Chasing Echoes ✺ One Direction (Pause)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jul. 2014
  • Opdateret: 10 sep. 2014
  • Status: Igang
I byen Davenport er der især en familie, alle snakker om. Med rockstjernen Jeffrey Styles som far skulle man tro, at Styles-børnene lever et liv i luksus. Men det er en stor løgn, hvis man skulle spørge sønnen Harry. Det finder den nye pige i byen, Tori Garland, ud af, da hun flytter ind hos sin mors veninde. Her fortæller sønnen Louis om tragedien, der ramte hans bedste ven, da Harry mistede sin forlovede i en skudepisode i centeret, og at det eneste, der i dag betyder noget for ham er hans lillesøster. Uden det er planlagt ender Tori og Harry dog alligevel med at lære hinanden at kende. Tori finder som den eneste ud af, at rivalerne på naboskolen, skudepisoden og drømmene også fylder meget hos Harry. Hun ønsker sådan at hjælpe ham, men er det muligt, når Harry for længst har givet op?

177Likes
212Kommentarer
11120Visninger
AA

8. 6 | "Jeg skal hjem til ham på onsdag."

"You have always worn

your flaws upon your sleeve".

- Flaws | Bastille

⋆ TORI 

Det var med sløve skridt, at jeg mandag morgen traskede op ad skolens lange, ensformige gange. Efter fem dage på skolens grund, havde jeg stadig ikke lært, hvordan man helt præcist fandt rundt, og det påvirkede mit humør negativt. Samtidig var min destination lige nu fysiklokalet, og da jeg ikke var sikker på, jeg gik den rigtige vej, var der ingen bonus der.

Efter en lang søgen fandt jeg frem til lokalet, hvor lugten af metaller hurtigt bredte sig i mine næsebord. Opgivende satte jeg mig ved det tætteste bord, uden overhovedet at kigge de andre elever i øjnene. Ingen her på skolen, udover Louis’ vennekreds, havde i sidste uge været særlig venlige over for mig, så jeg droppede bare min idé med at sætte sig ved siden af nogen, jeg ikke kendte. Så måtte skæbnen bestemme, om jeg ville få en makker i dag, eller om jeg igennem de næste to timer måtte klare to lektioner om kosmologi alene.

Jeg mærkede kiloene blive fjernet fra min ryg, da jeg satte skoletasken med kosmologibogen ned på gulvet. Jeg havde brugt en del tid på at læse i den i går, da jeg havde fået afsluttet min Harry Potter-bog, men jeg følte ikke, at jeg kunne huske noget af det.

Klokken ringede og tvang mig til at kigge op. Vores lærer havde allerede placeret sig foran tavlen og KOSMOLOGI var igen skrevet på tavlen. Jeg studerede hende og kunne se, at var hun ikke blevet forstyrret, var timen allerede begyndt. Alles blikke rettede sig mod døren, der havde forårsaget lyden og i dørkarmen stod ingen andre end basketkampens helt, Harry. Han virkede irriteret over opmærksomheden og valgte det samme kneb som mig: vælg det nærmeste bord. Det gik dog først op for mig, da han satte sig, at han havde placeret sig lige ved siden af mig. Forvirret kiggede jeg på ham, da jeg havde troet, at han efter kampen ikke brød sig særlig meget om min stædighed og mig. Jeg løftede det ene øjenbryn.

”Du skal ikke tænke noget specielt ved, at jeg sidder her,” hviskede han, da undervisningen ved tavlen allerede var i gang.  

Mens jeg åbnede mit kladdehæfte, fik jeg formuleret et svar tilbage. ”Siden du siger sådan, må der vel være en grund,” svarede jeg og mærkede en tilfredshed over mit svar. For præcis en uge siden havde vi siddet i samme lokale, dog ved et andet bord, og Harry havde let som ingen ting vundet over mig. Det ønskede jeg ikke skulle gentage sig.

Harry undlod at svare, og jeg begyndte at overveje, hvad han mon tænkte i løbet af en dag. Der var tydeligvis en del, der gik ham på, men hvor mange procent af dagens timer, brugte han på at bekymre sig om dem?

Jeg blev afbrudt i mine overvejelser, da vores lærer pludselig stod foran os med et papir i hænderne. ”Godt arbejde,” meddelte hun og rakte mig med et smil papiret fra sidste uges undervisning. Oppe i højre hjørne var tegnet et stort rødt 12-tal.

Jeg havde aldrig fået mere end fire i fysik.

Begejstret glemte jeg de mange besværgelser fra i morges og kiggede op på Harry med et kæmpe smil. Jeg huskede dog hurtigt, hvem jeg sad ved siden af, og at et 12-tal i fysik nok ikke var noget stort for ham.

”Nu da I alle har fået jeres afleveringer tilbage, kan jeg meddele næste del af opgaven. I skal skrive en fire siders opgave om kosmologi. I kan begynde nu, men den skal først afleveres på fredag.”

Jeg nåede ikke at forstå alvoren i vores læres ord, før Harry tilfreds fandt sin blok frem. ”Jeg håber, at du har læst bogen,” fortalte han og hentyd til de ekstra kilo, der lå i min taske.

”Det har jeg faktisk,” svarede jeg og så, hvordan han overrasket løftede sit højre øjenbryn. ”Det er til gengæld volapyk,” indrømmede jeg og besluttede, at det nok var bedst, hvis jeg lod bogen forblive i tasken.

Harry rystede opgivende på hovedet. ”Kosmologi er ikke volapyk,” mente han bestemt.

”Hvorfor egentlig kosmologi?” hørte jeg kort efter mig selv spørge ham om. ”Hvorfor ikke bare astronomi?”

Harry havde kun lige fået skrevet titlen på sit papir, da han overrasket kiggede op på mig. Jeg kunne ikke helt gennemskue, hvad der kom sådan bag på ham, men jeg kunne let se, at han blev en smule berørt. Der gik dog ikke lang tid, før han svarede mig. ”Alle kender astronomi. Jeg vil gerne dykke ned i udviklingen og skabelsen,” mumlende han og lod mig ikke hundred procent være sikker på det, han lige havde fortalt mig. Var det et svært taleemne for ham? Jeg ønskede at spørge ham, men nåede det ikke, da vores lærer tyssede på os. Typisk.

Efter to timer med Harry, der var blevet mere og mere frustreret, for hver gang jeg bedte ham om, at forklare en ting for anden gang, ringede klokken endelig. Med et smil begyndte jeg langsomt at pakke mine ting sammen, hvilket resulterede i, at Harry næsten var væk, da jeg rejste mig.

”Vent, Harry,” råbte jeg efter ham, da vi endnu ikke havde planlagt, hvad vi gjorde. Han stoppede op og vendte sig irriteret rundt. Jeg kunne se, hvordan hans ansigtsudtryk viste, at han bare gerne ville videre. ”Hvornår kan vi arbejde videre på opgaven? Vi mangler stadig to sider,” påmindede jeg ham om, og så hvordan hans ansigt mistede alle sine følelser. Han stod blot og stirrede på mig, dog ikke med nogen speciel styrke.

”Kan- kan jeg ikke bare lave den alene og aflevere for os begge?” spurgte han usikkert – en side, jeg ikke havde set af ham før.

”Absolut ikke,” afgjorde jeg og nød, at læren gik forbi os. Hurtigt fik hun fortalt Harry, at det var gruppearbejde, så jeg ikke selv behøvede at komme ud i en diskussion. ”Nå, kan du så på onsdag eller noget?” spurgte jeg ham med et løftet øjenbryn, mens det gik op for mig, at vi var alene.

Harrys blik var faldet ned mod jorden, og først efter det, der virkede som en længere indre diskussion svarede han. ”Øh ja, måske øh, okay.” Derefter var han ude af lokalet, så da jeg råbte, at jeg ville komme hjem til ham, var jeg ikke helt sikker på, at han hørte det.

Efter en lang skoledag, og en fysiktime, der stadig fyldte mine tanker, kunne jeg åbne døren til familien Tomlinsons hus. Det var stadig mærkeligt, at jeg nu skulle betegne denne bygning som mit hjem, i stedet for huset tilbage i Cambridge. Men jeg havde valgt det her, så efter at have vænnet mig til de nye omgivelser, skulle alt nok blive mere naturligt for mig. Især det at nå ind til stuen og finde Louis og Liam, var noget, jeg nok ville vende mig til snart.

Louis sad i sofaen med sin forstuvede fod oppe på sofabordet, mens han dog beholdt humøret højt til samtalen med Liam. Jeg var virkelig stolt over, hvordan Louis havde taget sin skade, da han var udelukket for de næste mange ugers træning.

”Hey Tori!” Min bedste ven hilste på mig, da han så jeg stod i dørkarmen til stuen. ”Kom ind og sæt dig,” tilbød han og nikkede hen mod den frie sofa over for dem. Jeg vidste ikke rigtigt, om jeg burde gøre det eller ej, da Liam også befandt sig i stuen. Til sidst blev jeg dog enig med mig selv om, at det ikke kunne skade. ”Nå, fortæl os hvordan det gik i fysik,” bad Louis og hentydede til, at jeg skulle fortælle, hvordan det var gået med Harry.

Jeg trak på skuldrene, ”vi skal lave en aflevering sammen, så jeg skal hjem til ham på onsdag.” Efter mine ord kom det bag på mig, hvordan Liam og Louis stirrede tilbage på mig. De virkede helt … paf.

”Skal du hjem til Harry?” spurgte Liam forvirret, så jeg let kunne høre overraskelsen, der gemte sig i hans stemme.

”Ja, men jeg håbede lidt, at du kunne fortælle mig adressen, for den gav han mig aldrig,” fortalte jeg dem og overvejede endnu engang, om Harry overhovedet havde hørt, at jeg planlagde at give ham et besøg i over morgen. Hvis ikke ville han nok blive overrasket over at se mig.

Louis nikkede, inden Liam ud af det blå valgte at skifte emne. ”Jeg hørte, at du var sammen med pigerne i weekend?”

Jeg undrede mig en lille smule, over at han lige valgte at bringe det på banen, men valgte at svare ham. ”Ja, det var jeg.”

Han lod et smil finde frem til hans læber. ”De er noget af en mundfuld, jeg håber du overlevede,” jokede han, mens jeg så aftenen for mig.

”Nå, Tori, har du haft en kæreste før?” spurgte Penelope med et spændt smil og afventede et svar. Nellie og Alicia kiggede også min vej.

Vi lå på gulvet oven på et lager af puder, der var spredt ud over det hele. Puderne føltes dog pludselig ikke så bløde, da jeg blev tvunget til at tage et kig i fortiden. ”Det er ikke noget, jeg snakker om, men ja,” svarede jeg ærligt, selv om jeg var usikker på, hvor jeg havde pigerne henne. De var så tætte som nogen trio kunne blive, og jeg regnede ikke med, at der på nogen måde, kunne være plads til en fjerde i deres gruppe.

”Jo, jo, fortæl!” bad Nellie, mens hun bandt en elastik om de lyse, lange lokker. De tre piger var virkelig flotte. Der var ikke en finger at sætte på deres udseende, og jeg forstod, hvorfor både Nellie og Penelope var optagede.

Utryg kiggede jeg rundt på dem, og blev til sidst overtalt af deres bedende blikke. Og sådan gik det til, at jeg fortalte dem historie om Stan – idioten, der ødelagde mit hjerte.

”Til gengæld holdte de da,” hørte jeg Louis nævne og blev hurtigt hevet ud af flashbacket. Jeg var gået glip af en del af Liams sætning, og prøvede derfor at sætte stumperne sammen til en teori, der holdt. Lige nu var mit sats på, at Louis var misundelig på de tre piger, da de stadig havde et stærkt venskab efter ulykken.

Alligevel hørte jeg mig selv spørge ind til det. ”Hvad mener du med det?”

Louis sukkede. ”Du ved, det jeg fortalt dig med, at vores band blev splittet.”

Liam bød ind. ”Summer var med i deres gruppe, så da hun døde og vi drenge begyndte at kæmpe for og imod Harry, styrkede de blot deres venskab.” Louis nikkede af sin ven, og jeg kunne godt føle på dem, at hver gang tiden med diskussionerne kom frem, påvirkede det dem. ”Men jeg må videre, hyg jer I to,” meldte Liam midt i den tryggede stemning, inden han rejste sig fra sofaen og hilste af.

Mit blik var rettet mod Louis, da vi var alene i stuen. Måske ønskede han ikke at snakke om dette emne, men jeg fandt det ret interessant. ”Elskede Harry hende egentlig? Altså alt det med brylluppet må-”

”Harry elskede Summer meget højt, ja,” afbrød Louis blankt og blinkede langsomt. ”De var igennem det samme i forhold til, hvad deres forældre forventede af dem, så de fandt en trøst i hinanden,” forklarede han langsomt og jeg følte, at jeg var ved at få lukket op for mere information om det par, hele byen havde talt om.

”Hvad var det med deres forældre?” spurgte jeg derefter.

Louis trak endnu engang på skuldrene. ”Harrys og Summers forældre var de rigeste her i Davenport. Harrys far er gammel rockstjerne og Summers forældre er højt placerede ved deres arbejde. Jeg ved ikke med Summer, men Harrys far forventede, at Harry skulle gå i de samme fodspor og blive kendt superstjerne. Det er derfor, at han går på skolen,” forklarede han.

Jeg undrede mig. ”Betyder det, at Harry ikke går på skolen af fri vilje?”

Louis nikkede med et skuldertræk. ”Han har ikke noget valg. Du vil finde ud af, hvilket tag han bor under på onsdag, hvis du overhovedet bliver inviteret indenfor.” Louis afsluttede sin sætning og med de ord rejste sig han og haltede ud af rummet. Forvirret sad jeg efterladt tilbage og skulle lige indse, hvad min bedste ven havde fortalt mig. 

 

†·†·†·†

Undskyld ventetiden! Er begyndt i 2.g og skal lige få det hele til at hænge sammen.. Men her fik I et nyt kapitel, ikke det længste, men til gengæld kom der da et :D 

Hvad tror I der sker på onsdag, når Tori skal besøge Harry? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...