Listen to your heart!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 feb. 2014
  • Opdateret: 6 mar. 2014
  • Status: Igang
Laura Baker, er navnet på pigen, der har levet hele sit liv i en skygge. Hendes far har slæbt hende rundt til samtlige lande og storbyer, derfor har hun ingen venner. Endelig beslutter Lauras far at slå sig ned, siger han, men det tror Laura ikke helt på, derfor har hun helt lukket ned, for menneskerne der prøver at banke på hendes skal. Hun vil ikke prøve at få nogle venner, for hun vil ikke miste. Det hele ændrer sig dog, da hun møder den her fyr. Vil Laura åbne op, eller forblive ensom?

3Likes
1Kommentarer
369Visninger
AA

2. !Chelsea the devil!

Laura´s synsvinkel.

Jeg lagde hurtigt mærke til hvordan det virkede. Dronninge bien styrede hele skolen. Hun gjorde det selvfølgelig ikke selv, hun havde en helt masse arbejder bier der gjorde hendes lederskab muligt.

Chelsea briks var djævlen i form af en beauty queen, også havde hun en bedste veninde der ville gøre alt for hende. Taylor wedell.

Hun var dummere end hun var smuk. Og jeg går udfra at i kender den slags typer, de plejer at være pænt smukke. Det var hun også, bare ikke lige så smuk som Chelsea, selvfølgelig.

Det var min anden skoledag og Chelsea og Taylor, kom hurtigt hen til mig. "Hej jeg hedder Chelsea, og det her er Taylor",sagde Chelsea til mig i et sødt tonefald.

"Du snakkede med Sean", fortsatte hun. "Ja han viste mig bare rundt",sagde jeg. Hun smilede et falskt smil, og sagde så "hvis du nogensinde rør ham igen,bliver det værst for dig selv",sagde hun og lænede sig hen mod mig, og hviskede nærmest ordene, så Sean der kom gående ikke kunne høre hende.

"Hej Laura", sagde han med et smil på læben, "jeg kan se at du har mødt Chelsea og Taylor". "Ja det har hun, og vi skal nok tage rigtig godt imod hende",sagde Chelsea,men det tvivlede jeg på.

Han smilede bare og til min største overraskelse, gik han hen og gav Chelsea et kys. Hvad skete der lige der!? og som kunne hun læse mine tanker sagde Taylor, "Ja det er rigtigt Chelsea og Sean udgør et godt par ikke?". 

Jeg var mundlam. Hvordan kunne en som Sean være kærester med en som Chelsea. Jeg var virkelig forvirret, og skyndte mig derfor i hast til time.

Så hastigt at jeg stødte ind i min lærer mrs. Mcvine. Hun var ikke det man kunne kalde en venligtsindet sjæl, så hun tog det selvfølgelig ikke så pænt, hvor er det bare typisk mig at komme i problemer.

Det kostede mig en eftersidning og tre siders matematik,og selvfølgelig en hel klasse der grinede af mig.

Efter matematik timen var der frokost i kantinen. Der var kliker overalt. Selvfølgelig sad Chelsea og Taylor sammen. Sean var der også. Jeg prøvede at ignorer dem, og gå lige forbi, men Sean fik øje på mig og sagde, "hey Laura kommer du ikke herover?". 

Jeg havde virkelig ikke lyst til at sidde sammen med Chelsea og Taylor, men på den anden side, Sean var jo bare så sød, og jeg ville ikke have ham til at tro at jeg ikke kunne lide ham.

Jeg prøvede bare at gå videre, og lade som om at jeg ikke havde set ham, men selvfølgelig skulle han løbe hen til mig. "Hey Laura jeg ved ikke om du hørte mig, men kunne du ikke tænke dig at spise henne hos os?". 

"Nej jeg tror ikke det er sådan en god idé, måske en anden gang", svarede jeg. "Kom nu, hvem skulle du ellers sætte dig ved?", blev han ved.

"Jeg kan ikke idag, jeg lover jeg kommer imorgen", sagde jeg, og det så ud til at han endelig havde fattet budskabet. "Okay, men så ses vi vel bare ikke?", "jo vi ses", svarede jeg, og så smuttede han ellers tilbage til Chelsea og Taylor.

"Hvad har du imod Sean o´donnel?", hørte jeg en stemme bag mig sige. "Mig, jeg har da ikke noget imod ham, hvorfor tror du det?"

"Så det er altså Chelsea du har noget imod?",sagde personen uden rigtigt at svare på mit spørgsmål. "undskyld men Hvem er du, og hvorfor har du brug for at vide, hvad jeg har imod hvem?"

"Ja undskyld jeg skal selvfølgelig præsenterer mig selv, jeg er Avalon Thomas",sagde hun og kiggede på mig, med et blik der sagde at det var min tur, til at præsenterer mig selv.

"Jeg er Laura Baker", sagde jeg og rakte en hånd frem, som hun tog imod, og ruskede ganske blidt i.

"Du må undskylde hvis jeg virkede lidt anmassende, men det skal du ikke tage dig af, der er ingen her der kan lide Chelsea, eller Taylor for den sags skyld", jeg nikkede bekræftende.

"Nå, men Sean ser ud til at have en ting for dig", sagde Avalon. "Ikke fordi at det er noget jeg skal blande mig i, det virker bare lidt sådan", fortsatte hun.

Jeg grinede blot. "Hvad laver han overhovedet sammen med Chelsea?", spurgte jeg. "Hun er populær, han er populær,det er deres skæbne at være sammen", svarede hun.

"Men, elsker de overhovedet hinanden?",spurgte jeg. "Jeg tror desværre at Sean er lidt gladere for hende en omvendt", sagde hun.

Jeg måtte indrømme at det gjorde mig lidt ked af det. Ikke fordi at jeg kunne lide Sean, men han var bare for god til sådan en som Chelsea. Måske var han fanget af hendes skønhed, men man ved det jo aldrig.

"Vil du ikke spise frokos sammen med os?", spurgte Avalon, og det var først nu jeg lagde mærke til at der også sad en dreng. 

"Hej",sagde han bare. "Øhm hej",svarede jeg tilbage. "Det her er Luke Lerman, han er meget sød,og du har sikkert allerede opdaget at han er god til at tige stille når andre snakker", sagde Avalon.

Jeg nikkede bare og satte mig ned. Underligt nok var det ikke en akavet frokost, jeg snakkede rigtig godt med både Avalon og Luke. De var rigtig søde og imødekommende.

Lige inden at sidste time var forbi kom Sean hen til mig. "Laura, jeg tænkte på om du måske havde lyst til at....., der er jo den der fest der......,som Zac Hudson holder, så jeg tænkte bare om du måske.....,havde lyst til at tage afsted sammen....,med mig?"

"Det vil jeg rigtig gerne",sagde jeg  og smilede til ham. Han kiggede nervøst ned i gulvet, men kyssede mig så på kinden og gik sin vej.

Selvfølgelig kunne man ikke nå at nyde sin invitation for hvem kom gående, med sit snoppede smil og sin lille hofdame? 

"Du skal ikke med Sean til fest",sagde Chelsea. "Nej det skal du nemlig ikke", sagde Taylor. "Hvad mener i med det, jeg må gå til fest med hvem jeg vil",svarede jeg.

"Nej, det må du ikke",sagde Chelsea. "Hvis du tager til fest med Sean, fortæller vi alle at du kun er sammen med Sean, fordi du gerne vil være veninder med mig og Taylor,sagde Chelsea.

",Men det er jo ikke rigtigt,svarede jeg forvirret. "Nej,men det ved resten af skolen jo ikke vel?, "og mon ikke det ville sætte dig i lidt dårligt lys?"

"Det ville i ikke gøre",sagde jeg nervøst. "Selvfølgelig ville vi det",sagde Taylor med en virkelig irriterende stemme. 

Jeg fik det så dårligt,men jeg var jo nød til det. "Okay,i får det som i vil have det",sagde jeg og gik min vej,med de smilende blikke i ryggen.

Jeg havde den største klump i halsen da jeg skulle fortælle Sean,at jeg ikke kunne tage med ham til festen. Jeg kunne ikke få mig selv til at sige det,så jeg valgte at skrive en besked til ham. Jeg skrev.

                                 Hej Sean. Jeg kan desværre ikke tage med dig til fest i aften,

                                                     det er jeg ked af ;( -Laura.

Jeg fik hurtigt en besked tilbage.

                                 Hej Laura. Det er jeg også ked af. Ved ikke hvad der er                                                            galt,men håber at du kommer over det. -Sean. ps.

                           så kan vi vel bare tage til fest en anden god gang ikke? ;)

Jeg havde stadig en klump i halsen,men hans besked gjorde mig i lidt bedre humør. Jeg skulle nok få taget hævn over de kællinger. Det havde jeg lovet mig selv. ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...