One Direction & Justin Bieber | Good Girl (Bad Girl 2)

Alle har hver sine problemer, nogle større end andre. Tiffany har store problemer, og da Harry gør forholdet forbi, står hun uden et sted at bo. Hun må derfor leve på gaden, og det er ikke helt nemt. Heldigvis kommer en fyr med et godt hjerte forbi, og han får i sidste ende overtalt Tiffany til at tage med ham hjem. Fyren med det gode hjerte er ikke hvem som helst, men selveste Justin Bieber, men det vil han helst holde hemmeligt for Tiffany. De får efterhånden følelser for hinanden, og da det hele kører på skinner, dukker One Direction - inkl. Harry op. Det bliver ikke helt nemt da Harry stadig har følelser for Tiffany, men er de gengældt? Hvad skal man gøre, når man bliver nød til at vælge mellem to personer? Jo, man kunne for eksempel drikke sig fuld og tage med en tilfældig fyr hjem. Får Tiffany nogensinde helt styr på sit liv, og bliver Tiffany nogensinde en good girl, eller er hun bare født til at være en bad girl? Kun én ting er sikkert - fortiden følger med, lige meget hvad.

108Likes
159Kommentarer
16283Visninger
AA

4. Alone...

Tiffanys synsvinkel:

"Bare giv mig en jakke, nu er du tilgivet!" Råbte jeg ironisk efter Harry, som allerede var et godt stykke væk, eftersom han havde ret lange ben så han kunne gå vildt hurtigt. Tårrene der trillede ned af mine kinder påvirkede ikke min stemme det mindste, den var hård og kold. Jeg tørrede mine øjne, men nye tårer kom frem, så til sidst ignorerede jeg dem bare. Jeg var ikke van til at græde, så om der var en eller anden smart metode til at stoppe igen vidste jeg ikke...

Jeg overvejede lidt om jeg overhovedet gad og røre ved hans jakke, jeg mener - han havde droppet mig pga. min fortid. Det værste var han havde sagt at han aldrig ville forlade mig lige meget hvad mine fortid indebar. Løgner.... Desuden gad han ikke engang høre hele historien + han kaldte mig morder! Seriøst, han var et svin. Et svin jeg var fuldstændig forelsket i.....

Et højt suk forlod mine læber og jeg tog jakken på. Well, den duftede godt af Harry, og desuden var det ikke særlig fedt at sidde med bar mave i snevejr. Jakken var nok omkring tre numre for stor, så ærmerne blev smøget op så den passede i armene. Heldigvis lignede det bare at jeg havde sådan en vintage jakke, og ikke at jeg havde fået min kærestes jakke som trøst for han skred. Jeg satte mig ned på bænken og tænkte over hvad jeg skulle gøre. Altså, at tage hjem var ikke en mulighed - aldrig om jeg skulle tage hjem. For det første hadede jeg at min mor kommenterede på alt hvad jeg gjorde, for det andet ville hun spørge ind til det hele og for det tredje ville hun sikkert tro vi var bedste veninder og skulle chille dagen langt, hell no! Måske jeg kunne tjekke ind på et hotel eller lignende? Nej - jeg havde slet ikke nok penge til et værelse. Ringe til en ven? Niall og Zayn var udelukkede - det var bare så grimt at ringe til dem når de var nogle af Harrys bedste venner. Hvilke venner havde jeg ellers? Mandy, Ryan og Dylan, men de var helt sikkert kommet videre i livet. Så var min eneste mulighed at tage med en random fyr hjem, men det var vel også okay.

"En drink - bare bland noget," sagde jeg hæst, mens jeg havde et forførende blik rettet mod bartenderen. Ohh yeah, Tiffany er tilbage og hun er kommet for at blive!

"Du kan få den på huset." Jeg blinkede til bartenderen og smilte sødt. Det med at få gratis drinks var mit speciale. Lad os sige det som det er - bartendere var pisse liderlige og kunne ikke stå for forførende Tiffany.

Jeg fik leveret min drink, og drak lidt af den. Nok var Tiffany tilbage, men nu havde jeg ikke drukket i tre år - så nej, jeg kunne ikke bare bunde en hel drink, desværre.... Jeg blev nok også hurtigere påvirket, men sådan var det jo. Fængslet havde sin helt egen hævn, og det her var blot en af dem. Okay, det var nok værre at sidde inde, men det her var altså også træls!

"Jamen hej, jeg er Dannie - jeg syntes ikke jeg har set dig her før?" En lyshåret fyr sad over for mig, og han flirtede tydeligvis. Egentlig lignede han ikke en der var specielt fuld - men fair nok, det var jeg jo heller ikke.

"Du kender måske alle?"

"Jeg ved hvem de fleste er, men dig?" Han efterlod et spørgende udtryk i ansigtet, hvilket bare fik mig til at smile stor. Åhh... Han var helt sikkert en mildere version af mig for nogle år siden. Vidste hvem alle var, og kendte alle de gode steder, og havde oven i købet gode kontakter. Yes, Tiffany i en nøddeskal. Bortset for jeg ikke kunne forestille mig ham her, Dannie, som solgte og tog stoffer. Det var måske ikke så populært mere som det var engang? Who cares, jeg havde været væk fra jordens overflade i tre år - døm mig ikke for at virke forvirret eller sige noget dumt!

"Hvis vi havde mødt hinanden for tre år siden var vi sikkert blevet gode venner," sagde jeg med et hemmelighedsfuldt udtryk i ansigtet. Well, jeg fortalte ikke bare alle om min fortid, det skulle man sku gøre sig bare en smule fortjent til. Okay, hvis jeg blev fuld ville jeg helt sikkert blære mig lidt med det, men alligevel - det var da en smule fedt? Jeg tror da det var det som mange unge gerne ville prøve, men ikke turde. Men fair nok - stoffer og alkohol var sku farligt! Og desuden var tilfældig sex også en smule fy-fy, for hvor stor chance var der ikke lige for at glemme kondom? Selvfølgelig ville man jo ikke indrømme man syntes det var fedt, men inderst inde tror jeg alligevel alle syntes det. Jeg mener, folk som mig fik respekt fra alle, og vi turde tage chancer som andre ikke tog. Vi levede i nuet, hvilke mange tit glemte.

"Og hvad mener du med det?"

"Dannie, vi to minder meget om hinanden." Sagde jeg flirtende og bed mig i læben.

"Jamen så er du jo en cool type!" Udbrød han glad og smilte stort. Nemlig, jeg var en cool type.

"Jeg er for resten Tiffany," smilede jeg og løftede mit glas. Dannie løftede også sit, inden vi begge to en ordentlig slurk. Arhh... Better.

 

Harrys synsvinkel:

"Seriøst dude? Var du fuld eller noget!?" Sagde Zayn og så med store øjne på mig. Jeg sad hjemme hos Zayn sammen med ham og Niall. Louis og Liam skulle være sammen med deres kærester, så det var kun os tre i dag.

"Jeg ved ikke, måske overreagerede jeg en smule....." mumlede jeg og så ned.

"En smule!? Du har fundet din livs kærlighed, og så gør du det forbi, pga. hendes fortid!?" Zayn var en smule oprevet, hvilket jeg egentlig godt forstod. Jeg havde de sidste to måneder kun gået rundt og snakket om hvor meget jeg savnede Tiffany. Måske overreagerede jeg også en smule, men hun havde slået en ihjel! Ikke det var det største problem, problemet var nok mere at hun ikke havde fortalt mig det. Helt ærligt, jeg syntes det var ret vigtigt at fortælle sin kæreste hvis man havde myrdet nogle, men åbenbart ikke for Tiffany...

"Seriøst Hazza, det var ret dumt." Sagde Niall, inden han proppede nogle popcorn i munden.

"I forstår det ikke! Zayn, hvordan ville du have det hvis du fandt ud af Perrie var en morder?" Sagde jeg og rettede mit blik mod Zayn. Nu var det jo ikke ligefrem fordi ´Niall havde en kæreste, og det ville ikke være det samme og spørge om hvordan han ville reagere hvis han fandt ud af hans mor var morder.

"Stop nu med at kalde hende morder. Hun havde sikkert en god grund til at gøre det," sagde Zayn. Seriøst, han sad bare ikke og forsvarede Tiffany. Jo - det gjorde han.

"En god grund... Min bare røv," vrissede jeg og rejste mig.

"Hazza, lad være med at blive sur." Mumlede Niall, men jeg fortsatte bare ind på mit værelse og smed mig i min seng. Det var skam ikke kun fordi Zayn og Niall forsvarede Tiffany jeg var så vred. Jeg var også vred på Tiffany og ikke mindst mig selv. Jeg kunne måske godt se det var en smule dumt at skride fra hende pga. det, men sket var sket....

Desuden, måske var hun bare et lille kapitel af mit liv som nu var overstået.

Jeg vidste godt jeg lød lidt som om jeg var fuldstændig ligeglad med hende - det var jeg ikke, langt fra. Jeg gad bare ikke græde over spildt mælk, sådan var det. Selv om det virkelig sårede mig at se hende græde...

Men som Tiffany plejede at sige, lad være med at leve i fortiden - lev i nu'et.

 

Tiffanys synsvinkel:

"Dannie booy!"

"Tiffany giiiirl!" Råbte Dannie og bundede en shot.

"Du kender alle, right?"

"Alle, baby!"

"Kender du så ikke en der er syyyygt god i sengeen?" Grinede jeg og lænede mig op af ham. Ja, vi sad i en sofa, såååé...

"Peter baby, pigerne snakker meget om ham!"

"Gooodt, hvor er han?" Spurgte jeg ivrigt og rejste mig op fra sofaen. Ja, min lyst blev fordoblet med 1000 når jeg havde drukket!

"Kom med," grinede Dannie og trak mig med sig.

Han trak mig igennem den store mængde af mennesker, og hen til en lille gruppe, hvor tre drenge stod.

"Peter, mød Tiffany!" Grinede Dannie og skubbede mig hen ved siden af Peter. Han var faktisk ret lækker, hæhæ....

"Heey Tiffany!"

"Peteeer!" Vi gav hinanden et stort kram som om vi havde mødt hinanden mange gange før, men det var vel alkohollen der havde påvirket os begge to.

"Sååé, hvad siger du til at lave noget frækt hjemme hos dig?" Spurgte jeg flirtende og kørte en hånd igennem hans hår, hvilket fik ham til at grine lidt.

"Det vil være mig en ære."

"Så kom," mumlede jeg og bed mig i læben.

Peter tog fat i min hånd og slæbte mig med ud af klubben. Vi gik i lidt tid, og jeg brugte tiden på at tjekke ham ud. Han var godkendt - seriøst, lyst hår, trænet, lækker - hvad mere kan man bede om? Og så var han ivrig - hæhæ, så havde vi da i det mindste noget tilfælles!

Vi gik op af nogle trapper, hvor Peter låste døren op. Vi tog begge vores sko af, og vendte os om mod hinanden. Lad os sige det pænt, vi kastede os over hinanden og jeg blev skubbet ind af en dør og ned i en seng. Da hans hænder bevægede sig op af mine lår, var det eneste der var i mine tanker Harry.

"Åhh Styles!" Stønnede jeg højt og borede neglene ind i ryggen på Peter, hvilket også fik ham til at stønne højt af smerte og nydelse.

 

XXXX

 

Mon Harry alligevel fortryder han har gjort det forbi med Tiffany?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...