After Midnight | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jan. 2014
  • Opdateret: 26 mar. 2014
  • Status: Igang
Året 2016 er rundet, og det berømte boyband, One Direction er gået i opløsning. Alle skilles de efter deres sidste koncert, og håber på aldrig at blive genforenet igen. Et ønske der aldrig skulle ha' været ønsket! - 20 årig Maggi er en ven af mørket, og dets dybe hemmeligheder. Hun er besat af de mareridts hun lever i, og som hendes afdøde mand, Harry Styles hjemsøger. Det ved Louis Tomlinson, som har overtaget faderrollen for Harrys datter, Darcy intet om. MEN en dag kommer sandheden frem, og Louis bliver ramt af jalousi, hvilket sætter store dramaer igang. Kan Maggis liv fortsætte uden Harry?

15Likes
5Kommentarer
919Visninger
AA

7. Kap. 5) Et enkelt kys

Stiv som et bræt lå jeg i mine egne forvirrede tanker, der alle fløj rundt i mit hoveds mange hjørner, og hemmelige korridorer. Mine øjner var rettet mod løftet, hvor de fangede knaster og dermed også talte dem. Godt nok havede jeg kun nået det sammen resultat, som de sidste andre tusinde gange forinden, men forsøget var værd at tage. Lige nu var det højdepunktet på dagen, der allerede var godt i gang udenfor. - Bag de nedrullede gardiner der fyldte rummet med tusmørke, og hvor støvkorn dansede mutters alene. Generelt lærte de meget om livet, hvis man tænkte nærmere over det. 

Inden jeg nåde at falde i staver i de mange tanker, blev jeg afbrudt. Jeg sukkede højlydt ved lyden af en banken i det fjerne, mens jeg slog mig for panden. "Øv altså!" Jeg rystede lidt på hovedet, da jeg satte mig op i sofaen. Endnu engang begravede jeg ansigtet i mine hænder, som havde foldet en skål. Jeg håbede inderligt på lydens forsvinden, men den blev tværtimod højere.

 Med mine nøgne fødder vandrede jeg over gulvet, hvor et par nullermænd var kravlet ud fra deres skjul. Tusmørket omkring mig blev brudt, da et par solstråler fandt deres vej ind. Lyden af fuglesang var begyndt at blande sig med lyde fra døren, som sikkert snart ville bukke under, da banken endnu engang var blevet højere. Jeg satte farten lidt op, selvom min selvmedlidenhed ønskede noget andet.

 Da jeg nåde hallen tog jeg hårdt fat i håndtaget, da låsen havde givet sit sadvanlige 'klik'. Med et forsigtigt ryk åbnede jeg døren på klem, og stak blikket ud i dagslyset. Jeg kneb mine øjne hårdt i, da lyset blendede mit nattesyn. Jeg havde genkendt denimjakken, og ladet døren blæse op, mens jeg selv fortsatte min gang tilbage.
Jeg satte mig med et bump tilbage i sofaen, der gav en knirken fra sig. Jeg kunne høre fodtrin komme nærmere, men ignorede dem så meget som muligt. "Hvordan er det her ser ud?" En forvirrede stemme fik mig til at kigge op, hvor mit blik mødte Louis. Med et forvirret udtryk kiggede han rundt, og studerede de mange servietter der lå på bordet. "Hvad er det her lugter af?" Han vrængede på næsen, mens jeg krøb tættere sammen i hjørnet. Jeg trak vejret dybt, og indåndede så lugten fra Harrys sweater. "Det er mig, det mig der lugter!" 


Louis bed sig hårdt i læben, mens han ledte efter ord. Han åbnede munden, men lukkede intet ud. Han stod blot med et stirrende blik rettet mod mig, som havde han ondt af mig. Han trådte nærmere og satte sig i den anden ende,  som ville han undgå lugten der hang om mig. "Du er blevet så tynd." Jeg kiggede på ham med et stift blik, mens hans var rette mod hans fingre. Jeg trak på skuldrene, da jeg ikke selv havde lagt mærke til det. "Det kan ikke fortsætte sådan her, det ved du godt ikke?" Han rettede blikket op endnu engang, men med et bekymret blik. 

En tåre faldt ned på min håndflade, hvor den langsomt forsvandt. Forduftede. Gik i et med luften... Mine kinder blev hurtig våde, hvilket var svært at skjule selv i mørket. Louis rykkede sig tæt ind til min rystende krop, hvor han nussede min ryg blidt. Med jævne mellemrum plantede han kys, og trøstende ord rundt mit hår. Mine hænder knurrede sig fast i hans bryst, mens mine tåre efterlod hans T-Shirt våd. Med bløde hænder løftede han mit hoved op, og kiggede dybt ind i mine øjne. Jeg havde aldrig bemærket hvor smukke hans øjne var, som diamanter, eller juveller i de fineste blå nuancer. Måske et øde og ukendt hav, eller en skyfri sommerhimmel. Stærke som ild, men kolde som is. Hans blik virkede såret. 

Han plantede sine bløde læber mod mine, mens han forsigtigt søgte efter min tunge. Jeg lød min tunge finde hans, mens jeg forstillede mig Harrys ansigt for mine lukkede øjne. Jeg lagde hænder om hans nakke, og han lagde sine på mine hofter uden at afbryde kysset. 

 

"Strong as fire cold as ice."

Husk at tjekke traileren ud, som er ude nu!

OG tak fordi I læser med! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...