Unexpected

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2014
  • Opdateret: 17 maj 2014
  • Status: Færdig
Hvad ville du gøre hvis du stod inde på et toilet, i et helt normalt center i London og der kom 5 drenge styrtende ind og 2 bodygards?! Ja, det havde den 17-årige Agnes Wesley heller ikke tænkt over.... Men hvad nu hvis det sete?! Hvad ville der så ske?! Og er Agnes så normal som alle går og tror?!....

41Likes
42Kommentarer
3225Visninger
AA

2. it is what it is

ikke rettet igennem

Agnes synsvinkel. 

Jeg kikkede ned af mig selv endu en gang. Sad min nederdel nu godt nok? Måske skal jeg bare tage hjem. Ej kom nu Agnes, han' har ikke ladet dig komme ud i 2 måneder, også bekymrer du dig om hvordan dit tøj sidder? Åh gud mit hår! TOILET.NU. 

Jeg gik hen af gangen og videre ned om hjørnet inden jeg endelig kom til toilettet. Okay. I NEED A MIRROR! 

Jeg gik hen foran spejlet. Mit hår sad nogenlunde som det skulle. Okay nej! Det sad af helvede til! Jeg ville ønske at jeg var blevet på det lorteværelse hos ham'. Okay nej! hos ham' fortjener ingen at være! Heller ikke mig. -Også selfom jeg ikke har den perfekte krop.  Jeg er alt for tyk om maven, ihvertfald efter min mening. Mine ben er for tykke og jeg har laaagt fra den flotte hud som de der modeller i det der blad har. Jeg rattede lidt på min top. Hvad lavede jeg overhoved her? Jeg mener hvad skal jeg i et center i London i mit aller fineste tøj, som efter alle andre end mig ikke er 'fint'... 

Det hele kan også være ligemeget. Jeg kikkede mig over skulderen for at sikrer mig at jeg var alene. Nu tror i sikkert det er fordi jeg skal et eller andet. Men tro mig det er det ikke. Det er bare af ren vane lige at tjekke at der ikke er nogen der følger efter mig. 

Jeg gik hen mod døren og skulle lige til at trykke ned i dørhåndtaget da døren blev smækket lige op i hoved på mig. Jeg landte  lige på ryggen. Lige der hvor han' havde givet mig et blå mærke. AV AV AV.

"Ej undskyld er du okay?" sagde en hæs mørk stemme. Jeg åbnede først det ene øjne og derefter gik det ret så hurtigt med også at få åbnet det andet og komme på benende. 

"øhm ja. ja det er jeg vel" mumlede jeg forvirret og lagde en hånd på det blå mærke. FUCK. Hvor. gør. det. ondt!.

"Em.. Er jeg gået forkert?" spurgte jeg forvirret og kikkede rundt på de 5 lidt splejsede drenge og 2 ret to store mænd. Okay drengende var på ingen måde splejsed de så bare sådan ud i forholds til de 2 andre og argh det kan også være ligemeget Jeg er så dårlig til at forklare! 

Der kom et højt grin fra ham den lyshåret. "Jeg tror det er os der er gået forkert" grinede han. Jeg kikkede rundt på det andre som havde sat sig ned. 

"nå. men jeg.. hav det godt" mumlede jeg og var ved at åbne døren inden en hånd greb fat rundt om mit håndled. 

"Du kan ikke gå der ud?" hørte jeg en smuk stemme sige. Ej okay jeg ved ikke ligefrem om en stemme kan være smuk men. Igen jeg er dårlig til at forklare! 

"Hvorfor?" spurgte jeg og kikkede stadig ind i døren. Ja det her er jo ligesom ikke noget jeg prøver hver dag...

"der er skrigende fans der ude" mumlede han og løsnede grebet om mit håndled. Jeg vendte mig stille rundt om kikkede lige ind i de mest fantastiske brune øjne. De var so chokolade. Det skulle vist smage godt! 

"Hvorfor er de der?" spurgte jeg uden at slippe hans brune øjne. 

"Ved du ikke hvem vi er?" jeg kikkede over højre skulder hvor en dreng i røde bukser og stribet trøje stod. Sjov mix men hvis det gør ham glad.. Jeg rystede stille på hoved for at besvare hans spørgsmål. I mellem tiden havde chokolade øjne .tihi. sluppet min hånd.

"Vi er One Direction!" smilede en høj dreng med lidt pjuskede øjenbryn stolt. Jeg kikkede forvirret på dem. To af drengende kikkede på hinanden og udvekslede nogen blikke.

"Jeg hedder Zayn, godt at møde dig!" smilede chokoøjne og rakte hånden frem. Zayn. Det passede perfekt til ham! 

"Hej Zayn." smilede jeg og tog fat om hans hånd. Han sendte mig et skævt smil og slap min hånd igen.

"hov. ups. Jeg hedder Agnes" smilede jeg flovt. Hvordan kunne jeg glemme glemme at sige mit navn?! Jeg lignede sikkert en tomat lige nu! 

"Jeg er Harry" smile ham med alle krøllerne. 

"Jeg hedder Niall" sagde ham med det lyse hår.

"Jeg er Louis og det er Liam" smilede han med det sjove tøj og pegede over på ham med øjenbrynende.  

"Det er super at møde jer men jeg må nok hellere videre" smilede jeg og gik igen mod døren. Jeg nåede knap nok at tage fat i dørhåndtaget før ham Zayn hev fat i min arm. igen.

"Vent" smilede han. Jeg vendte mig træt om og kikkede på ham. Jeg blev nød til at gå. Han' ventede på mig! 

"Hvad?" spurgte jeg træt og kikkede på Zayn. Han slap grebet om mit håndled og kikkede ned i jorden. 

"Ik.. ik noget.. Øhm.. Godt at møde dig!" smilede han falsk og gav mig et lille papirs flap. Jeg smilede og tog fat i dørhåndtaget og gik ud på gangen. Jeg kikkede op på det store ur der hang oppe i loftet. Klokken var ved at være halv 5. Wow. Havde jeg været virkelig siddet der inde i halvanden time?...

Åbnebart.. Jeg foldede det fine lille papir jeg havde fået af Zayn op, Der stod en masse tal som højst sandsynlig var hans nummer. Jeg hev min grå lille nokia frem og tastede hans nummer ind. Nu var jeg oppe på 2 kontakter! Zayn og ham'.

------------------------------------------------------------------------

Heeiiii. <3

Det var så første kap. i Unexpected! Håber at i alle kan lide det!

--Panni-- 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...