Remember me? - Justin Bieber

Malory Jones. En 19-årig pige, som bor i den lille by, Stratford, hvor den verdenskendte Justin Bieber var født. Malory og Justin var bedste venner indtil han startede sin sangkarriere, hvor han glemte alt om Malory. Malory er nu blevet model og prøver at glemme Justin, som han glemmer hende. Det er dog meget svært for Malory, når hendes bedste veninde har billetter til Justins meet n' greet, hvor Jessica vælger at tage Malory med. Hvad sker der når Malory og Justin ser hinanden igen? Kan Justin huske hende eller tror han bare hun er endnu en fan? Vil der opstå venskab, kærlighed eller måske had?

74Likes
103Kommentarer
15316Visninger
AA

12. Kapitel 12.

Det var blevet onsdag, og vi var alle på vej mod lufthavnen i Stratford. Og med alle mener jeg, Justin, Pattie, Ryan, Chaz, Scarlett, Madison og jeg.

Justin havde skrevet på Twitter at han ville flyve fra Stratford til LA i dag, så han sagde at der sikkert ville være vildt mange beliebers i lufthavnen, men det er jo også klart.

”Hvornår er det vi skal med flyet, Pattie?” spurgte jeg og smilede til hende. Hun kiggede hurtigt op på mig, og gik så i gang med at rode i nogle papirer. ”Øhm, lad mig lige se. Klokken 14.30 letter flyet og så lander vi igen omkring klokken 18.30,” svarede hun og gengældte kort mit smil. Jeg nikkede bare som svar selvom hun ikke kunne se det, når hun jo kiggede ned i sine papirer, men whatever.

***

Vi kom til lufthavnen og jeg må ærligt indrømme at Justin havde ret i sin teori, om at der ville være mange. ”Holy shit!” mumlede jeg for mig selv, da jeg trådte ind i lufthavnen, men åbenbart højt nok til at Justin kunne høre det. ”Bare rolig babe. Hold dig til mig, så sker der ikke noget, det lover jeg,” hviskede han i mit øre og lagde en arm om min skulder.

Vi kom længere ind og skrigene fra alle pigerne blev højere. Justin stoppede op for at skrive nogle autografer, og få taget billeder med nogen af hans fans.

Jeg elskede den måde han behandlede hans fans på. Han var så sød overfor dem, og hvis det ikke havde været for ham, havde halvdelen af dem sikkert ikke eksisteret i dag. Han tog sig af dem, ligesom hende pigen der blev voldtaget efter en koncert? – Han tog sig af hende. Og Avalanna, det er noget af det sødeste. Justin er i det hele taget bare en god person, med et hjerte af guld.

Imens jeg stod der i mine egne tanker, kunne jeg høre nogle råbe mit navn. Jeg kiggede lidt rundt og så nogle piger med tårer rendende ned af kinderne, mens de holdt nogle skilte hvor der stod ’supperting Jalory’. Hvor er de søde.

Jeg gik hen imod den lille gruppe piger, men blev stoppede op på grund af en frygtelig smerte i min hårbund. Jeg vendte mig om og så to piger, der så virkelig sure ud. ”Dø luder, Justin kan ikke lide dig og du skal ikke tage ham fra os, kan du forstå det?” råbte den ene op i hovedet på mig og mens den anden tog fat i mit hår igen og rev til. ”Undskyld mig? svarede jeg, da jeg ikke synes at de kunne tillade sig at sige sådan noget. ”Du er så grim, at ikke engang din mor vil kendes ved dig!” råbte hende der før havde revet i mit hår. Jeg kunne mærke tårerne pressede sig på i øjenkrogen, hvilket de to piger vidst lagde mærke til. Det fik dem i hvert fald til at grine på en hånende måde, og en af dem slog ud efter mig, og ramte virkelig godt. Det resulterede i hvert fald i, at jeg kunne høre et ordentligt klask, som fik en tåre til at trille ned af min kind.

Jeg gad ikke være der mere, så jeg gik med hurtige og faste skridt væk. Jeg skulle finde et toilet, og det skulle være lige nu. Jeg kom lidt længere væk og kunne se nogle skilte til toiletterne. Jeg begyndte at gå lidt hurtigere, men så ikke hvor jeg gik henne, så det endte med at jeg gik ind i en person og landede på gulvet.

Kan den dag her blive meget værre?

Jeg kiggede op og så Ryan stå med et skræmt udtryk i ansigtet. ”Forhelvede Malory, hvad er der sket?” spurgte han panisk og trak mig op og stå igen. Jeg kunne ikke sige noget, så jeg lagde bare mine arme om ham og hulkede ned i hans t-shirt. ”Shh Malory, rolig. Kom med hen til de andre, så kan du få noget koldt på din kind og så forklare hvad der skete, ikk?” spurgte han og trak mig med hen mod et lille venterum, som kun var til os, som skulle med privatfly. Der kom stemmer derinde fra, så jeg gik ud fra at de andre sad derinde.

I det Ryan åbnede døren blev der helt stille og jeg kunne føle alles blikke der nedstirrede mig. ”Malory, hvad fanden er der sket?” kunne jeg høre en spørge om. Jeg er ikke helt sikker på hvem det, men det lød lidt som Alfredo.

Han havde ventet på os i lufthavnen, så han skulle flyve med os til LA, sammen med Scooter, Kenny, Dan og Ryan Good.

Jeg kiggede hurtigt op på dem alle sammen, og kunne hurtigt se at Justin ikke var der. Mit blik fangede igen gulvet, da jeg kunne mærke at endnu en flok tårer var på vej. ”Hans fans. De er sindssyge!” hulkede jeg og tørrede nogle af de tårer væk der havde fundet vej, ned af mine kinder.

Jeg kunne mærke at sofaen, jeg sad i bukkede lidt ned, så jeg kiggede op og så Ryan sidde med en ispose i hånden. Han gav mig den, og lagde den blidt op til min kind. Jeg kunne mærke en stikkende følelse i min kind, da posen ramte.

”Hvordan kan de få sig selv til at slå et andet menneske? Jeg prøver jo ikke at tage Justin fra dem, jeg elsker ham jo,” græd jeg i det jeg kunne høre en dør åbne. Jeg havde lidt på fornemmelsen at det var Justin, så jeg gad ikke engang kigge. Ikke at jeg bebrejdede ham, for at det her var sket, for det var ikke hans skyld. Han kan ikke gøre for at hans fans har et sygt temperament, så jeg er ikke sur på ham.

”Hold da kæft, hvor er der mange derude i dag. Hvor er det fedt at se, at jeg kan gør, - Hvad fuck er der sket med dig, Malory?” spurgte Justin panisk, da han så mig. Jeg kiggede hurtigt op på ham, men kiggede så ned i gulvet igen.

”Dine fans er helt fucked up! De slog mig, Justin. De sagde at jeg er grim. De sagde at jeg skulle dø,” hulkede jeg og tørrede nogle flere tårer væk.

Jeg vidste jo godt at jeg ikke var grim. Jeg mener, hvis jeg var grim ville jeg jo ikke have en modelkarriere, vel. Og jeg vidste at Justin synes at jeg er smuk. Det sagde han i hvert fald til mig i dag, da han hentede mig.

Jeg synes faktisk også selv, at jeg så okay pæn ud i dag. Jeg havde en sort peplumtop på og et par sorte skinny jeans. Jeg havde valgt at kombinere det med en lysegul blazer og et par almindelige sorte stiletter med peeptoe.

Jeg kunne se på Justin at det gik ham meget på at hans fans var sådan. Han kom over til mig og satte sig der hvor Ryan havde siddet før. Han lagde hans arme om mig og trak mig ind i et kram. ”Undskyld, babe. Det er min skyld, jeg skulle ikke have været gået fra dig,” hviskede han i mit øre. Jeg trak mig fra ham og kiggede på ham. ”Du skal ikke undskylde. Du kunne ikke vide at de ville gøre det, det er ikke din skyld. Det må du ikke tro, Justin. Jeg elsker dig,” svarede jeg og kyssede ham på kinden.

Han kiggede på mig med et trist blik, men jeg smilede bare til ham fir at vise at det var okay. Det bankede på døren og vi vendte alle vores blik derover, hvor en mand trådte ind.

Han havde en gul vest på, hvor der stod ’security’ hen over hans bryst. ”Flyet letter om 10 minutter så i skal til at boarde nu,” sagde han og kiggede på Pattie og Scooter. De nikkede og rejste sig op.

De kiggede på os andre, som et tegn til at vi skulle følge med. Jeg lagde isposen på bordet, og lagde min hånd i Justins. Han flettede vores fingre sammen og trak mig med hen i mod flyet.

 

Vi kom ind i flyet og det var slet ikke som jeg havde forstillet mig – det var meget mere stilet. Jeg fandt en ledig plads og satte mig ned, med Justin ved siden af mig. Jeg tog min iPhone op og gik ind på instagram. Det var lidt tid siden jeg sidst havde postet et billede, så jeg tænkte at jeg lige kunne ligge et billede ud af Justin og jeg.

Jeg tog min mobil op foran vores ansigt og smilede, mens Justin rakte tunge.

Jeg taggede Justin på billedet og skrev:
Malory_Jones: On my to LA with this crazy thing beside me, lol

Og på mindre end fem minutter var der over 200 likes. Jeg havde faktisk okay mange følgere – på grund af min karriere, selvfølgelig – så det var jo klart at der ville komme mange likes. Helt præcist havde jeg faktisk 573.849 følgere, så det var ikke fordi at det var så lidt – synes jeg i hvert fald ikke.

 

Jeg lagde mit hoved på Justins skulder, og kunne mærke at trætheden var ved at tage over, men jeg kæmpede for at holde mig vågen. ”Du må gerne sove baby,” hviskede han, som om han kunne mærke på mig at jeg var træt.

Jeg smilede over det han sagde og lukkede så mine øjne, og der gik ikke ret langt tid før jeg var faldet i søvn.
__________________________________________________________________

Nyt kapitel, yaayyyy

Hvad synes i?  Kom gerne med kritik - både ris og ros, lol

 

- MetteTinggaard. :***

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...