After Midnight | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jan. 2014
  • Opdateret: 26 mar. 2014
  • Status: Igang
Året 2016 er rundet, og det berømte boyband, One Direction er gået i opløsning. Alle skilles de efter deres sidste koncert, og håber på aldrig at blive genforenet igen. Et ønske der aldrig skulle ha' været ønsket! - 20 årig Maggi er en ven af mørket, og dets dybe hemmeligheder. Hun er besat af de mareridts hun lever i, og som hendes afdøde mand, Harry Styles hjemsøger. Det ved Louis Tomlinson, som har overtaget faderrollen for Harrys datter, Darcy intet om. MEN en dag kommer sandheden frem, og Louis bliver ramt af jalousi, hvilket sætter store dramaer igang. Kan Maggis liv fortsætte uden Harry?

15Likes
5Kommentarer
923Visninger
AA

2. Kap.1) Et Smukt Mareridt

Frygten snoede sig op af min lammet krop, som en slange fra helvedes dyb. Lyden af mine hårde hjerteslag blandede sig med mørkets ondskab, og et lydløst skrig kæmpede for at blive hørt. Et vådt underlag klistrede sig til min nøgne hud, mens mit greb om dynen forblev stramt. En kuldegysning løb gennem min krop, da en følelse af tusinde kryb kunne mærkes på min krop. Hårene på mine arme løftede sig, da et koldt pust ramte min skælvende krop. Jeg lod mine lukkede øjne vise sig for mørket, mens de frygtede det værste. Intet var at se. Kun mørket og lyden af et flagrende gardin fyldte rummet, som hurtigt blev blandet med lyden af min hjerterytme. Næsten halv blind rejste jeg mig fra sengens fugtige lagner, og famlede i mørket. Kulden fulgte mig på rette spor, samt lyden af et tordenbrag. Med et skrig der skar igennem mørket faldt jeg til gulvets kolde brædder, mens jeg tog mig lettet til brystet.

Med besvær fik jeg lukket vinduets åbne gab, og stod nu med armene krydset over brystet. I mørket kunne jeg høre lyden af et smukt fingerspil, der gled over klaverets tangenter. Med små skridt åbnede jeg døren på klem, og kiggede ud i den lille gang. Kun mørke var i syne. Jeg skubbede forsigtigt døren op, mens jeg endnu engang hørte det hårde slag, som kom fra mit hjertes frygt. Små svedperler dannede sig på min pande, og tårene kæmpede for sin frihed. Jeg listede hen over det kolde trægulv, som fik mig til at stoppe med deres knirkende lyde. Jeg åbnede endnu en dør på klem, og flakkede med blikket. Over i et lille hjørne ved det sorte klaver sad en skikkelse, der virkede bekendt. Jeg skubbede med min svage styrke døren op, og viste mig i mørket. Mens jeg let dansede over det mørke gulv, kunne lyden af torden høres udenfor, samt lyden af regndråberne der ramte ruderne.

Med et lydløst bump satte jeg mig på skammelen, der stod få meter fra klaveret i hjørnet. Måneskindet ramte klaverets sorte lak, som viste sin skønhed frem. Som fangearme forsøgte måneskindet at nå hans nedadvendte ansigt, men uden held. Jeg havde en forstilling om, at han ikke ønskede at blive set. Jeg lod mine øjne glide i til den stille rytme, der fyldte lokalet med en mat stemning. Jeg hviskede ud i mørket, mens tårene gemte sig bag min lukkede øjne. "Du forlod mig." Musikken hang i bagrunden, mens hulkene kæmpede sig langsomt op gennem min hals. "Du forlod mig!" Jeg lagde tryk på mine ord, mens min hånd tørrede en enkelt tåre væk. Musikken blev afbrudt af en bragene lyd, som var et lyn slået ned. "Hvorfor?" Jeg hviskede igen, som håbede jeg på ikke at blive hørt. Jeg havde på fornemmelsen, at jeg ikke ønskede at høre sandheden. "Jeg havde aldrig ønsket det her." Jeg åbnede mine tunge øjne op, og ledte efter skikkelser i mørket. "De siger..." Jeg blev afbrudt af et hulk. "Du skal ikke høre på hvad de siger." Jeg kunne mærke de lette pust mod min nakke. "Jeg savner dig." Små lette fingerstrøj forsvandt hen over min kinder, hvor tårene trillede i uendelige baner. Jeg lukkede øjnene ved lyden af hans stemme. "Jeg er lige her." Jeg rystede svagt på hovedet. "Jeg er lige her Maggi!" Igen lod jeg mine øjne glide op, men denne gang til hans ansigt. De blod røde læber. De smukke grønne øjne. Den lyse hud, der strålede smukt i mørket. Det hele var som det plejede, og så alligevel ikke. "Du er her." Han nikkede. "Jeg elsker dig Harry!" Han lænede sit ansigt tættere på, og jeg lod mine øjne glide i, da mine læber mødte hans. "Jeg elsker jer!" Hans læber forsvandt, ligesom resten af ham.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...