Lies

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jan. 2014
  • Opdateret: 16 mar. 2014
  • Status: Igang
Anne Sofie er en pige på 17, som er flyttet til Holmes Chapel. Hun arbejder i en bager og bliver gode venner med Anne Cox. Hun savner sin egen mor, der kommer fra Danmark, og føler derfor at Anne er hendes mor. Anne Cox har en dreng på 19 og han er med i det berømte boyband, One Direction. Anne Sofie ved det ikke, og interessere sig ikke for dem. En dag møder hun dem og Harry falder pladask f or hende. Men Anne Sofie skal man kæmpe for at få. Det opdager Harry!

19Likes
7Kommentarer
1236Visninger
AA

12. Wake up...

*Anne Sofies synsvinkel*

 

Nej hvor var jeg dog træt! Men klokken var også mange, inden vi gik i seng i går. Der lå en arm omkring mig...? Mærkeligt, det mindes jeg da ikke? Jeg lå i ske med en, det kunne jeg mærke. MEN jeg kunne også mærke noget mod min ene balle? Hvad, vidste jeg ikke. Han- eller hendes hår lå mod min ryg. Jeg vendte mig rundt, stadig med lukket øjne. Jeg var nysgerrig, men jeg havde på en eller andren måde ikke lyst til at lukke dem op. 

En velkendt duft fyldte mine næsebor. En duft jeg kunne lide... Men så alligevel ikke... Personen som lå med armene omkring mig, som jeg havde ligget i ske med, som jeg havde delt dyne med! Kunne ikke lide. Personen hade de smuk- grimmeste grønne øjne, brune krøller... selvfølgelig!

Det var ham.

Det var Harry.

På en måde følte jeg mig tryg, mens han lå med armene om mig. Min mave killede? Nogen ville nok påstå at jeg var forelsket. Men det var jeg ikke! Tværtimod!

Harry havde lukket øjne, så det tog jeg som om han sov. Hans mund var let åben, og jeg kunne mærke hans ånde mod mit ansigt.

Jeg kunne ikke få mig selv til at vække ham, så jeg vendte mig ligeså stille om igen. Jeg tog min telefon, der lå på et lille natbord. Klokken var kun 8 så jeg lagde den tilbage igen, lukkede øjnene og faldt ligeså stille til ro. Før jeg vidst af det, var jeg faldt i søvn igen....

 

*Harrys synsvinkel*

 

En duft fyldte mine næsebor. En velkendt en. Anne Sofies. Mine arme lå omkring hendes mave. Vi lå ikke helt tæt, som i nat, så jeg rykkede hende helt tæt ind mod mig. Hendes varme ryg brændte mod min mave, vi lå så tæt som vi overhovedet kunne. Men det føltes rigtigt. Det føltes trygt. 

Hun ville nok ikke blive helt glad, når hun vågnede. Men det måtte jeg tage til den tid. Nu galt det bare om at nyde det her øjeblik. 

Mens jeg lå og tænkte i min egen lille verden, rykkede Anne Sofie sig. Jeg håbede ikke, at jeg havde vækket hende. Det ville hun nok ikke synes så godt om... 

"Er du vågen?" lød det fra hende. Hun vendte sig ikke om. Der gik måske ti sekunder eller noget i den stil, før jeg besluttede mig for at svare.

"Nej" svarede jeg. Min stemme var hæs, det var den altid om morgenen. Det var nok det man kaldte ens morgenstemme.

 

_________________

Undskyld, men er virkelig træt... fortsætter i morgen :)

LIKE LIKE LIKE!!!


/Anne Sofie

            

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...