Imaginarium

Et one-shot jeg skrev. Du må få ud af det hvad du vil. Selvom det for mig har en dyb mening, behøver det ikke have den samme for dig.

6Likes
7Kommentarer
257Visninger

1. Imaginarium

Jeg sad I vindueskarmen og stirrede på isblomsterne, der formede sig på ruden. Mit åndedrag formede sære mønstre i luften og gav et kortvarigt pust af liv i det kolde hus. Udenfor faldt sneen stille ned i tykke flager og dækkede jorden, der allerede var helt hvid. Kun mine fodspor fra tidligere i morges brød det perfekte tæppe. Jeg sukkede og lænede mig tilbage. Tænkte tilbage på den gang. Den gang jeg var naiv. Den gang jeg var sorgfri.

Vi havde gået gennem det tætte løv, os to. Fuglene havde sunget for oven medens vores fantasi havde banet vejen for os. Vi var som en sjæl, os to. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre nu hvor jeg er her, uden dig til at lede mig. Min inspiration forsvandt med dig. Jeg kan huske en leg vi havde… Vi ville gemme os i buskene og vente på at de tudende spøgelser skulle komme forbi, og så… når de mindst ventede det gik vi ud og trodsede dem. Så så de at der ikke var nogen grund til at tude. I hvert fald ikke så længe man ikke var alene. De blev forvandlet til engle. Jeg var bange for spøgelserne, men du tog min hånd og sagde, at man nogle gange måtte gøre uhyggelige ting for at gøre det bedre for andre.

I skolen gav folk os sære blikke. De sagde at jeg var skør. Egentlig tror jeg at jeg var mere rask i hovedet end de andre. Jeg ville aldrig have fordømt dem for deres valg i livet.

En dag hentede min mor mig efter skole. Det var underligt, for normalt skulle jeg have taget bussen. Jeg spurgte om du kunne komme med og med hvad jeg husker som et sørgmodigt smil, sagde hun ja. Da jeg ville vide hvor vi skulle hen, sagde hun, at vi skulle op til en rar mand, som ville tale med mig. Jeg kom derop og blev tilbudt et glas vand og et sted at sidde ned. Jeg måtte også gerne lægge mig på en briks hvis jeg hellere ville det. Vi havde en lang samtale, hvor du bare stod i det ene hjørne og lyttede. Da jeg gik ud igen, fulgte du ikke med. Jeg troede at vi ville få hinanden at se igen, men det skete ikke. Du forsvandt den dag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...