Bivirkning

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jan. 2014
  • Opdateret: 28 jan. 2014
  • Status: Færdig
En historie om en mands fobi for bier

0Likes
0Kommentarer
198Visninger
AA

3. Bien

Vinduet i stuen er åbent, jeg skynder mig at lukke det. Med hasper og hanke. Sætter mig i sofaen og tænder for Navy CIS. Min Harboe cola light står på bordet og er fin og sukkerfri og aldeles 
utiltrækkende. Jeg åbner den og drikker. DiNozzo kommer med en sjofel bemærkning. Jeg skruer 
op og griner indforstået. Forsøger ikke at kigge på Abbys røv. Nu er der sexscene. Slubrer cola. 
Fokuserer på bælle-lyden. Pludselig er der kun en tredjedel tilbage af den tidligere halvanden liters. Jeg sidder lidt og kigger, før presset lægger sig på min blære. Må hellere gøre noget ved det, og jeg rejser mig, og sjosker med colasyrede ben og H2O sandaler ind på badeværelset for at slippe af med overskuds-H2O. Lader døren stå åben, hiver bukser og forvaskede hvide underhylere ned om fødderne, tager fat i pikken og koncentrer mig om dét, man nu engang skal, når man står og lufter mandens bedste ven foran et afløb. Endelig bliver der lukket op for dæmningen; jeg pisser en ordentlig stråle. Sigter og rammer lige i midten. Jeg kan jo godt. Der er en summen i rummet. 
Spyfluen? Nej, spyfluen er død. Jeg kigger rundt. Og ser det. Advarselsstriberne. Evolutionens 
måde at skrive ”JEG SLÅR DIG IHJEL!” over det hele på et flyvende luftvåben. Den nærmer sig. 
Fuck. ”For satan!” lyder det i rummet, og jeg flygter ud fra toilettet med pis stadigt rendende ud af 
mig. Lukker døren. Fuck. Shit. Shit. Shit. SHIT! 
I køkkenet griber jeg min sidste karklud. Propper den ind i badeværelsesdørens nøglehul. Nu slipper den i hvert fald ikke ud. Jeg har pisset i bukserne. Nej. Jeg har pisset på mine bukser – jeg husker mig selv på, at jeg rent faktisk stod og tømte brugt cola ned i lokummet, før den sneg sig ind på mig. Det er altid noget – det andet ville være pinligt. Bare en smule. Hvis altså nogen skulle finde ud af det. Det gør de jo ikke. Og så alligevel – vaskemaskinen står på badeværelset. Pis. 
Jeg skifter bukser, underbukser og strømper. Smider tøjet ned i køkkenvasken og skyller og vasker med opvaskesæbe. Det er først bagefter, at jeg kommer i tanker om, at jeg skal vaske op i den køkkenvask. 
Jeg undrer mig over ordet ”vask”, og får det til at rime på et par passende ord, før jeg 
hænger det gennemblødte tøj ud på terrassen. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...