Listen to your heart!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 feb. 2014
  • Opdateret: 6 mar. 2014
  • Status: Igang
Laura Baker, er navnet på pigen, der har levet hele sit liv i en skygge. Hendes far har slæbt hende rundt til samtlige lande og storbyer, derfor har hun ingen venner. Endelig beslutter Lauras far at slå sig ned, siger han, men det tror Laura ikke helt på, derfor har hun helt lukket ned, for menneskerne der prøver at banke på hendes skal. Hun vil ikke prøve at få nogle venner, for hun vil ikke miste. Det hele ændrer sig dog, da hun møder den her fyr. Vil Laura åbne op, eller forblive ensom?

3Likes
1Kommentarer
368Visninger
AA

1. !Epilog!

Hej. jeg er Laura Baker. Jeg er en 17 årig brunette, med en lang historie. Det hele startede da jeg blev født. Min far har altid slæbt mig fra by til by, og jeg har aldrig haft mulighed for at få nogle venner.

Jo jeg havde engang en veninde, hun var den sødeste jeg nogensinde havde mødt. Hun hed Emily. Vi var begge 6 år og mødtes da jeg boede i New york. Min far havde lejet en lejlighed i 2 år. Emily boede i nabo lejligheden og vi legede sammen hver dag.

Det var de bedste 2 år af mit liv. Så kom enden, og vi skulle flytte, men i ved hvad man siger, "everything must come to an end", og det gjorde det. Det var hårdt at tage afsked med Emily, men vi var gode til at holde kontakten, men så gled det hele ligesom bare fra hinanden og vi mistede kontakten.

Min mor er her ikke. Hun forlod mig og min far, da jeg ikke længere var afhængig af at amme. Jeg havde aldrig rigtig kendt hende og vi snakkede aldrig om hende, min far sagde at det ikke var godt for mig.

Far er forretningsmand. Det er derfor vi flytter hele tiden. Far får hele tiden nye jobs forskellige steder,så vi bliver nødt til at rejse rundt i hele verden for at han kan forsørge os. Vi har en butler og hun hedder Angela. Hun er den eneste jeg sådan rigtig kan snakke med. Hun er meget flink og jeg har kendt hende altid.

Vi boede i LA, altså far, Angela og jeg. der var rigtig hyggeligt og luxuriøst. Jeg gik på Westmonte high. Folk var søde nok, i hvertfald de fleste af dem.

Far sagde at vi skulle blive, men jeg troede ikke rigtig på ham i starten. Jeg havde hørt den før mange gange.

Planen var klar, jeg skulle ikke have nogle venner eller en flirt, eller noget som helst. Jeg skal bare klare mig igennem næste år, og så kan jeg flytte hjemmefra, og jeg kan tage ud og lede efter min mor.

Selvom at den største del af mig bare vil glemme hende og hade hende, var der en del af mig der bare gerne vil, lære hende at kende og snakke med hende, stille spørgsmål.

Den første dag vågnede jeg tidligt. Jeg gjorde mig klar og tog i skole. Det var en okay stor skole, med mange skabe.

Jeg havde aldrig gået på en rigtig skole, jeg var altid blevet undervist hjemme, så det var rigtig mærkeligt for mig lige pludselig at skulle starte i skole.

"Du ser lidt forvirret ud, kan jeg hjælpe med noget?", jeg kiggede op og stirrede lige ind i nogle smukke blå øjne.

"Kun hvis du ved hvor lokale 579 G er", svarede jeg tilbage. "Det gør jeg", svarede han. For det var en han. Det var den sødeste han jeg nogensinde havde set.

Han havde de mest blå øjne, og hans smil lyste hele rummet op, og det mørkebrune hår passede bare perfekt til resten af ham.

"Det er denne her vej", sagde han og gik i en retning, mens jeg hurtigt fulgte efter ham. "Hvad hedder du egentlig?"

"Laura", svarede jeg kort. "Hvad med dig?", "jeg hedder Sean, Sean O´donnel"."Det er vist her du skal være frøken", sagde han og pegede på en blå metal dør. "Tak", sagde jeg. "Vi ses Laura", jeg kiggede tilbage og smilede bare til ham.

Sean, sikke et sødt navn, det passede også godt til hans utrolige lækkerhed. Argh hvor var jeg dog bare dum. Planen var jo klar og tydelig. Jeg kunne ikke blive forelsket i ham, men Sean er bare sådan et sødt navn. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...