Remember me? - Justin Bieber

Malory Jones. En 19-årig pige, som bor i den lille by, Stratford, hvor den verdenskendte Justin Bieber var født. Malory og Justin var bedste venner indtil han startede sin sangkarriere, hvor han glemte alt om Malory. Malory er nu blevet model og prøver at glemme Justin, som han glemmer hende. Det er dog meget svært for Malory, når hendes bedste veninde har billetter til Justins meet n' greet, hvor Jessica vælger at tage Malory med. Hvad sker der når Malory og Justin ser hinanden igen? Kan Justin huske hende eller tror han bare hun er endnu en fan? Vil der opstå venskab, kærlighed eller måske had?

74Likes
103Kommentarer
15305Visninger
AA

23. Kapitel 23.

(8 måneder senere)

8 måneder var gået siden Justin og jeg blev kærester, og lad os bare sige at det hele ikke kørte som på skinder. Vi havde haft en helt masse diskutioner, og vi havde været tæt på at slå op en masse gange. Det kan måske også skyldes at vi ikke så hinanden særlig tit, da han jo havde sin Believe Tour at færdiggøre og jeg havde mit arbejde, som jeg brugte næsten alt min tid på. 

 

- Dog vidste jeg at han havde taget et friår næste år, 2014. Så jeg håbede virkelig at vi fik vores forhold til at køre godt igen. Nogle gange - når han selvfølgelig havde fridage - hvor vi havde været uvenner, havde han pakket en taske og sovet hos Ryan i stedet for derhjemme.

Apropos derhjemme, så var jeg flyttet ind hos Justin i Calabasas. Ja, jeg var næsten tvunget til at bo i Californien, nu hvor de fleste af mine photoshoots lagde i Los Angeles. På de her otte måneder havde jeg virkelig håbet på at være lidt mere sammen med Justin. Jeg havde dog haft fri i nogle uger, hvor jeg var med ham på tour. Og så var vi jo også sammen de gange han havde fri og kom hjem. Men hver eneste gang vi var sammen endte det bare i det ene skænderi efter det andet, og jeg var virkelig bange for at vores forhold var ved at gå helt ned. 

Med hensyn til Justin, så sad jeg faktisk lige nu i Scooters privatfly sammen med Jeremy, Jazmyn, Jaxon og Erin, da vi havde planer om at overraske Justin, nu hvor det var hans sidste koncert. Scooter vidste godt at vi kom, og det gjorde alle andre fra crewet også, undtagen Justin.
Det var så meningen at Jazmyn og jeg skulle gå ud på scenen, når han skulle synge One Less Lonely Girl. Jeg glædede mig faktisk rigtig meget til at se ham igen. Det var trods alt lidt over en måned siden vi sidst havde set hinanden, da vi begge havde virkelig travlt.

Jeg blev hurtigt revet ud af mine tanker, da to små hænder klappede på mine lår. Jeg rystede lidt på hovedet, fordi at komme ud af min trance, og så Jax stå foran mig, med en bamse i den ene hånd, og et tæppe i den anden. Jeg smilede hurtigt ned til ham. 

"Hvad så, basse?" spurgte jeg, da Jax ikke rigtig sagde noget, men bare stod og kiggede på mig.
Han smilede stort til mig, og kiggede lidt ned i jorden.

”Må jeg ikke ligge hos dig, og sove lidt?” spurgte han sødt, med hans lille barnestemme. Jeg nikkede hurtigt til ham og smilede. Jax strakte sine arme ud, så jeg kunne løfte ham op. Han puttede sig indtil mig, og lukkede øjne og faldt hurtigt i søvn.

 

Jeg vidste at vi ville være fremme om tre timers tid, så jeg kunne nå at sove i cirka to timer. Jeg skulle have skiftet til noget andet tøj og sat mit hår inden vi skulle ud af flyet. Lige nu sad jeg i et par sorte leggings og en stor rød julestriktrøje – ikke lige det smarteste at dukke op i.

 

***

 

Vi var kommet hen til arenaen, og sad og så koncerten i sofaen. Ja, Justin skulle jo helst ikke opdage at vi var kommet, så vi måtte ikke stå ude i siden og kigge ind på scenen.

 

Der gik lidt tid, inden Alfredo kom hen til mig og sagde at jeg skulle være klar. Jeg nikkede hurtigt til ham og tog Jazmyn i hånden. Jeg løftede hende op, så hun sad på min hofte. Jeg smilede stort at da ’portene’ gik op, og jeg begyndte at gå hen i mod den stod, der var placeret på midten af scenen. Jeg kunne høre skrigene blive meget højere, da de fleste havde opfattet at det var mig der trådte ind på scenen. Jeg satte mig på stolen med Jazmyn på mine lår, og kiggede til højre, hvor Justin kom gående ned af trapperne.

 

Han fangede mit blik, og smilede endnu mere end han gjorde i forvejen. Han sang videre mens han kom gående hen i mod os. Mit smil voksede en smule, da han kørte sine ene hånd op af min arm, og så nussede min kind, og derefter Jazmyns. Jeg smilede op til ham og havde øjenkontakt med ham, lige indtil sangen blev færdig.

 

*** 

Da koncerten var slut, kom Justin hurtigt ud bagved til os andre. Hans crew roste ham, og han sagde tak, og gik målrettet over mod mig. Han lagde sine hænder på mine kinder, og kyssede mig virkelig lidenskabeligt på munden. Man kunne virkelig mærke hvor meget vi havde savnet hinanden.

 

”Hvorfor har du ikke sagt at du kom?” hviskede han tæt på min mund, og kyssede mig en enkelt gang inden han kiggede mig i øjnene. ”Det skulle jo være en overraskelse,” smilede jeg, og kyssede ham igen.

 

”Jeg skal lige ud i bad, okay? Du kan gå med ind i omklædningen og vente på mig, hvis du vil?” Jeg nikkede hurtigt til ham, og tog ham i hånden og fulgte med ham ind i omklædningen, hvor hans badeværelse også var. Jeg tog en vitaminvand fra hans køleskab og satte mig i sofaen. Jeg skruede låget af flasken og tog en tår.

 

”Jeg er færdig om lidt, okay?” spurgte Justin og lagde sin mobil på bordet foran mig. Jeg nikkede til ham, og han gav mig et hurtigt kys, inden han forsvandt ind på badeværelset, og jeg sad i stilhed.

 

Dog var der ikke stille særlig længe, inden Ryan og Chaz braste ind i omklædningen, og Justins mobil begyndte at ringe på bordet. Jeg kiggede hurtigt på den, og så at det var Selena der ringede. Jeg troede da at han havde droppet hende for længst.

 

”Hvem ringer, Mal?” lød det fra Ryan. Jeg svarede ham ikke, men holdt bare mobilen op hvor Selenas navn stod, efterfulgt af et billede hvor hende og Justin kysser. ”Oh øh, den bør du nok ikke besvare, Malory!” sagde Chaz hurtigt, hvorefter jeg kiggede på ham. Det kunne vel ikke skade, at høre hvad hun havde at sige vel?

 

Jeg kiggede ned på mobilen igen, og trykkede på den grønne knap. ”Justin skat, hvor har jeg savnet dig. Jeg tænkte på om du kunne komme over på hotellet, så vi kunne hygge os ligesom i onsdags? Du er i hvert fald ikke blevet mindre, men til gengæld har jeg fået noget nyt frækt lingeri, som jeg ville elske at du rev af mig. Du ved hvor jeg er, så du kommer bare, sexy,” jeg kunne brække mig af Selenas forsøg på at lyde sexet og fræk. Det var også grunden til at jeg hurtigt lagde på, og kastede Justins mobil ned i sofaen.

 

Jeg kunne mærke min øjne blive blanke og der gik ikke langt tid, inden tårerne strømmede ned af mine kinder. Jeg skubbede til Ryan så jeg kunne komme forbi ham. Jeg åbnede døren, og smækkede den hårdt i igen. Mine tårer kunne virkelig ikke stoppes. Jeg gik få skridt til venstre for døren ind til Justins omklædning, og gled ned af væggen. Jeg bukkede mine knæ, og gemte mit ansigt i mine hænder. Jeg hulkede et par gange inden jeg kunne høre lyden af en dør der blev åbnet.

 

Jeg kiggede op, og så Justin komme ud af omklædningen. Jeg tørrede mine øjne med min håndryg, og jeg rejste mig. Jeg kiggede koldt på ham, og forsøgte virkelig at holde mine tårer inde.

 

”Hey hey, hvad sker der?” spurgte Justin, som om han ikke vidste hvad der var galt. Jeg rystede på hovedet af ham, og var stille lidt, inden jeg svarede ham.

”Du skal ikke lade som om, du ikke ved hvad jeg snakker om, Justin.” svarede jeg spydigt, og skulle til at gå ind mod de andre, der ventede bag scenen. ”Ærligt Mal, jeg har ingen anelse. Men hvis du nu forklarede mig, hvad der-” jeg afbrød ham hurtigt. ”Forklare DIG hvad der sker. Oh, jamen lad mig da forklare det. Der sker såmen ikke andet end, at du render rundt og knalder med Selena Fucking Gomez bag min ryg!” råbte jeg af ham. Han lignede en der havde set et spøgelse, da jeg var færdig med at snakke.

 

”Hvor fanden har du alt det pis fra, Mal. Du ved at jeg kun els-” igen afbrød jeg ham. ”Du skal slet ikke prøve at fortælle at du elsker mig, Justin. At du benægter det Justin, det gør det ikke særlig meget bedre. Selena ringede til dig lige før, og jeg fucking ligeglad med at jeg lyttede til din samtale. Du kan jo tage hjem til hende og hygge dig, ligesom i onsdags, ikk? For der knaldede i jo også. Hvor langt tid har hun fulgt med dig rundt på tour? Eller lad mig omformulere det… Hvor langt tid har du knaldet med hende, bag min ryg?” sagde jeg ud i en lang køre. Tårerne var igen begyndt at rende ned af mine kinder, selvom jeg forsøgte at holde dem tilbage.

 

Justin kiggede såret på mig, og kiggede så ned i jorden. ”Et par måneder,” mumlede han, da han igen kiggede op på mig. Jeg kiggede målløs på ham, og inden jeg nåede at tænke havde jeg svunget min arm ud i luften, og givet Justin en lussing.

 

”Ey ey, hvad sker der her?” jeg kiggede bag Justin, og så Scooter, Alfredo, Alison og andre fra Justin crew, stå bag ham. Jeg rystede skuffet på hovedet af Justin, og kiggede så på Scooter.

 

Jeg skulle til at svare, inden Justin kom mig i forkøbet. ”Ingenting,” sagde han bestemt.

 

Jeg kigge måbende og skuffet på ham. ”Så du kalder altså den fact, at du har lagt og knaldet med Selena i nogle måneder, ingenting?” spurgte jeg flabet, og lagde mine arme over kors, mens tårerne gled ned af mine kinder.

 

Justin svarede slet ikke, men kiggede bare sørgmodigt på mig, men Scooter og de andre kiggede skuffet på ham.

 

”Fuck dig, Justin! Fuck dig. Du skal aldrig kontakte mig igen, forstår du det? Aldrig!” 

__________________________________________________

Dette var sidste kapitel på 'Remember Me?'. 
Jeg er virkelig ked af ventetiden, men jeg har bare virkelig haft
svært ved at få dette kapitel til at lyde godt. 

Lad mig vide, hvis i vil have en 2'er, så er i måske heldige. 
- Har allerede idéer til 2'eren, hvis det er noget i vil have. 

 

- MetteTinggaard. :******

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...