Remember me? - Justin Bieber

Malory Jones. En 19-årig pige, som bor i den lille by, Stratford, hvor den verdenskendte Justin Bieber var født. Malory og Justin var bedste venner indtil han startede sin sangkarriere, hvor han glemte alt om Malory. Malory er nu blevet model og prøver at glemme Justin, som han glemmer hende. Det er dog meget svært for Malory, når hendes bedste veninde har billetter til Justins meet n' greet, hvor Jessica vælger at tage Malory med. Hvad sker der når Malory og Justin ser hinanden igen? Kan Justin huske hende eller tror han bare hun er endnu en fan? Vil der opstå venskab, kærlighed eller måske had?

74Likes
103Kommentarer
15325Visninger
AA

10. Kapitel 10.

Det var vildt. Helt fuldkommen ufatteligt. Jeg kan lige så godt sige nu at jeg stadig ikke har forstået det. Justin havde skaffet mig et modeljob for Vogue. Selvom jeg sagde at jeg ikke kunne tage i mod det, endte det alligevel med at jeg sagde ja. Det her var virkelig min store chance, og jeg ville aldrig kunne takke Justin nok. Hvis det ikke var for ham, havde jeg stadig kun de små modeljobs hos Mick. Ham husker i nok.

Jeg sad faktisk lige nu i og var ved at få lagt makeuppen til mit photoshoot. Vi skulle have taget billeder til forsiden af Vogue og der ville blive skrevet en artikel i bladet om mig og min karriere.

Det var vildt at Justin havde arrangeret alt det her for mig. Det betyder vildt meget og det er helt ubeskriveligt.

 

Det bankede på døren indtil det omklædningsrum jeg havde fået. ”Du må gerne åbne. Makeuppen er færdig nu. Dit tøj hænger på stativet i prøverummet,” sagde Isabella smilende og gik så ud af lokalet inden jeg nåede at sige noget. Hun skulle være min stylist, mens jeg er her på Vogue. Hun er vildt sød, og vi er allerede blevet rigtig gode veninder.

Jeg gik hen til døren, iført en cremefarvet morgenkåbe. I det jeg åbnede døren mødte jeg de mest perfekte brune øjne og de flotteste smil. ”Justiiiiiin!” hvinede jeg. Det var dejligt at se ham igen. Altså godt nok så jeg ham i forgårs, men det føltes som en evighed.

”Hey Malory, hvad så?” spurgte han, da han trak mig en i et kram. Jeg smilede i krammet og duftede til hans parfume. Det duftede bekendt.

Selvfølgelig, Nathan han en der duftede magen til.

” Jeg skal ind og have taget billeder, jeg skal bare have mit tøj på. Men lige noget andet – hvad laver du her?” svarede jeg smilende og gik hen mod mit stativ med mit tøj.

”Jeg tænkte på om vi ikke kunne lave et eller andet når du er færdig?” spurgte han og man han kunne godt høre at han var bange for svaret. Jeg vendte mig om og kiggede på ham og sendte ham et lille smil. ”Jeg beklager Justin, men jeg har lovet Jessica at komme og besøge hende. Det er jeg ked af,” svarede jeg. Jeg kunne se at han fik et skuffet ansigtsudtryk, så jeg skyndte mig at tilføje noget mere. ”Måske kan vi finde ud af noget i aften? Vi kunne tage ud og spise eller noget,” spurgte jeg optimistisk.

Man kunne se at han ændrede udtryk, men så alligevel ikke.”Chaz, Ryan og Chris kommer over i aften nu når min mor ikke er hjemme, så øh, det passer ikke så godt,” svarede han og trak lidt på den ene skulder. ”Må Madison, Scarlett og jeg så ikke komme over og underholde jer?” spurgte jeg og sendte ham et smil. Jeg tog min nederdel, som jeg havde fået af Isabella, ned fra stativet lagde den på sofaen.

”Jo, i kan bare komme omkring klokken halv syv. Ryan bliver sikkert glad for at Scarlett kommer med,” grinede han og satte sig på min stol foran spejlet.

Jeg grinede mens jeg trak min skaternederdel på uden at tage min morgenkåbe af. Jeg fandt det andet tøj og tog også det på. Det var faktisk et meget pænt outfit – en sort skaternederdel i imiteret læder, en sort crop top, en denim jakke og et par sorte – virkelig høje – stiletter.
Alt i alt, et perfekt outfit. Og en bonus, dem på vogue havde givet mig lov til at beholde det.

”Jeg går lige ud efter en flaske vand,” sagde jeg, i det jeg kunne høre min mobil vibrere henne på bordet, foran spejlet. ”Vil du ikke se hvem der skriver Justin?” spurgte jeg og gik ud efter min vand, uden at få et svar.

Jeg kunne stadig ikke rigtig finde rundt i studiet, så da jeg kom ud på gangen, vidste jeg ikke rigtig hvor jeg skulle gå hen. Jeg gik lidt længere ned af gangen, i det en dør blev åbnet foran mig. En virkelig smuk pige kom ud og skulle til at gå ind ad en anden dør. ”Undskyld mig, jeg er ny her. Ved du hvor jeg kan finde noget vand?” spurgte jeg sødt. Pigen vendte sig om og smilede til mig. ”Ja, lige derhenne,” svarede hun og pegede på en dør. Jeg gengældte hendes smil og skulle til at gå, da hun sagde noget mere. ”Mit navn er Savannah. Savannah Outen,” smilede hun til mig og rakte hendes hånd frem. Jeg tog i mod hendes hånd og gengældte hendes smil. ”Jeg hedder Malory. Malory Jones,” svarede jeg og rystede hendes hånd lidt.

”Så det er dig der hænger ud med Bieber-fyren, right? Jeg så jer i et interview for et par dage siden,” spurgte hun og begyndte at gå hen mod den dør hun havde peget på før. ”Jo det er mig,” svarede jeg og fulgte efter hende.

Vi kom ind i et lille hyggerum med sofaer, sækkestole, et køleskab og et bord med små snacks. Jeg gik over til køleskabet og tog en flaske mineralvand. ”Så er der noget mellem jer?” spurgte Savannah igen og tog en slurk af hendes smoothie.

Hvorfor skulle hun komme med det spørgsmål?

Jeg vidste det jo ikke.

Jeg trak lidt på skuldrende, men svarede så. ”Jeg ved det ærligtalt ikke. Altså, jeg kan jo godt lide ham, men jeg ved ikke om han kun vil være sammen med mig, nu når han ikke har Selena mere,” sukkede jeg og kiggede lidt ned. Jeg kunne fornemme hendes blik der satte sig fast på mig. Hun fandt en kuglepen og en lille seddel, hvor hun skrev et eller andet ned på. Da hun havde skrevet færdig kom hun hen til mig og lagde armene om mig. ”Det skal nok gå, okay. Ring til mig hvis du har brug for nogle råd. Jeg ved godt at vi først lige har mødt hinanden, men jeg kan se at du er en god person. Men lov mig at du ringer hvis du får brug for det, okay?” sagde hun – stadig med armene om mig – og jeg kunne mærke at hun lagde noget i min baglomme. Sikkert den lille seddel med hendes nummer på. ”Det lover jeg. Og… tak,” svarede jeg og trak mig ud af krammet.

”Jeg bliver nødt til at gå nu, men vi ses sikkert igen,” sagde hun og forlod rummet. Jeg tog et par dybe indåndinger inden jeg gik tilbage til mit omklædningsrum.

Jeg åbnede døren og så at Justin havde sat sig i sofaen men blikket limet fast til sin iPhone. ”Hvem var det der skrev til mig før?” spurgte jeg og satte mig ved siden af ham. Han kiggede kort på mig, men åbnede så munden. ”En eller anden dude kaldet Nathan,” svarede han koldt og plantede så hans blik mod mobilen igen.

Der var stilhed lidt, inden jeg valgte at bryde den. ”Hvad ville han?” spurgte jeg så og kiggede op på Justin. Justin sukkede lidt og gik over til mit bord. Han tog telefonen og gik ind på mine beskeder. ”Her, du kan selv læse dem,” svarede Justin ligeså koldt som før.

Hvad var der galt med ham? Han kunne ikke være sur, fordi Nathan skrev til mig.

Jeg gik ind på mine beskeder og så hvad Nathan havde skrevet.

#Baby, kan vi ikke snart finde en dag igen. Jeg savner dine kys. Jeg savner dine berøringer. Jeg savner min pige. Jeg savner dig, babe! – Nathan#

Selvfølgelig. Selvfølgelig skriver han sådan noget. Jeg sukkede virkelig hårdt hvilket fangede Justins opmærksomhed, selvom det ikke var meningen. ”Hvem er han?” spurgte han hårdt og koldt. Jeg kiggede op på Justin, men kiggede så ned igen. Jeg låste min mobil og lagde den på sofaen. ”Han er min eks,” sagde jeg og sukkede.

Jeg sukkede ikke fordi jeg var ked af at sige eks. Jeg sukkede, fordi at Justin var jaloux. Jeg sukkede, fordi han faktisk ikke havde nogen grund til at være jaloux, da vi jo ikke er kærester.

”Hvorfor skriver han så, sådan nogle ting til dig?” spurgte han lavt og ikke ligeså koldt som før. ”Fordi han vil have mig tilbage. Han er jaloux,” svarede jeg og lagde min hånd på hans lår. Han kiggede ned på mig og lagde sin hånd oven på min. Jeg smilede lidt over ham.

På den ene side er det irriterende at Justin er jaloux, men på den anden side er det også ret sødt. Jeg mener, han vil have mig for ham selv. Men det kan han jo heller ikke tillade sig, når vi ikke er kærester.

”Jaloux på hvad?” spurgte han igen. Kæft den dreng har mange spørgsmål. ”På dig. På at du er sammen med mig. På at det er dig jeg bruger tid på. Og på at det ikke er ham, der mærker det her,” svarede jeg og pressede blidt mine læber mod hans.

Jeg trak mig fra ham og så at han smilede. ”Var du jaloux?” spurgte jeg og grinede lidt, hvilket smittede af på Justin. Han kiggede ned på mig og nikkede lidt. ”Det skal du ikke være, Justin. Han er kun en ven nu, der bliver noget mellem os igen. Det lover jeg,” sagde jeg. 
_______________________________________________________________________
 

Har ikke så meget at sige, udover at jeg er glad for at i har taget så godt i mod min nye movella. Det betyder rigtig meget.


Kyssss :*

- MetteTinggaard.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...