One Direction & Justin Bieber | Good Girl (Bad Girl 2)

Alle har hver sine problemer, nogle større end andre. Tiffany har store problemer, og da Harry gør forholdet forbi, står hun uden et sted at bo. Hun må derfor leve på gaden, og det er ikke helt nemt. Heldigvis kommer en fyr med et godt hjerte forbi, og han får i sidste ende overtalt Tiffany til at tage med ham hjem. Fyren med det gode hjerte er ikke hvem som helst, men selveste Justin Bieber, men det vil han helst holde hemmeligt for Tiffany. De får efterhånden følelser for hinanden, og da det hele kører på skinner, dukker One Direction - inkl. Harry op. Det bliver ikke helt nemt da Harry stadig har følelser for Tiffany, men er de gengældt? Hvad skal man gøre, når man bliver nød til at vælge mellem to personer? Jo, man kunne for eksempel drikke sig fuld og tage med en tilfældig fyr hjem. Får Tiffany nogensinde helt styr på sit liv, og bliver Tiffany nogensinde en good girl, eller er hun bare født til at være en bad girl? Kun én ting er sikkert - fortiden følger med, lige meget hvad.

108Likes
159Kommentarer
16278Visninger
AA

3. Goodbye jail, hello London

Tiffanys synsvinkel:

"Smut så med dig," sagde Stan irriteret. Right, jeg havde stadig ikke forstået det var virkeligt! En person havde for fanden lige redet mig for 37 år i helvede! Men hvem var personen? Altså, personen skulle have utrolig mange penge - for det var virkelig dyrt at betale kaution, og så endda 37 år, say whaaat!? Hmm... De eneste rige mennesker jeg kendte var mine forældre, og de ville aldrig betale min kaution, så hvem kunne det være? Okay, hvis der stod en voldtægtsmand på den anden side skulle jeg være klar til at løbe væk....

"Burn bitch!" Råbte jeg og tog armene op i luften, i mens jeg gik mod udgangen.

"Tiffan," Mere nåede jeg ikke høre inden jeg var smuttet ud af døren.

Oh my fuck. Jaer, tynde bukser og bandeau i fucking snevejr!? Stan behøvede da slet ikke fortælle mig hvad der var på den anden side af døren, nej nej! Irriteret sparkede jeg ud i sneen og vrissede. Forbandede vinter! Jeg så ned på mine fødder, hvor mine elskede vans allerede var gennemblødte. Right, fængslet var så dovne de ikke engang havde skovlet sne! Burn bitches...

Jeg tog fat om hanken på posen med forskellige jule - og fødselsdagsgaver, og lynede min clutch op. I den lå den, min iphone! Jeg havde købt den lige inden jeg kom i fængsel, og der var den noget af det nyeste på markedet! Nu var der sikkert kommet en masse nye, but i don't care - jeg elskede den alligevel. Mit blik gled ned i min clutch hvor de typiske Tiffany ting lå i. Iphone, kontanter, læbestift, mascara, concealer, spejl, kam, læbepomade, høretelefoner, en seddel med kunder, en lille pose stoffer, et ca. 8 cm langt sugerør, nogle smøger, en lighter og nogle kondomer. Yes, det var sådan ca. det jeg brugte hver dag inden jeg blev smidt i fængsel, og det ville ikke undre mig hvis det også blev noget jeg kom til at bruge meget fremover.

Jep, jeg burde vel ændre mig. Men alligevel, jeg elskede det miljø jeg kom fra, det var fantastisk! Aldrig kedeligt, nogen havde altid gang i noget og sladderen gik hurtigt. Eller, jeg ville nok ændre mig hvis jeg mødte den perfekte fyr, men nu når Harry var skredet havde jeg nok stadig en del tid af mit liv tilbage i det gamle miljø. Det gamle miljø, måske kaldte nogle det Tage-i-byen-og-få-billig-sex-mens-du-tager-stoffer-og-er-fuld-miljøet, men det var også mest dem der ikke havde været der. Det var forskelligt fra person til person, enten hadede man det, eller også elskede man det. Jeg hørte til den sidste kategori, selvfølgelig.

"Tiffany."

"Harry!" Skreg jeg og løb hen i armene på ham. Inden han nåede lægge armene om mig, havde jeg fanget hans læber i et heftigt snav og skubbet ham mod jorden. Jeg havde slet ikke tænkt på hvor koldt det måtte være for ham, men jeg var så glad for at se ham.

"Jeg elsker dig," mumlede han og smilte sødt.

"Og jeg elsker dig," grinede jeg og kyssede ham igen.

"Kom, vi tager ind til byen."

"Vi?"

"Ja, jeg vil da tilbringe noget tid med min drømme pige," grinede Harry og hjalp rejste sig op, inden han efterfølgende hjalp mig op.

 

Harrys synsvinkel:

"Er i klar til at bestille?" Tjeneren så smilende på os, og jeg fortalte ham hvad jeg skulle have.

"Har i pommes frites?"
"Øhh.. ja, det tror jeg nok?"

"Fedt, så skal jeg bare have en masse af dem og en sprite," sagde Tiffany sødt og gav tjeneren menu kortet, inden han vendte rundt og gik mod køkkenet.

"Vi tager på fin resturent, og du bestiller pommes frites?"

"Ja, det er min livret!" Grinede Tiffany og lænede sig godt tilbage i stolen.

Jep, det her var den bedste beslutning længe! At betale Tiffanys kaution, jeg skulle have gjort det for længst! Selv om prisen var vanvittig dyr, var det en lille pris at betale for at kunne være sammen med Tiffany igen. I starten var jeg en smule nervøs for om jeg bare var et stykke legetøj for hende som hun kunne få tiden til at gå lidt hurtigere med, men da jeg så hvor glad hun blev da hun så mig forsvandt alle de tanker. Vi havde virkelig noget, og det gjorde mig virkelig lettet. Jeg vidste da virkelig ikke hvad jeg skulle have gjort af mig selv, hvis hun bare skred fra mig...

Vores mad kom, og Tiffany så virkelig længselsfuldt på sine pommes frites, hun lignede en der havde sultet, hvilket jo ikke var helt forkert. Hun havde fortalt mig om Stan havde smidt hende i et lille rum og så fik hun to boller om dagen - jeg havde så ondt af hende. Det var vidst nok pga. hun havde været oppe og slås med Chris eller noget, jeg var ikke helt sikker.

"Hvad sker der for dit tøj?" Sagde jeg og gav hendes overkrop elevatorblikket. Det var først nu jeg havde lagt mærke til hendes påklædning. Det eneste hun havde på var et par jeans og en lille top som akkurat dækkede hendes bryster.

"Til mit forsvar var det sommer den gang jeg blev anholdt," sagde hun højt og løftede hænderne. Eftersom vi sad på en ret fin resturent fik vi en del blikke fra sikkert overraskede folk.

"Desuden syntes du også det er vildt frækt, du har bare lyst til at gøre det - her og nu." Sagde hun og smilede. Right, hun havde fuldstændig ret på det punkt.

"Du fryser jo, vi kan tage hjem t,"

"NEJ! Vi tager ikke hjem til mig, nogensinde!" Sagde hun skrapt og borede sine øjne ind i mine.

"Ro på tiger, det var bare et forslag," grinede jeg.

"Et dårligt forslag," mumlede hun og proppede sig med pommes frites. Jeg rystede bare på hovedet og grine af hende. Det var efterhånden noget jeg tit gjorde når jeg var sammen med hende.

Vi fik spist færdigt, og betalt for maden. Tiffanys pommes frites var overraskende dyre, men det var sikkert fordi de ikke var på menu kortet og bla bla bla. En af de ting der var dejligt ved Tiffany var at hun ikek skulle beklage sig sådan over jeg brugte penge på hende. Hun vidste jeg havde massere af penge, og jeg havde ikke andet at bruge dem på. Eller jo - men jeg ville jo gerne bruge dem på hende. Faktisk havde hun ikke noget valg, for så vidt jeg vidste havde hun ikke nogle penge på sig.

"Seriøst Styles, jeg kan ikke vente mere," vrissede Tiffany og rev mig med sig ind af en dør. Det viste sig at være et offentligt toilet, og det gik ligesom op for mig hvad hun ville, da hun skubbede mig ind i en toiletbås og låste døren efter os.

"Er man lidt ivrig?" Sagde jeg drillende og kørte en hånd igennem hendes hår.

"Jeg har bare et behov der skal tilfredsstilles," sagde hun flirtende og bed sig i læben. Det påvirkede mig lige så meget som det gjorde for et par måneder siden, intet var ændret der.

Jeg pressede mine læber mod hendes, og hun udviklede kysset til snav. Hendes hænder bevægede sig ned til min buksekant, og trak min T-shirt af. Hun løftede armene, så jeg kunne trække hendes top over hovedet på hende. Jeg begyndte at kysse hende ned af halsen og ned til hendes kavalergang, mens hendes hænder var godt i gang med at få trukket mine bukser af.

"Åhh... Jeg har aldrig fået så god sex på et toilet før," sagde jeg forpustet og lagde mine hænder på hendes talje, så vi stod og så på hinanden.

"Aww... Jeg ved jeg er god." Sagde Tiffany også en smule forpustet, inden hun begyndte at tage sit tøj på.

Jeg hoppede også selv i mit tøj, og kørte en hånd igennem mit hår. Det var ret filtret, så jeg prøvede så godt som jeg kunne at rede mit hår igennem med fingrene, så jeg ikke lignede en der lige havde gjort det på et toilet.

"Wow, her er virkelig smukt," sagde Tiffany forundret. Jeg havde taget hende med ned i parken, og overraskende nok havde hun aldrig været der før. Det var ellers et sted hvor mange tog hen, unge for at mødes med deres venner, børn for at lege, gamle ægtepar for at gå ture og familier for at lave noget sammen. De eneste der så åbenbart ikke tog her ned var Tiffanys familie. Jeg trak hende med hen til en bænk, hvor vi efterfølgende sjovt nok satte os ned.

"Jeg har virkelig savnet dig," sagde jeg og så hende i øjnene.

"Seriøst, stop. Jeg hader sådan noget her," mumlede hun og så ned i sit skød.

"Du skal bare vide at jeg elsker dig. Det var ikke min mening ikke at besøge dig, der var bare ikke tid, p"

"Styles, jeg mener det," sagde hun en smule irriteret.

"Fint, hvorfor kom du i fængsel?"
"Right, vi kan godt snakke om følelser og alt det der shit, alligevel."

"Du lovede at fortælle det." Sagde jeg og så ned på hende. Ja, jeg så ned på hende da der var rimelig stor højdeforskel. Hun var vel omkring 160, og jeg var sådan ca. 178, så 18 cm? Okay, det kunne have været værre.

"Altså.. Det var bare en slagsmål," mumlede hun en smule usikkert og så på mig med et skævt smil.

"Et slagsmål? Fik du 40 år for et slagsmål?"

"Jaer, eller.. Det var fordi jeg var ret modvillig og flabet, så lagde de noget ekstra til."

"Du lyver." Det var så tydeligt hun løj. Hun mumlede, tøvede, var usikker - hun løj 100%!

"Det er rigtigt nok," sagde hun lidt mere selvsikkert, men stadig en anelse tøvende.

"Fortæl mig nu bare sandheden. Så slemt kan det da umuligt være?" Jeg lagde min arm om hende og sendte hende et smil. Hvilket forhold havde man lige hvis man blev nød til at lyve?

"Vil du virkelig høre det?" Jeg nikkede, og hun sukkede men åbnede alligevel munden.

"Altså kort fortalt har jeg dræbt to mennesker."

"Hvad har du!?" Min stemme var sikkert vildt oprevet, men det var jeg også. Hvad hun dræbt to mennesker!?

"Altså.... ja..."

"Det var et uheld, ikke? Trafikuheld?"

"Altså, den ene blev tæsket ihjel og den anden blev skudt." Sagde hun selvsikkert og sendte mig et smil. Hvordan kunne hun smile!? Det var jo helt sindssygt!

"Så, du gjorde det bevidst?"
"Ja," sagde hun bare og smilte. Hun lagde sig ind over mig og pressede sine læber mod mine, men jeg kunne bare ikke klare det. Billederne af Tiffany der først tæsker en mand ihjel, for derefter at skyde en anden..

"Jeg kan ikke," sagde jeg og skubbede hende, måske en anelse for hårdt væk fra mig.

"Hvad mener du?" Spurgte hun forvirret og kørte en hånd igennem håret.

"Tiffany. Du har holdt det hemmeligt for mig! Alle i hele fængslet har vidst det, undtagen mig!? Jeg troede ikke det var noget specielt, men du har for helvede dræbt to mennesker!?"

"Styles, prøv lige o"

"Hvordan har du kunne holde det hemmeligt for mig!? Du har ingen skyldfølelse! Er du hjerteløs eller hvad?"

"Selvfølgelig er jeg ikke hjerteløs," sagde hun irriteret og borede sine øjne ind i mine.

"Hvordan kan du så bare sidde og smile mens du fortæller du har taget to menneskers liv!?"

"Hvis du nu lige slappede lidt af og satte dig n"

"Hvad så? Så kunne vi sidde og grine over hvor sjovt det var og tæske dem ihjel!?" Råbte jeg og slog ud med armene. Hun var for meget lige nu, og det vidste hun forhåbentligt også selv.

"Så kunne jeg fortælle dig den lange historie."

"Om hvordan du tog dem med hjem, knaldede dem og derefter dræbte dem? Nej tak!"

"Hvad fanden går der af dig!" Hvæsede hun og rejste sig op, så vi stod under en halv meter fra hinanden.

"Hvad der går af mig! Syntes du ikke jeg har lov at blive skuffet over du ikke fortæller mig noget så vigtigt, når alle andre ved det!?"

"Sæt dig ned, så fortæller jeg dig resten," hvæsede hun og pegede på bænken.

"Ved du hvad!? Jeg tror bare vi bør stoppe her."

"Hvad?" Sagde hun, og hendes ansigt ændrede sig fra vred til forvirret.

"Vi fungerer ikke sammen i den virkelige verden." Sagde jeg og lagde tryk på den virkelige verden.

"Så du slår op med mig?"

"Ja." Sagde jeg kort. Langsomt begyndte Tiffanys øjne at skinne mere og mere, så det lignede hun var ved at begynde at græde. Jeg gned mig i øjnene, det kunne ikke passe. Tiffany græd aldrig. Jeg så igen på hende, denne gang løb tårerne ned af kinderne på hende, men hendes blik var hårdt.

"Så du forlader mig? Jamen så skrid med dig, så jeg kan dø af kulde i fred!" Jeg blev chokeret over hendes stemme. Selv om hun græd rystede den ikke. Den var kold og hendes hvæssen gjorde mig bare endnu vredere. Kunne hun ikke se det var hende selv der havde ødelagt alt? Hvordan ville hun have jeg skulle være sammen med en morder?

"Det er fandeme dig selv der har ødelagt det. Morder." Med de ord kastede jeg min jakke hen i armene på hende og skred.

 

XXXX

 

Så er første kapitel ude, og vi starter hårdt ud!

Hvis i tænker lidt at Harry bliver udskiftet med Justin, så gør han det på en måde og på en måde ikke.

Det er lidt forvirrende, men jeg vil jo heller ikke røbe hele historien fra start - så følg med, så må vi jo se hvad der sker. Og selv om Harry og Tiffany ikke længere er sådan i et forhold kommer der stadig kapitler af Harrys synsvinkel, for ellers dør historien lidt. ;)

Og udover det, så er det vildt fedt at der allerede er kommet så mange likes og favoritter i forhold til der ikke engang er kommet et kapitel ud endnu! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...