My life

Du hedder Jeniffer. Du er Justin Biebers bedste veninde. Tættere på kæreste, men det ved du faktisk ikke helt. Du er 13 år, det samme er Justin. I har været venner lige siden i gik i børnehaven, og er virkelig glade for hinanden. I går begge i skole i Canada, og Justin han er så småt ved at blive kendt. Efter at have lagt nogen Videoer på hans kendte youtube profil "Kidrahul", og en producer har kontaktet ham. Hvad kommer der til at ske? Bliver han kendt, eller takker han nej til produceren. (Det skal siges at denne historie ikke er lavet med perfektion omkring Justin og hans begyndelse, så det bliver nogen navne, der bare kommer op) Holder Justin og dig ved hinanden, eller vokser i langsomt fra hinanden? Læs denne fan fiction, og find ud af det!

4Likes
0Kommentarer
717Visninger
AA

3. Forældre.

Jeniffers synsvinkel : 

Forældre.. 

 

En normal eftermiddag

Jeg er lige kommet hjem efter den her lange dag. Jeg træder igen ind til det samme som hver dag. Min mor og far der skændtes. Som sædvanelig. Min bror tuder som sædvanelig og jeg er egentligt bare træt af det hele. Jeg vil bare gerne væk.

Jeg går ind på mit værelse og smider min taske på gulvet. Jeg trækker min macbook op, og begynder at tjekke mine sociale medier, blogge og hvad der ellers er. Min mor kommer pludselig brasende ind. Hun er fuld. Så typisk hende. Mine forældre drikker altid. Jeg er så træt af det. ”Ska...Skaaat..”, kommer det fra hende. ”Hvad nu mor?!”, svarer jeg med en irritabel stemme. Hun kan vidst godt fornæmme på mig at jeg ikke magter hende. ”Sådan skal du bestemt....”. Jeg afbryder hende, ”Jeg er 13 år mor. Jeg er ikke en baby. Du er jo aligevel fuld hele tiden”. Jeg smiler flabet tl hende. ”Nu er det no..no...nok..”, svarer hun mig. Hun går hen mod mig og jeg ved hvad der skal ske. Det sædvanelige..

Jeg vågner stille. Jeg tror det er morgen igen. Jeg kigger ned af mig selv, og ser at jeg stadig har tøj på. Jeg tager min Iphone 5’s og tjekker klokken. 17:30. Jeg rejser mig og kigger mig i spejlet. Hele min højre side af mit hoved er ved at blive blåt. Jeg ved hvad der er sket, men jeg kan intet gøre. Intet hjælper. Jeg mærker en tåre trille ned af min kind.  ”Der er mad”, hører jeg min far råbe. Jeg tør næsten ikke gå ud til dem. Jeg burde egentligt bare stikke af. En 13 årig burde aldrig have det sådan her. Det er der ingen der har fortjent.

Jeg går modvilligt ud, da jeg er lidt sulten. Det er sikkert bare pizza vi skal have. Mine forældre kan ikke finde ud af at lave mad. Min lillebror sidder allerede ved bordet, og jeg ser at han har grædt rigtig meget. Hans højre øje er også blåt, så jeg kan egentligt godt regne ud hvad der er sket.

Jeg sidder helt stille for mig selv, og spiser faktisk ikke rigtig noget. Jeg hører bare på mine forældre der skændtes, råber, og kaster med tingene der står på bordet. Jeg kan kun tænke på Justin lige nu. Jeg ville have set ham spille idag, men pga. mine idiotiske forældre, så kan jeg ikke.

Jeg rejser mig, siger tak for mad, og går ind på værelset. Jeg tager nattøj på, og skriver så til Justin, ”Undskyld jeg ikke kom idag. Mine mor slog mig, og mine forældre skændtes.. Jeg savner dig.. Knus din Jeniffer”. Jeg sender den, og lægger mig derefter i sengen. Jeg lukker øjenene, og falder i en stille søvn.

-------------------------------------------------------------*-------------------------------------------------------------------

Det var så det andet kapitel.

Jeg håber i kan lide det.

Skriv gerne had i mener kære læsere.

Xoxo Rebecca. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...