My life

Du hedder Jeniffer. Du er Justin Biebers bedste veninde. Tættere på kæreste, men det ved du faktisk ikke helt. Du er 13 år, det samme er Justin. I har været venner lige siden i gik i børnehaven, og er virkelig glade for hinanden. I går begge i skole i Canada, og Justin han er så småt ved at blive kendt. Efter at have lagt nogen Videoer på hans kendte youtube profil "Kidrahul", og en producer har kontaktet ham. Hvad kommer der til at ske? Bliver han kendt, eller takker han nej til produceren. (Det skal siges at denne historie ikke er lavet med perfektion omkring Justin og hans begyndelse, så det bliver nogen navne, der bare kommer op) Holder Justin og dig ved hinanden, eller vokser i langsomt fra hinanden? Læs denne fan fiction, og find ud af det!

4Likes
0Kommentarer
703Visninger
AA

4. Nu er det nu.

~~Justins synsvinkel

Nu er det nu

Jeg blev vækket af min mormor, der sad stille, og nussede min kind. ”Godmorgen skat. Vi skal til at køre. Du skal spille om en halv time.” Jeg smillede søvnigt op til hende, og rejser mig langsomt op. Jeg gnider mig i øjnene, og sidder et øjeblik. Jeg rejser mig efter er kort øjebliks stening, og går ud på badeværelset. Jeg børster mine tænder, og retter lidt på mit hår. Igen. Fuldstænidg ulet er det i hvert fald blevet, efter jeg sov. Jeg smiler til mig selv. Jeg er faktisk ret chamerende. 

Jeg går ud fra badeværelset, og møder mine bedsteforældre og min mor, der står og venter på mig. Jeg smiler til dem. ”Klar”, siger jeg og smiler nervøst. De smiler til mig, og vi går ud. Vi sætter os ud i bilen, og jeg kommer i tanke om noget. Jeg har glemt min guitar! Arh, hvorfor skla det altid ske for mig. ”Jeg har glemt min guitar”, råber jeg til de andre, og jeg løber ind og hentet den, og smutter derefter ud i bilen.

Da vi kører kan jeg ikke tænke på andre end Jeniffer. Jeg vil så gerne have at hun er der. Det er så lang tid siden vi sidst sås, og jeg savner hende frygtelig meget. ”Hvad tænker du på?”. Jeg bliver vækket af mine tanker, da min mor spørger mig. Jeg kigger ned og svarer hende. ”Jeniffer.” Åh. Det gør så ondt at tale om. ”Prøv at tænke på noget godt! Så må du også prøve at skrive til hende, for at finde en dag med hende”, siger min mor, og smiler til mig. Jeg smiler skævt tilbage til hende og kigger bare ud af vinduet.
Da vi ankommer til teateret, kan jeg ikke lade vær med at smile. Det er nu det gælder.

Jeg finder min guitar frem, og sætter mig på trappen op til teateret. Min mor kommer med en vandflaske til mig, og ønsker mig held og lykke.
Jeg starter stille og synge, og jeg ser flere og flere folk, stille sig rundt om mig. De klapper og står bare og lytter.
Jeg kigger rundt mens jeg synger, for at kigge efter Jeniffer. Det kunne jo være at hun står mellem alle menneskerne. Hvilket hun ikke er...
*
Jeg er nu kommet hjem. Klokken er ved at være 21. Jeg ligger i min seng, og glor min mobil igennem. Jeg finder en video af en der har optaget mig idag. Hun er vidt en stor fan, for under videon står der ”OMG, jeg hørte dig spille! Du bliver kendt en dag! Jeg elsker dig! OMG!”. Jeg smiler lidt for mig selv, og svarer så på bhendes video. ”Jeg elsker også dig.. Tak for støtten.:)”. Jeg skal lige til at lægge mobil væk, da der komemr en besked fra Jeniffer ind. Jeg smiler stort over det. Det var nok lige den sidste prik over I’et idag. ”Undksyld jeg ikke kom idag. Min mor slog mig, og mine forældre skændtes.. Jeg savner dig.. Knus din Jeniffer”. Jeg er målløs. Er hun nu blevet slået igen. Ej hvor er jeg træt af jeg ikke kan gøre noget. Jeg får så dårlig samvittighed. ”Kommer hjem til dig! NU! Jeg savner dig for meget. Du har ikke fortjent det her.. din Justin.” Jeg smider mobilen på sengen, og løber ud til min mor. ”Mor! Du bliver nødt til at køre mig over til Jeniffer! Hun er blevet slået igen..”. Min mor nikker forstående, rejser sig op og går ud til bilen. Jeg hopper ind i bilen, og vi kører....
*
Jeg står ude foran Jeniffers dør. Jeg banker på, og en smuk ung pige åbner døren, og et sil kommer frem på hendes læber. Jeg trækker hende ind i et langt, varmt kram og nyder hendes fantastiske duft...
-----------------------------------------------------------------*----------------------------------------------------------------
Det var så dette kapitel.
Jeg håber i kan lide det.
Skriv gerne hvad i mener søde piger.
Xoxo Rebecca (Rbrincker2010)
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...