hårdt væk, hvilket fremkaldte et surt udtryk i hendes ansigt.

"Nej, jeg skal videre," sagde jeg en smule panisk og så rundt efter Zayn. Han stod lige ved siden af mig og flækkede fuldstændig af grin.

"Hvad med dig, skatter?" Spurgte pigen igen, men stillede sig bare helt op af Zayn og lod en hånd glide ned af hans arm.

"Jeg har travlt," mumlede Zayn irriteret og skubbede hende væk. Pigen gik med et fornærmet udtryk i ansigtet, hvilket endnu en gang fik Zayn til at flække.

Efter at have ledt fem klubber igennem, havde jeg mest lyst til bare at tage hjem. Det var dumt at tage herned. Der var flere hundrede klubber i London, så der var ikke særlig stor chance for at finde hende....

"Skal vi ikke smutte hjem? Vi finder hende aldrig..."

"Harry, sidste klub - ikke?" Sagde Zayn og gav mig et givende puf på skulderen.

"Jo jo, men så også sidste." Mumlede jeg og gik med Zayn ind på den sidste klub. Den var en del større end de andre, så det ville tage et stykke tid at lede den igennem. Jeg fulgte efter Zayn igennem den store mængde af mennesker, og da vi var lidt over halvvejs havde vi endnu ikke fundet hende...

"Hey, er det ikke hende?" Zayn pegede hen på et lille bord hvor en dreng og en pige sad. Jo, pigen var helt sikkert Tiffany. Jeg kunne kende hende på lang afstand. Hendes hår som skinnede i lyset, den knaldrøde læbestift, de mørke øjne og det perfekte smil..

Vi begyndte at gå derhen ad, og da vi kom rimelig tæt på, så jeg hvilken kjole hun havde på. Det var den hun havde fået af Niall juleaften, og den sad perfekt på hende.

"Tiffany." Sagde jeg da vi stod helt henne ved bordet. Hun vendte sig om mod mig, og da vores øjne mødtes så hun ret så overrasket ud.

"Styles." Mumlede hun og borede sine øjne ind i mine.

"Kan vi lige snakke sammen?"

"Snak." Sagde hun monotont og krydsede benene.

"Øhh... Det er bare, jeg er ked af det der skete. Jeg var bare chokeret, d"

"Du tror du kan gøre det hele godt igen bare ved at komme med en dårlig undskyldning," sagde hun.

"Det kan du ikke." Sagde hun vredt og drak lidt af den drink hun sad med. Hun virkede slet ikke beruset, så hun havde nok ikke fået specielt meget.

"Det ved jeg godt, men"

"Ingen men, desuden er jeg også kommet videre." Afbrød hun.

"Hvad mener du?" Spurgte Zayn og jeg i kor, mens vi så undrende på hende.

"Mød min kæreste." Sagde hun og så over på ham drengen der sad ved siden af hende. Hans øjne var dækket bag et par mørke solbriller, og han havde en stor hættetrøje på med hætten trukket op over håret. Kort sagt lignede han en sand douchebag. 

"Øhh..." Mumlede jeg, men mere nåede jeg ikke sige, inden Tiffany pressede sine læber mod ham den anden fyrs. Okay, normalt havde jeg ingen problemer med andre kyssede i offentligheden, men at se ens eks som man stadig elskede højt sidde og snave en eller anden fyr - ikke særlig fedt.

"Tiffany?" Spurgte Zayn, uden at få svar. I stedet begyndte hun at kravle over ovenpå ham fyren, stadig med deres læber mod hinanden.

Jeg vendte mig om og gik med hastige skridt mod udgangen. Det kunne ikke beskrives hvor ondt det gjorde at se hende sidde med en anden fyr. Det viste bare, at hun var kommet videre, og jeg stadig sad fast i fortiden....

 

XXXX

 

Så mødte Harry Tiffanys 'kæreste'.

Jeg har fået inspiration til det her kapitel fra sangen Stuck in the moment - Justin Bieber. Udover at det er en vildt god sang, så syntes jeg også den beskriver Harrys tanker meget godt.

Det er vinterferie, så jeg har mulighed for at få skrevet. Der kommer dog ikke noget mellem søndag og onsdag - men de andre dage er jeg næsten 100 på der kommer et par kapitler.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...