Lies

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jan. 2014
  • Opdateret: 16 mar. 2014
  • Status: Igang
Anne Sofie er en pige på 17, som er flyttet til Holmes Chapel. Hun arbejder i en bager og bliver gode venner med Anne Cox. Hun savner sin egen mor, der kommer fra Danmark, og føler derfor at Anne er hendes mor. Anne Cox har en dreng på 19 og han er med i det berømte boyband, One Direction. Anne Sofie ved det ikke, og interessere sig ikke for dem. En dag møder hun dem og Harry falder pladask f or hende. Men Anne Sofie skal man kæmpe for at få. Det opdager Harry!

19Likes
7Kommentarer
1226Visninger
AA

8. Harry, you're stupid!

*Harrys synsvinkel*

 

"Hej boys!" Sagde hun, Lou havde taget min mobil og set hende og spurgt hende om hun vil hen og joine os. Hun havde sagt ja, og det kom som en overraskelse for mig… jeg mener det virkede som om hun hader mig! Uden jeg ved hvorfor. Hvad havde jeg gjort?

Drengene sagde noget, jeg ved ikke hvad, men jeg kunne bare høre nogen stemmer.

”Hvor er Harry?” spurgte Anne Sofie om, hvilket der undrede mig lidt, da det virkede som om hun hader mig.

”Han er ude i køkkenet… Hazza, kommer du ik’?” det var Lou der kaldte. Og jeg kunne jo ikke bare stå her ude.

”Hej” sagde jeg glad. Hun så ligeså flot ud som jeg huskede hende!

”Hej, jeg skal lige på toilettet” hun halvt løb næsten ud på toilettet.. mærkeligt!

”Hvad skete der lige der? Hun kan vidst ikke li’ dig Hazza” grinede Niall. Men hun skulle da bare på toilettet...?

”Jeg tror altså ikke det var mig!” jeg tog hænderne over hovedet, for ligesom at se uskyldig ud.

 

***

 

Anne Sofie var inde i stuen og jeg var her i køkkenet. De andre drenge var også inde i stuen sammen med hende, jeg var i gang med maden. De gad åbenbart ikke hjælpe!

Det var som om, at hun undgik mig, eller prøvede på det. Eller også var hun sådan, men sådan var hun jo ikke overfor de andre drenge. Hvorfor skulle hun være så afvisende? Det irriterede mig meget, men jeg var jo heller ikke van til.

”Kommer i ikke lige og hjælper, bare lidt?” spurgte jeg, da jeg synes det var unfair. Der kom ikke noget tilbage, men jeg kunne høre en rejse sig fra sofaen.

”Hvad skal jeg hjælpe med?” Anne Sofie stod i dørkarmen og lænede sig op af den. Hun havde løftet øjenbrynene. Hvordan kan man være så smuk, men samtidig så lækker? 

”Ja, du må gerne skære salat” jeg smilede til hende, da jeg vidste at mange piger ikke kunne stå for mit berømte smil.

Hun gik i gang med salaten, og et lille smil kom frem på hendes læber, mens hun stod der. Jeg var i gang med agurken, men kiggede ikke på den, men hende. Det skulle jeg ikke have gjort! Jeg skar mig, og spørg lige om det var pinligt? JA, det var det fandme!

”Av for satan! Fuck” nærmest skreg jeg.

”Er du okay?” Anne Sofie grinede, og derfor kunne jeg heller ikke lade vær. Selvom det gjorde forfærdeligt ondt. Anne Sofie gjorde en masse ting, men jeg kunne ikke koncentrere mig, så ondt gjorde det!  

 

*Anne Sofies synsvinkel*

 

Jeg ved, at det er ondt at grine, men det var bare så forbandet sjovt! Han prøvede at holde tårende ind, men det var svært. Han fik blanke øjne, og bed sig i læben, så den blev helt hvid.

”Du må altså gerne græde, det er bare mig. Og jeg skal nok lade vær med at sige det til de andre” grinede jeg, og et smil gled over hans læber.

”Drengene må altså gerne få det af vide. Men jeg græder altså ikke!” sagde han.

”Nej, nej! Så siger vi det…” jeg fandt et plaster, og gik hen til ham. Jeg gav ham plasteret på. Han sad med lukket øjne, helt sikker for ikke at græde.

”Hvad sker der her ude?” Louis stod i dørkarmen, ligesom Harry havde gjort. Han havde et smil plantet på læberne. Hans smil falmede da han fik øje på Harry.

”Hazza! Hvad er sket? Er du okay?” han gav Harry et knus, jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke synes det her var sødt! Harry lod et grin undslippe hans læber. Et lille hæst et.

Sex…

Sex…

Sex…

Nej! Han er ikke tiltrækkende!

Jo det synes du jo han er…

Nej! Gå nu bare væk hjerne!

Hvorfor skal du lyve for dig selv? Indrøm det nu bare, du kan godt li’ ham.

Nej, det ved du ikke noget om! Og jeg lyver ikke.

Okay… så siger vi det…

 

Jeg kunne da ikke lide Harry. Kunne jeg? Nej, nej, nej!!! Nej, jeg kan ikke lide ham. Ikke sådan. Det måtte jeg ikke…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...