Classic | Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 feb. 2014
  • Opdateret: 9 feb. 2014
  • Status: Færdig
Mød Niall Horan, en dreng med lavt selvværd og et brændende ønske om at blive til noget. Og mød så Jackie Birdwell, den klodsede pige, der altid falder over sine egne fødder, og hvis hjerte rummer langt flere følelser, end det burde være muligt. Da Niall bliver ansat i den café, hvor Jackie har arbejdet det sidste halve år, går der ikke længe, før de små blikke og diskrete smil bliver til dybe samtaler og uskyldige berøringer. Men én ting står i vejen for deres blomstrende forhold. På Jackies finger sidder nemlig en glitrende diamantring - en forlovelsesring. Niall lader sig dog ikke skræmme, og da Valentinsdag nærmer sig, må han gøre op med sig selv, om han er modig nok til for alvor at forsøge at vinde Jackie over på sin side. Nu er spørgsmålet - hvem står stærkest? Niall eller ringen? | Til konkurrencen Valentines Day. Shippingnavn: Nackie Horwell |

79Likes
37Kommentarer
3723Visninger
AA

4. Kapitel 3 | Day Three

Jeg forstod det stadigvæk ikke. Hvordan var det gået til, at jeg rent faktisk havde haft en samtale med sød og pæn pige som Jackie? Hvornår var jeg rykket op på den plads i hierarkiet?

Lige nu havde jeg ikke andet i hovedet end en køn, mørkhåret pige med solbrun hud, og hun var umulig at få ud. Guderne måtte vide, hvor længe jeg havde drømt om at tale med en som hende. I mit hoved var hun definitionen af perfekt. Derfor var det også, som om jeg fløj rundt på en lyserød sky, da jeg den tredje dag bandt forklædet rundt om livet og overtog Dannys tjans med at stille kagerne frem i glasmontren. Tom havde taget en fridag, da han stolede nok på Danny til at lade ham åbne caféen. Desuden var det også mandag, og der kom ikke nær så mange kunder.

”Har du sundet dig lidt ovenpå i går?” Danny strøg håret om bag øret og så på mig med sine brune øjne.

Jeg trak på skulderen og lod mine øjne flakke undvigende rundt i rummet. ”Det har jeg vel.”

”Tog Jackie sig af dig? Hun plejer at gøre det ret godt inde i lagerummet.” Danny grinede.

Jeg mærkede varmen stige op i kinderne, selvom jeg var udmærket klar over, at han lavede sjov med mig. Jeg kunne bare ikke styre det. Danny vendte sig om med et smil på læben, men jeg blev siddende på hug foran glasmontren, hvor jeg lige havde sat en kage ind. Hans ord havde sat nogle tanker i gang, og et spørgsmål nagede mig voldsomt.

”Danny … ” Min stemme var ikke så høj, men Danny hørte mig og så på mig over skulderen. ”Jeg tænkte bare på om … du ved, dig og Jackie? I er ikke sammen?”

Danny rettede nu sin fulde opmærksomhed mod mig. En rynke dukkede op i hans pande. ”Bed Jackie om at vise dig sin hånd, så tror jeg ikke, du vil spørge mig om det igen.”

Jeg så med undren efter ham, da han forsvandt ud i baglokalerne uden at sige mere. Jeg så længe efter ham, men han kom ikke ud igen, og til sidst måtte jeg give op og vende tilbage til at flytte kagerne.

Efter et kvarters tid dukkede Jackie op iført halstørklæde og en stor jakke. Hendes hår var vindblæst, og kinderne var røde.

”Hold da op!” udbrød hun, da døren gik i bag hende. ”Det blæser helt vildt udenfor!”

Jeg smilede et lille smil og tørrede hænderne af i forklædet, da jeg havde rester af flødeskum siddende. ”Det tror jeg på.”

Jackie smed jakken og halstørklædet og greb et forklæde. ”Er du klar til at passe butikken selv i dag?”

Jeg trak på skuldrene. ”Jeg ville nok foretrække at rydde af.”

Jackie stoppede op og kiggede på mig. ”Niall, bare fordi Tom ikke er her, betyder det ikke, at vi vil lade dig gøre de nemme ting. Vi lærte det på den hårde måde, og det skal du også. Og desuden hjælper det ikke noget at gemme sig væk, fordi man laver en fejl. Spring ud i det.”

Jeg pressede læberne sammen, men jeg kunne ikke få mig selv til at modsige hende. I stedet forblev jeg tavs, mens jeg lod mit blik glide ned til hendes hænder i min søgen efter det, Danny havde bedt mig kigge efter. Umiddelbart kunne jeg ikke se noget, men hendes hænder var også hele tiden i bevægelse, og det gjorde det svært for mig.

Det var først en halv time efter, vi havde åbnet caféen, at jeg fik en mulighed for at se ordenligt på hendes fingre. Jeg stod og lænede mig op ad væggen, mens Jackie servicerede en ældre mand. Da hun vendte sig for at brygge en kop kaffe, mødte hun mit blik og smilede svagt, da hun så, at jeg kiggede på hende. Jeg smilede tilbage, men fæstnede så mine øjne ved hendes hænder, der holdt om papkruset, mens den mørke væske løb ned i det.

Og pludselig var jeg ikke i tvivl om, hvad Danny havde ment med sine ord. Hele formiddagen havde jeg undret mig over, hvad han havde ment, men nu stod det klart. Faktisk var det indlysende. Så lysende, at det undrede mig, at jeg ikke selv havde tænkt på det, i samme sekund han havde sagt det. Men det var med garanti, fordi jeg havde været så høj over, at jeg havde talt med Jackie og måske allerede var begyndt at håbe på mere end bare samtaler, at jeg ikke havde set det.

Mit hjerte sank helt ned i brystet, og jeg blev nødt til at se den anden vej. For på hendes finger sad en smuk ring med en gigantisk diamant. At jeg ikke havde set den før nu, var næsten beundringsværdigt. Den var enorm og skinnende.

Med et hårdt drag om munden gav jeg mig til at rydde af et bord, der netop var blevet tomt, mens selvhadet væltede rundt inden i mig.

Det var jo klart, at Jackie ikke kunne blive min. Hun var en smuk pige med en skøn personlighed – og det vidste jeg i løbet af to dage, så det sagde meget – og derfor var det for meget forlangt, at en dreng som mig skulle kunne vinde hende. Hun var simpelthen over min liga.

Nu vidste jeg også, hvorfor det overhovedet var faldet hende ind at tale til mig på den måde. Hun var optaget, og det havde hun hele tiden været.

”Niall!” kaldte Jackie pludselig ovre bag disken. ”Kommer du ikke lige over og hjælper?” Jeg satte hurtigt tallerkener og skeer fra mig og skyndte mig over til hende, mens jeg forsøgte at se glad ud. Men skuffelse havde for alvor taget bo i mig, og jeg følte ikke, at jeg kunne rejse mig over den. Jackie lagde da også mærke til det.

”Er der noget galt?” Hun så blidt på mig og lukkede kasseapparatet. ”Det er da ikke det, der skete i går, der går dig på, vel?”

Jeg rystede på hovedet og forsøgte at fremtvinge et lille smil. ”Jeg har det fint,” sagde jeg.

Jackie så indtrængende på mig med sine brune øjne, og selvom jeg gerne ville, kunne jeg ikke se væk. Hun fangede mig, og jeg kunne ikke andet end at fortabe mig i hendes bekymrede øjne. Da det gik op for mig, at hun var bekymret for mig, bredte en lille glæde sig dog i mig, og det var med til, at jeg kunne fremvise et beroligende smil.

 

Det viste sig, at caféen lukkede tidligt om mandagen, og efter to timer med få kunder, tog Danny hjem efter at have gjort disken ren og talt penge op. Resten af oprydningen stod Jackie og jeg for.

Bevidstheden om at vi var helt alene i caféen, fik mit hjerte til at banke hårdt bag mine ribben, da jeg løftede moppen og begyndte at vaske det lyse linoleumsgulv. Jackie gjorde kaffemaskinen ren med ryggen vendt mod mig.

Jeg sank en klump og besluttede at lette mit hjerte en smule, nu da vi var alene. Jeg havde så mange spørgsmål, som jeg længtes efter at få svar på.

Jeg lagde mærke til ringen i dag,” startede jeg nervøst ud. ”På din finger. Det er en forlovelsesring, ikke?”

Jackie vendte sig ikke om, så jeg kunne ikke se hendes ansigt. Men jeg kunne høre hendes stemme, og det gjorde ondt.

Jo,” svarede hun og tøvede. ”Jo, det er en forlovelsesring.”

Så … hvem er den heldige?” Jeg forbandede langt væk, at min stemme skulle lyde så dum og monoton. Jeg lød som en, der gentog replikkerne i en kvalmende romantisk film, hvor den hemmeligt forelskede fyr spiller ellevild over, at hans elskede skal giftes med en anden mand.

Jeg så Jackie køre kluden rundt i mekaniske firkanter, mens hun tørrede kaffemaskinen af. ”Han er på ferie i Spanien lige nu,” svarede hun og sendte mig et lille smil over skulderen. ”Med nogle venner. Han kommer først hjem om et par uger.”

Jeg nikkede langsomt og vred moppen ned i spanden, mens jeg forsøgte at sortere nogle af de mange spørgsmål, der hvirvlede rundt i mit hoved. Jeg ville ikke udspørge hende, men jeg blev også nødt til at nogle svar. Jeg ville gerne vide, hvad og hvem jeg var oppe i mod. Hvem jeg var blevet slået af.

Har I kendt hinanden i lang tid?”

Jackie trak på skulderen. ”Vi har været kærester siden high school. Han friede til mig sidste sommer.”

Jeg løftede overrasket øjenbrynene. ”Det er lang tid,” mumlede jeg.

Jackie nikkede og kastede kluden fra sig. ”Jeg tror, vi er ved at være færdige nu. Er gulvet rent?”

Med et enkelt blik på gulvet, erklærede Jackie det for rent og hjalp mig med at hælde vandet ud og stille moppen på plads. Derefter var der kun tilbage at låse døren og aflevere nøglen hos Tom.

Skal vi aflevere nøglen?” spurgte jeg forundret, da Jackie nævnte det for mig.

Tom har normalt ikke fri særlig tit, og derfor kan han bedst lide at være den eneste, der har en nøgle til caféen. Jeg tror bare, det giver ham en form for sikkerhedsfornemmelse at vide, at han er den eneste, der kan komme derind på lovlig vis.”

Så han stoler altså alligevel ikke hundrede procent på jer,” sagde jeg og smilede til Jackie, der puttede nøglen i lommen og forsvarligt lynede den. Hun klappede på lommen og så op. ”Åh, det ved jeg nu ikke.”

Vi begyndte langsomt at gå ned ad gaden side om side. ”Har der nogensinde arbejdet nogen der, som har misbrugt hans tillid?” spurgte jeg nysgerrigt.

Jeg har jo kun arbejdet der et halvt år, Niall.” Jackie tænkte sig om. ”Men jeg synes, jeg har hørt Danny og Chelsea tale om noget med en fyr, der huggede fra lageret, når Tom ikke var der. Det blev han ikke glad for.”

Jeg rynkede panden. ”Nej, selvfølgelig gjorde han ikke det.”

Vi gik lidt i stilhed, hvor ingen af os sagde noget. Jeg stoppede mine kolde hænder ned i lommerne på min jakke og skuttede mig. Hun havde virkelig haft ret i det med blæsten. Den gik lige igennem min jakke og bed i kinderne. Det var svært at tro på, at der for to dage side havde vist sig de første forårstegn.

Hvor går vi egentlig hen?” Det gik op for mig, at vi var på vej ind i en del af byen, jeg ikke kendte til. Men ud fra Jackies kropssprog vidste hun præcis, hvor vi var.

Vi skal ned til Tom,” informerede hun og drejede i det samme ned ad en bakke. ”Du kan bare gå, jeg skal nok aflevere nøglen.”

Jeg rystede på hovedet og indhentede det stykke, der var blevet mellem os, efter at jeg var stoppet op. ”Jeg vil gerne med.” Jeg sparkede til en sten på fortovet og så ned. ”Hvis du altså ikke har noget i mod det?”

Jackie drejede hovedet og så på mig med varme i blikket. ”Selvfølgelig har jeg ikke det, Niall.” Hun stoppede op ved en postkasse og nikkede mod et rødt hus. ”Tom bor derinde. Vi skal bare lægge nøglen i hans postkasse.” Hun tog nøglen op af lommen og lod den dumpe ned i den tomme postkasse. ”Sådan,” sagde hun og slog hænderne sammen, hvorefter hun vendte sig mod mig.

Så hvilken vej skal du for at komme hjem? Jeg skal desværre op ad bakken igen.” Hun sukkede og lod skuldrene synke sammen over den fysiske udfordring.

Jeg tænkte slet ikke, før jeg svarede. ”Det skal jeg også.”

Jackie tog sig til hovedet. ”Selvfølgelig skal du det,” sagde hun og grinede af sig selv. ”Du aner jo ikke, hvor de andre veje vil føre dig hen.”

Jeg smilede til hende. Derefter begyndte vi at gå. Jackie sagde intet, og jeg havde selv lidt at tænke på, for det var netop gået op for mig, hvor vi egentlig befandt os i London. Derfor vidste jeg nu også, at det ville være langt nemmere for mig at gå til højre i stedet for at gå tilbage op ad bakken. Men jeg havde intet imod at følges med Jackie, og jeg havde ikke tænkt mig at vende om.

Efter cirka fem minutter i stilhed nåede vi en boligblok, som Jackie bekendtgjorde, udgjorde hendes hjem. Jeg lagde nakken tilbage og så op ad den høje bygning, der havde adskillige etager.

Hvor højt oppe bor du?” spurgte jeg.

Femte sal,” svarede hun og kiggede også selv op. ”Jeg har ikke boet her så længe. Jeg skal stadig vænne mig til højden nogle gange.”

Jeg nikkede langsomt. ”Det er forståeligt.”

Stilheden bredte sig igen.

Nå,” mumlede Jackie så og fugtede sine læber, ”jeg må også se at komme indenfor. Ses vi i morgen?”

Hvis Tom ikke når at fyre mig i mellemtiden, er jeg ret sikker på, vi gør.” Jeg smilede.

Det håber jeg ikke, han gør.” Jackie mødte mine øjne og lod et svagt smil spille om sine læber. ”Vi ses, Niall.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...