Unexpected

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2014
  • Opdateret: 17 maj 2014
  • Status: Færdig
Hvad ville du gøre hvis du stod inde på et toilet, i et helt normalt center i London og der kom 5 drenge styrtende ind og 2 bodygards?! Ja, det havde den 17-årige Agnes Wesley heller ikke tænkt over.... Men hvad nu hvis det sete?! Hvad ville der så ske?! Og er Agnes så normal som alle går og tror?!....

41Likes
42Kommentarer
3236Visninger
AA

11. Wake me up

Zayns synsvinkel.

Jeg kikkede betraktende på den sovende Agnes. Hendes mund var let åben og hendes øjne var lukkede. Min arm lå beskyttende rundt om hendes hofte. jeg ville beskytte hende!

"Agnes?" hviskede jeg og fjernede noget hår der sad 'klistret' til hendes kind. 

Hendes øjne åbnede stille. Hun kikkede op på mig med frygt? i øjnende. 

"Er der noget galt?" spurgte jeg forvirret og satte mig lidt mere op. Hun rystede på hoved og satte sig op. 

"hvad skal vi idag?" jeg kikkede på hende.

"hvad vil du?" spurgte jeg og rejste mig for at få noget tøj på.

"Kan vi ikke tage lidt ud? Jeg vil rigtig gerne se byen!" smilede hun og trak i sin nederdel. Jeg nikkede og hev en t-shirt over hovedet.

"Agnes, Zayn... der er mad" Vi fniste begge to og gik ud til de andre. Boret var dækket med 4 glad og tallerkner. og en masse mad, jeg kikkede forvirret på Liam. 

"Louis og Niall tog hjem igår." jeg nikkede og satte mig ned.

Snakken gik mellem os.

Agnes synsvinkel.

"Kan du lide den?" grinede Zayn. Jeg nikkede og smilede stort! Vi havde købt is, Zayn var total i chok over jeg aldrig havde smagt det så ja..

"Den er kold" grinede jeg.

"det er jo også en is" grinede Zayn. Mine øjne fokuserede på noget i baggrunden istedet for Zayn. Nogen mørke og vrede øjne mødte mine, Det var ham! fuck...

"Zayn.. jeg.. jeg bliver nød til at løbe!" mumlede jeg og rejste mig op alt imens jeg holdte blikket på ham'.

Jeg satte i løb og kunne høre at det gjorde han' også. jeg kunne høre Zayns råb bag mig men jeg stoppede ikke med at løbe!

Jeg løb ud på vejen uden at tænke over det, det var først da en bil dyttede jeg kikkede til siden og så en bil komme kørende. Derefter blev alt sort.

Zayns synsvinekel. 

"Zayn..jeg..jeg bliver nød til at løbe.!" mulede hun, hendes opmærksomhed var alle andre steder end hos mig. Jeg kikkede forvirret på hende. Hun begyndte at løbe, en mand i en sort lang jakke kom løbende efter hende. Jeg kikkede forskrækket på ham. 

"Agnes!" råbte jeg efter hende. Hun stoppede ikke men løb ud på vejen. En bil dyttede højt, hun kikkede til siden, og bilen kørte ind i hende. Hun faldt sammen som en vaskeklud. Jeg skreg forskrækket og løb hen til hende. Menneske mænden havde samlet sig rundt om hende. Jeg fik hende uden besvær op på mit skød. Jeg sad bare med hende indtil jeg kukke høre ambulance cirenerne. 

Jeg kikkede rundt for at se om ham der, der løb efter hende var der. Men det var han ikke. Agnes kom op på en bårer og ind i ambulancen. 

"Skal de med her?" jeg kikkede på han og nikkede. Jeg steg ind i ambulancen. Den kørte hurtigt afsted. Jeg tog Agnes hånd i min. Tårerne trillede ned af mine kinder. 

"Er hun din kæreste?" spurgte ham Ambulance manden der sad inde ved os. Jeg rystede på hoved. Dørende blev åbnet og Agnes blev taget ud...

"hey mand" Niall kom løbende ind på den gang Agnes lå på! Jeg rejste mig op og gik hen til ham. 

"Tak fordi du kom!" hviskede jeg. Niall trak mig ind i det berømte Horan Hug. 

Vi satte os ned, mine tårer var omsider holdt op med at ryge ned af mine kinder som vandfald. Jeg kunne ikke få ham der, der løb efter Agnes ud af mit hoved. 

"Hvad tænker du må?" jeg kikkede på Niall, jeg kunne mærke mine skulder trække sig op.

"Er der en Zayn Malik her?" en kvindelig læge kom ud.

"Jeg.. jeg er her" mumlede jeg og rejste mig op. Hun førte mig ind i rummet hvor Agnes lå, der var slanger over det hele. Hendes øjne var lukkede. Jeg satte mig ned på stolen ved siden af hende. Hun åbnede øjnende og kikkede på mig. Jeg havde aldrig lagt mærke til at hendes øjne var så grønne som de er. Lidt ligesom Harrys. 

"Hvad skete der?" hendes stemme var lav og hæs.

"Der var en mand i sort tøj der løb efter dig" hviskede jeg, hun nikkede stille og kikkede lige ud. 

"Agnes, må jeg prøve en ting?" hun kikkede op på mig, med et spørgende blik men nikkede så. Jeg plantede mine læber på hendes i et blidt kys. 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...