Remember me? - Justin Bieber

Malory Jones. En 19-årig pige, som bor i den lille by, Stratford, hvor den verdenskendte Justin Bieber var født. Malory og Justin var bedste venner indtil han startede sin sangkarriere, hvor han glemte alt om Malory. Malory er nu blevet model og prøver at glemme Justin, som han glemmer hende. Det er dog meget svært for Malory, når hendes bedste veninde har billetter til Justins meet n' greet, hvor Jessica vælger at tage Malory med. Hvad sker der når Malory og Justin ser hinanden igen? Kan Justin huske hende eller tror han bare hun er endnu en fan? Vil der opstå venskab, kærlighed eller måske had?

74Likes
103Kommentarer
15272Visninger
AA

2. Kapitel 2.

Mine forældre havde taget fri i dag, for at fejre min fødselsdag, men egentlig kunne jeg ikke se nogen grund til, eftersom jeg skulle på arbejde her klokken 9.30. Nå men, de havde altså taget fri, men det er vel også okay. Jeg gik ud på badeværelset og tog et hurtigt bad, hvor jeg derefter tørrede min hår, så mit naturlige glatte hår kom til syne. Jeg tændte hurtigt mit krøllejern, og mens det varmede op fandt et passende outfit, til dagens anledning.
Godt nok kunne jeg ikke lide at have fødselsdag, men jeg ville da alligevel gerne se acceptabel ud.
Jeg kunne da ikke gå rundt og ligne noget katten havde slæbt med ind.
Men altså, mit outfit bestod af en højtaljet nudefarvet nederdel, en råhvid crop top, en lysebrun strikket cardigan og et par stiletter, med tyk hæl og nitter, som også var en form for nudefarvet og som prikken over i’et tog jeg nogle guldsmykker på.
Jeg gik over til mit spejl og lagde en meget naturlig makeup, creme, foundation, concealer, pudder, en let eyeliner, et lidt tykt lag mascara og så farvede jeg mine øjenbryn. Derefter gik jeg over til mit krøllejern igen, og begyndte af lave slangekrøller i den nederste del af mit hår.
Jeg tog mit tøj på, kiggede mig en ekstra gang i spejlet, tog min totaltsmadrede iPhone 4 i hånden og gik neden under.

Jeg gik ind i stuen og satte mig ved spisebordet hos de andre. Jeg havde ikke rigtig nogen appetit, så jeg tog bare et æble fra skålen som stod for enden af bordet. Vi sad og snakkede lidt om hvad jeg skulle lave i dag og alle mulige andre ligegyldige ting. Scarlett og min mor sad og udvekslede blikke og lidt efter rejste Scarlett sig op og gik ned mod hendes værelse, som lagde i kælderen. 5 minutter senere kom hun op igen, med en forholdsvis stor pakke i hånden, og en lille kuvert ved siden af.

Wow, var den til mig den pakke der.

Scarlett kom over og satte pakken foran mig og lagde kuverten ved siden af, hvor hun derefter gav mig et kram, sagde tillykke med fødselsdagen og satte sig så ned igen. Jeg kiggede over på Madison, som bare sad og overgloede spændt på mig.
”Kom nu, åben den. Kuverten er fra mor og jeg og pakken er fra dine søstre,” sagde min far og gav mig et stort smil, som jeg gengældte. Jeg tog kuverten i hånden og åbnede den hurtigt.

Hej skat

Mange gange tillykke med de 19 år.
Jeg ville gerne at jeg kunne blive ved med at kalde dig min lille pige, men det kan jeg efterhånden ikke mere. Tiden går så hurtigt og jeg husker det, som var det i går du lagde i mine hænder for første gang. Mor og jeg er rigtig glade for at have fået sådan en fantastisk og smuk pige som dig. Vi er så glade på dine vegne, over at du fik det tilbud som model. Din drøm gik i opfyldelse, og det er vi kun lykkelige over. Som du ved støtter vi med det hele. Vi elsker dig rigtig højt, og det ved du. Vi håber du får en rigtig god dag, selvom du ikke er den store fødselsdags-elsker.
Kig i kuverten endnu en gang, så finder du din gave fra os.

Kys og Kram – Mor og Far
 

Aww, hvor er de søde. Hvis jeg ikke tager meget fejl, lignede jeg sikkert en eller anden lalleglad psykopat på lykkepiller, med det smil jeg havde om munden lige nu. Jeg mener hvem vil ikke være glad for sådan et fødselsdagsbrev? Jeg kiggede i kuverten igen, og fandt et lille papir hvor der stod ’1000$’. Jamen, 1000 dollars til hvad. Jeg kiggede igen og hev et lille kort op. Det lignede lidt et hævekort, men…

Vent, hvad var det lige der stod?

Urban Outfitters.

Det er bare løgn.

1000$ til freaking Urban Outfitters. Mit liv er reddet nu. Gud, hvor jeg elsker mine forældre.

Jeg kiggede op med det største smil, der nogen sinde har været på mine læber på min fødselsdag. Jeg skubbede hurtigt stolen tilbage, og småløb hen til min mor og far, og gav dem et kæmpekram og et kys på kinden. Det grinte bare af mig.
Da jeg var faldet lidt til ro igen, åbnede jeg pakken fra mine søstre. Jeg kiggede op på dem. De sad begge med et smøret smil på læberne og man kunne se de anstrengte sig for ikke at grine.
Åh gud, hvad fanden havde de nu fundet på? Jeg åbnede pakken lidt mere og så en hvid æske. Jeg tog den op og kiggede på siden af den. ’Macbook Pro’ stod der. Det var bare løgn. De havde givet mig en Macbook. Den elskede computer jeg så længe havde ønsket mig. Åh, hvor jeg elsker de to tøser.

”Kig igen. Der er mere,” sagde Scarlett. Jeg kiggede undrende på dem, men kiggede så ned i kassen igen. Endnu en hvid æske dukkede op. Jeg rynkede brynene, men tog så æsken op. Jeg kiggede lidt mistroisk på den, inden jeg faktisk fandt ud af hvad det var, jeg havde i min hånd. En hvid iPhone 5. No way, det havde bare ikke brugt så mange penge på mig. Jeg smilede som en idiot og sagde tak, alt for mange gange.

Jeg tog sim-kortet ud af min iPhone 4 og proppede det i 5’eren, så den kunne starte op. ”Jeg har sørget for at der er strøm på, så den er klar til brug, Malory.” Sagde Madison. Jeg smilede og nikkede som tak. Da den var startet op og jeg havde klaret indstillingerne kiggede jeg på uret.

Fuck. Klokken var 9.10, så jeg havde kun 20 minutter før jeg skulle møde.

”Undskyld, men jeg bliver altså nødt til at smutte nu. Jeg skal være på arbejdet om 20 minutter.” Sagde jeg. Min far nikkede bare mens min mor sagde: ”Det er bare i orden skat, hav en god dag. Kan du ikke køre forbi skolen med Scarlett og Madison, så er du dejlig?” Jeg nikkede og sendte hende et smil. Jeg gik ud i gangen efterfulgt af Scarlett og Madison. Jeg tog hurtigt min sorte lædertaske med frynser. Jeg kom bilnøglerne, min pung, mobil, tykkegummi og gavekortet fra mor og fra ned i tasker og gik ud til bilen, hvor Scarlett og Madison allerede stod og ventede.
Jeg fik hurtigt gang i bilen, og kørte mod skolen. Madison tændte radioen og til min store skuffelse spillede de Justin Biebers nye sang, Thought of You. Den fik så mange minder frem, og lige pludselig var mit humør helt i bund.

Jeg ankom til skolen og Scarlett og Madison steg ud. Jeg kørte hurtigt videre for ikke at komme for sent på arbejde.

Jeg nåede endelig bureauet, tog min taske og gik indenfor. Overraskende nok, var der faktisk ikke så travlt som det plejer at være. Jeg gik hen til mit og Jessicas omklædningsrum, som vi delte af en eller anden grund. Jeg gik i hvert fald ind og så Jessica sidde og få sat hår og lagt makeup af vores frisører og sminkører. Hun var heldigvis færdig da jeg kom, så vi kunne snart komme i gang med billederne. Hun kom helt hen til mig og trak mig ind i et langt kram. ”Tillykke med fødselsdagen, prinsesse. Jeg har en gave til dig, men du får den først når vi har fri,” mumlede hun mod min skulder. Jeg trak mig fra hende og smilede til hende ”Tak Honey, men det havde du altså ikke behøvet,” svarede jeg og kiggede seriøst på hende. Hun smilede bare stort og nikkede.

Jeg gik om og fandt det tøj jeg skulle have på til photoshootet og tog det på. Jeg skulle ikke have gjort noget ved mit hår eller makeup, da det var sådan det skulle være på billederne.

Jeg gik ud til det rum hvor jeg skulle have taget billederne. Jeg gik over til Mick som sad og studerede Jessicas billeder. Jeg tror han fik et lille chok da han så mig. Han fjernede sig da i hvert fald hurtigt. Jeg grinte bare og han trak mig ind i et kram. ”Tillykke med fødselsdagen, smukke,” sagde han og kyssede mig på kinden og blinkede til mig. Hvis det ikke var fordi han var bøsse, havde jeg troet at han flirtede med mig.

***
 
Vi kom udenfor og hun havde stadig plantet et stort smil på læberne. ”Jess, hvad er der med dig i dag? Du er så glad hele tiden,” konkluderede jeg. Hun kiggede bare på mig med et endnu større smil end før. ”Sæt dig her, så fortæller jeg dig hvad din gave er,” sagde hun bestemt. Jeg gjorde som hun sagde og satte mig på bænken. ”Okay, jeg ved ikke hvordan jeg skal sige, men altså.. Jeg var i centeret her den anden dag-” ”- kom nu bare til sagen,” afbrød jeg hende. ”Okay, men du må love at du ikke bliver sur,” jeg nikkede. ”Jeg har fået to meet n’ greet billetter, og du skal have den ene,” ”Omg, tusind tak. Men, hvorfor skulle jeg blive sur over det?” Hendes smil falmede lidt og hun kiggede ned i jorden, men kiggede så op igen og sagde: ”det er, øhm, Justin Biebers meet n’ greet,” mumlede hun. Jess var jo min bedsteveninde, så selvfølgelig vidste hun også alt om mig og Justins fortid. Jeg må have set virkelig skuffet ud, for Jess kom hen og satte sig ved siden af mig, lagde en arm rundt om mig og sagde så: ”Jeg ved godt du ikke vil se ham, efter stoppede med at kontakte dig. Jeg kan også sagtens købe en anden gave til dig hvis det er?” Jeg rystede på hovedet ”det okay, jeg skal nok tage med. Hvornår er det?” spurgte jeg og tvang et lille smil frem. ”I aften klokken 19.00,” sagde hun. Jeg nikkede bare, ”jeg må hellere se at komme hjem og køre mig klar så. Skal jeg hente dig klokken 18.30?” Hun nikkede og trak mig ind i et kram og så gik vi hver for sig.
 

Da jeg kom hjem, gik jeg direkte op på mit værelse, fandt et sæt matchende undertøj og gik ud på mit badeværelse. Jeg tog mit tøj af og gik ind i badet og vaskede mit hår, barberede ben osv.
Jeg gik derefter ud af badet (sjovt nok), tog min undertøj på og gik ind på mit værelse. Jeg gik over til mit walkin-closet og fandt et par sorte skinny jeans, en lyslilla top, en hvid skjorte uden over, en lys denimjakke og et par sorte pumps. Jeg krøllede mit hår og lagde en flot makeup, som passede til mit outfit, og så var jeg ellers klar. Jeg tog min taske og gik nedenunder.

Jeg gik ud i køkkenet og lagde et æble og et cola i min taske. Så gik jeg ud i gangen, og lagde bilnøgler, mobil osv. i min taske og så kørte jeg hen mod Jessica.

Da jeg 5 minutter efter holdte foran Jessicas hus, var hun allerede på vej ud af døren. Hun da hun så mig, og småløb ned til mig. Hun hoppede ind i bilen og jeg begyndte at køre. ”Du ser godt ud. Er der en du charmere dig lidt ind på, huh?” fniste hun. Jeg smilede og kiggede op og ned af hende. ”Nej, det er der ikke, men jeg vil alligevel gerne gøre lidt ud af mig selv. Og hey, du skulle nødig snakke om at se godt ud, du er jo gudesmuk.” Hun kiggede lidt ned af sig selv og skar en grimasse, men sagde ikke noget.

Vi kørte lidt i stilhed. Ikke en ubehagelig stilhed, faktisk. Den var ret dejlig.

 ”Glæder du dig til at se ham igen? Jeg mener det er 3 år siden du så ham sidst,” spurgte hun efter lidt tid. Jeg kunne lige skimme ud af øjenkrogen af hendes smil var falmet. Og det gjorde mit faktisk også. ”Jeg ved det ikke. Jeg har lidt blandede følelser. Altså, tænk nu hvis han ikke kan huske mig. Jeg mener, han har jo helt sikkert gle-” ”- hey rolig nu. Det skal nok gå, tag en dyb indånding. Og hvis han ikke kan huske dig, så lades du bare som ingenting, okay?” afbrød hun mig. Jeg kiggede hurtigt over på hende og rettede så blikket mod vejen igen og nikkede så.

Vi kørte i yderligere 10 minutter, hvorefter vi så holdte et stykke væk.

Da vi kom over til køen, var der faktisk overraskende lidt.

Hvorfor var der ikke flere? Der burde da være flere?

Det er jo Justin Bieber vi snakker om her.

Han er jo verdenskendt og alt muligt, så hvorfor var der ikke flere?

Jeg kiggede ned på billetten igen. ’VIP – This is a VIP ticket to a meet n’ greet with Justin Bieber’. Wow, vent hvad? Hvordan havde Jessica skaffet VIP billetter?

Jeg kiggede frem i køen og opdagede at der kom en grædende pige ud, og Jessica skulle til at ind. Hun gav mig et hurtigt kram. ”Det skal nok gå, vi ses snart,” sagde hun stille og så gik hun ind.

Jeg ventede i cirka 7 minutter før Jessica blev ført hen mod en udgang. Jeg kunne se at, hun stod og ventede henne ved enden.

Jessica gav mig et hurtigt smil et mimede at jeg skulle tage en dyb indånding. Det gjorde jeg så og gik ind.

Jeg gik hen af den smalle gang og kom til noget der var på størrelse med et klasseværelse. Ej okay, måske lidt mindre.

Jeg kunne mærke en klump samle sig i min mave.

Der var en masse stemmer inde i lokalet, men de forsvandt lidt da jeg kom til syne.

En mand kom over og sagde noget til mig. Jeg fik ikke fat i ret meget af det, udover at jeg bare skulle stille mig hen ved siden af Justin og så ville de tage en masse billeder.

Jeg gjorde som han sagde og gik hen til Justin. ”Hej. Hvad er dit navn?” spurgte han med det største smil han kunne frembringe.

Det smil jeg ikke havde set i 3 år og det smil jeg havde savnet så meget.

 ”Øhm, Malory,” sagde jeg stille og tvang et lille nervøst smil frem.

”Oh, det er et sødt navn. Hvordan går det Malory?” ”Fint, tak,” svarede jeg og kiggede lidt ned i gulvet.

Jeg kunne mærke en tåre samle sig i øjenkrogen. Jeg var ikke ked af det fordi, jeg endelig mødte ham igen efter 3 år. Jeg var ked af det fordi, det ikke lod til at han kunne huske mig. Grr, hvorfor skulle jeg også lige have en fortid med Justin?

Hvorfor mig?

Hvorfor ikke hvilken som helst anden pige?

Jeg blev revet ud af mine tanker ved at Justin hostede blidt. Jeg kiggede hurtigt op og så han stod med det samme store smil som før. ”Skal vi have taget nogen billeder?” spurgte han. Jeg nikkede bare og smilte lidt.

Vi fik taget vores billeder og tårerne begyndte endnu en gang at samle sig da jeg var på vej ud.

Da jeg var halvvejs henne ved døren vendte jeg mig rundt og kiggede ind i Justins nøddebrune øjne. Han så på mig med et kæmpe smil. ”Du kan overhovedet ikke huske mig, kan du?” spurgte jeg lavt med gråd i stemmen. Hans smil var nu ikke lige så stort som før. Han kiggede på mig med et virkelig underligt blik. ”Hm, nej desværre. Burde jeg det?” svarede han og smilede så igen.

Jeg kiggede ned i jorden og så fik tårerne eller bare frit løb. Jeg vidste det. Han kunne ikke huske mig.

Jeg begyndte at gå hen mod døren. Jeg skulle bare væk, og det skulle være nu. Det eneste der stoppede mig, var lyden af Justins stemme. ”Selvfølgelig kan jeg huske dig, Malory. En som dig glemmer man ikke bare sådan,” sagde han.

Det kunne ikke passe. Han kunne virkelig huske mig.

Jeg løb hen til ham og sprang op på ham og krammede ham. I ved, jeg låste mine ben fast om hans hofter og mine arme om hans nakke.

Nogle vagter kom hen og prøvede at få mig ned, fordi de troede at jeg ville slå ham ned, men Justin sagde at det var okay.
Jeg hoppede ned fra ham igen og smilede bare helt vildt. ”Ryan, kan du ikke gå med Malory og hendes veninde ud backstage, så kommer jeg om lidt,” sagde Justin og Ryan nikkede.

Vent, Ryan. Var det den Ryan. Altså, Ryan Butler. Årh, hvor havde jeg savnet de drenge. Hey, var Chaz her så også. Det måtte jeg lige finde ud af.

Jeg gik hen til døren og gjorde tegn til at Jessica skulle komme op til mig. Hun kom hurtigt og vi fulgte med Ryan om backstage.

Der var egentlig ret mange mennesker heromme. Scooter, Alfredo, Ryan Good, Dan Kalter, Chaz og… Pattie?

Jeg gik med hurtige og faste skridt hen mod hende og prikkede hende på skulderen. Hun vendte sig om og kiggede først lidt underligt på mig, men hey… Hvem ville ikke gøre det, hvis de mødte en person de ikke havde set en person i 3 år og personen så bare dukkede op? ”Malory, hvor er det dejligt at se dig igen,” udbrød hun og gav mig et kram som jeg gengældte. 

 

*** 

Er virkelig glad for at se der er 24 som allerede læser med, eftersom jeg kun har udgivet et kapitel.. eller altså 2 kapitler med den her. Men i hvert fald virkelig glad for det. Jeg håber i sætter pris på min skrivning, og bare lige for at pointere så er der faktisk over 2500 ord i det her kapitel. ;)

Skal nok skrive igen når jeg får tid *:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...