After Midnight | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jan. 2014
  • Opdateret: 26 mar. 2014
  • Status: Igang
Året 2016 er rundet, og det berømte boyband, One Direction er gået i opløsning. Alle skilles de efter deres sidste koncert, og håber på aldrig at blive genforenet igen. Et ønske der aldrig skulle ha' været ønsket! - 20 årig Maggi er en ven af mørket, og dets dybe hemmeligheder. Hun er besat af de mareridts hun lever i, og som hendes afdøde mand, Harry Styles hjemsøger. Det ved Louis Tomlinson, som har overtaget faderrollen for Harrys datter, Darcy intet om. MEN en dag kommer sandheden frem, og Louis bliver ramt af jalousi, hvilket sætter store dramaer igang. Kan Maggis liv fortsætte uden Harry?

15Likes
5Kommentarer
909Visninger
AA

3. Kap. 2) Krig

Stilheden hang tungt i luften, som den cigaretrøg der gjorde det svært, at trække vejret. Mine øjenlåg var tunge efter nattens mørke, mens min stemme lød hæs. Jeg kunne mærke Louis' stirrende blik hvile på mig, og en følelse af ubehag løb mig ned af ryggen. Mit blik var placeret på den brune væske, som danner små fabeldyr. Jeg varmer mig på koppens flader, mens jeg lytter til de andres vejrtrækninger. Duften fra te'en blander sig med Harrys duft, som sidder klistret til sweateren jeg har på. Mine ben er krøbet ind under resten af min krop, mens en krig går amok i mit hoved. Stilheden er ulidelig, og jeg forstiller mig en krigsmark fyldt med lig. Alle blege som sne, og med åbne sår røde som roser. Visne roser, smattet sne og åbningen til døden. Et ulideligt syn.


 En rømmen i det fjerne bringer mig tilbage til virkeligheden, hvor Liam sidder med ret ryg. "Hvis ingen ville starte." Han sendte et blik rundt til os alle, og fortsatte så. "Så gør jeg det." Han rakte ud efter den øl, som stod på bordet. "Maggi?" Jeg sukkede lydløst ved lyden af mit navn.


 "Ja." Jeg mumlede ud i stilheden. "Hvad havde du forstillet dig?" Jeg sendte et blik rundt, hvor jeg mødte alle deres stirrende blikke. "Ingenting." Jeg mumlede svagt, hvorefter jeg blev i tvivl om nogle overhovedet hørte mig. "Niall?" Jeg sendte Nialls nedadvendte ansigt et blik, mens Liam så spørgende på ham. Niall sukkede, mens han trak på sine skuldre. "Louis?" Louis placerede sit hovedet i sine håndfladder, mens stilheden omringede os.Louis rejste sit hoved op efter et stykke tid, hvorefter han kneb øjnene hårdt sammen. "Hvis du er så fuld af gode ideer, hvorfor kommer du så ikke med et forslag?!"

 Jeg pillede lidt ved ærmet i Harrys sweater, hvor et hul blottede min blege hud. "Åh ja, sikke en god ide Louis! Tror du ikke jeg har andet at tænke på?!" Louis fnøs, og vendte hovedet væk. "Selvfølgelig har du det! Det har I alle!.. Ingen af jer har skænket Harry en eneste tanke!" Hans lyse kinder blev røde, og vreden kunne nu ses på ham. "Du har så travlt med din lille "familie", Zayn tænker konstant på sin nye modelkarriere, som er i fucking New York. Og Niall.. Du tænker kun på Ireland, hvor du kan skride ad helvede til!" Jeg bed mig hårdt i læben, mens jeg krøb tættere ind til sofaens hjørne.


 "Og du er selv bedre? Du har så travlt med at spille snobbet, at du var for fin til boybands.. Og Eleanor! Hun elskede dig sikkert ikke, for det gør ingen!" Zayn rejste sig op i et ryk, så stolen bag ham væltede. "Du burde ikke snakke for højt! Du er så fucked up at høre på, hvilket også var årsagen til at Danielle skred! Du er bare for svag til selv at indrømme det, men nu skal jeg hjælpe dig. Du er fucked up!" Zayn kørte en hånd gennem sit mørke hår, mens han vendte ryggen til. 


Niall sad med ansigtet begravet i sine hænder, mens hans overkrop var bøjet forover. Der var dømt kort tænkepause for alle parter, men inden længe slog krigen til igen. "Danielle har intet med det her at gøre!" Zayn vendte sig hurtigt om igen. "Åh ja! Hvorfor skred hun så, hvad? Jeg er sikker på, at vi alle meget gerne ville høre grunden!" Liam rystede på hovedet, mens han slog sig for panden. "Det rager dig en sæk fyldt med lort! Hvorfor har du en ide om, at du er for god til England?!" Zayn slog hårdt i bordet. "Af sammen grund, som Niall skrider til lorte Ireland!" 
                                                                                 ***
Nialls grædene ansigt sad klistret til min hornhinde, mens skænderierne fortsatte i uendeligheder. En vase med blomster faldt til gulvet, og skabte stilhed i blandt os. Alle stirrede vi målløse på den knuste vase, som lå spredt over gulvet i alle vindens retninger. "Hvad fanden var det?" Liam spærrede øjnene op, hvorefter underkæben fulgte efter. Zayn rejste forsigtigt stolen op, men uden at fjerne blikket fra vasen. "Kunne det være?" Jeg gispede og rettede mig op i sofaen, hvorefter jeg holdt mig for munden. Niall vendte sit blik mod mig, som sendte han mærkelige tanker om mig. 


Alle sendte de blikke til hinanden, mens stilheden endnu engang lå tungt omkring os. Jeg følte en træng til at bryde den, men følte ikke at stilheden ville tage i mod dem, altså min ord. Jeg gjorde et forsøg, da jeg åbnede munden let op. Jeg tog en dyb indånding, og tømte min lunger for luft igen. "Jeg er gravid." Jeg kiggede ned af den mørkeblå sweater, mens mit hjerte sprang et slag over.

"Hvad sagde du?" Niall så op med et chokkeret ansigt. "Jeg er gravid." Jeg lod mit baghoved synke tilbage i sofaen, mens jeg lukkede mine øjne hårdt i. "Er det Harrys?" Zayn rømmede sig på den anden side af bordet, som fortrød han sit spørgsmål. Jeg nikkede. "Hvor langt er du henne?" Jeg pillede endnu engang ved ærmet. "12 uger." En tåre søgte efter dagslys, og trillede ned af min kind. Jeg brød sammen inden i, men holdt facaden så godt som muligt. "Det er.. Jeg er ked af det... Jeg mener vil du beholde det." Jeg snøftede, mens jeg rettede blikket mod Liam. "Det er det sidste jeg har.. Jeg mener det er en del af ham."

“Fighting is like trying to solve a crossword and realizing there's no right answer” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...