We were born to die 13+

Emma og Nina Gilbert er to vampyrer på 318 år, de bor sammen med deres familie i et lille hus i udkanten af byen. En dag tager pigerne i byen og møder nogle lækre drenge og drengene er One Direction det kendte Boyband. Men da de bliver tørstige, bliver de nød til at flygte for ellers ville drengene opdage at de er vampyre. Men det de ikke ved er at drengene kommer til at skal bo hos dem, på grund af at der er nogle onde vampyre som vil prøve på at dræbe hele One Direction. Derfor tager hele familien Gilbert ansvaret for drengene og deres sikkerhed, så de tager med drengene over det hele hvor end de skal hen. Men hvad vil der ske med de to tvillinger og vil pigerne blive forelsket i en af drengene. læs med og se hvad der sker.....

13Likes
6Kommentarer
729Visninger
AA

3. Mødet med One Direction...

*Min synsvinkel*

Jeg vågnede af at der var nogle mennesker nede i køkkenet, VENT MENNESKER!! Det går ikke godt, Sofie har ikke eller helt lært at styrer sin sult.. 

*********************************************************

Da jeg havde fået mit tøj på i vampyrfart, løb jeg nedenunder i igen vampyrfart. Jeg stod nu i køkkenet og alle stirrede på mig, som om jeg var skør. "Godmorgen min pige, har du sovet godt." Spurgte min far, jeg nikkede og kiggede efter Sofie. "Sofie er ude og jage med Stefan og Damon, vis du altså kigger efter hende." Sagde Nina og jeg pustede ud af lettelse. "Okay, MEN hvorfor sidder der 2 MENNESKER i vores køkken." Spurgte jeg og lød ret sur. "Emma, det er  Paul og Helene. De arbejder for One Direction det kendte boyband, drengende har James og Klaus efter dem. Derfor har de spurgt om vi ikke vil beskytte dem imod James og Klaus selvfølgelig.

"Emma, vi bliver nød til at beskytte dem!!" Råbte Nina, hun måtte have regnet ud at jeg ikke ville babysitte dem. "Nina jeg gider ikke være babysitter, for et eller andet boyband. Og hvis DE virkelig ville have os til at beskytte dem imod James og Klaus, så må DE selv komme og BEDE om det." Råbte jeg tilbage og gik ud fra køkkenet. Jeg kan ikke forstå det.! De burde spørge om det, SELV!!

***************************************************************

Det var blevet aften og jeg var blevet koldt ned, efter mit nerve sammenbrud. Mig, Nina, Stefan og Damon havde besluttet os for at tage i byen. Så lige nu var vi på vej afsted hen til den nærmeste bar.

 

*Harry's synsvinkel*

"Jeg kan ikke forstå det, hvorfor gider de ikke at hjælpe os." Sagde jeg og kiggede på de andre skiftevis. Vi havde nemlig lige fået at vide at familin Gilbert ikke ville hjælpe os af Poul..

"Harry de ville godt hjælpe os. Men deres ældste datter mener at i selv skal komme og spørger og ikke sende nogen andre, I skal gøre det personligt ellers vil hun ikke." Sagde Poul, hvor er hun bare irerterrende. "Hun har ret, vi skulle have kommet selv og spurgt." Sagde Liam og de andre nikkede sig enig i det, jeg sukkede og sagde. "Så tager vi over til dem imorgen og spørger hende, men skal vi ikke tage i byen iaften."  "Jo." Sagde de alle sammen.

*******************************************************************

(stadig Harry.)

Vi var lige ankommet til en bar, da vi var kommet op til baren så jeg en GUDE smuk pige. På en måde ligner hun hende pigen der står og snakker med to fyre over i det ene hjørne, vi satte os ned ved baren og bestilter nogle drinks. "Hey drenge har I set de smukke tvillinger der er her." Spurgte Zayn og kiggede på dem alle sammen. "Ja." Svarede vi alle sammen. Da vi havde snakket i et godt stykke tid kom de to fyre som snakkede med den ene af tvillingerne før hen til os.

"Hej er i One Direction. Harry, Niall, Louis, Liam og Zayn." Spurgte den ene fyr med sort hår. "Ja, hvad kan vi hjælpe jer med." Sagde Liam, de kiggede lidt på os og så sagde fyren med det brune hår. "Vi er Stefan og Damon Gilbert, vi ville bare lige hilse på jer." VENT!! Er det dem der skal passe på os eller nogen af dem. "Hvordan kan i være her, når ja. I ved." Sagde Niall ret lavt, men jeg var enig med ham. Hvordan kan de det!!!! "Vi kan det, fordi vi kan kontrollerer vores sult. Derfor min lille søde dumme Niall." Sagde en pige med brunt let krøllede hår. "Nåår, vent kaldte du mig lige 'lille søde dumme Niall' og hvem er du nu." sagde Niall ret skræmt. "Ja det gjorde jeg og jeg vil gøre det igen, hvis du ikke snart holder op med alle de latterlige spørgsmål. så drikker jeg alt dit blod fra din krop.." Snerrede hun af ham, men han stoppede ikke. "Men hvem er du?" da han havde spurgt skulle hun lige til at angribe ham, men hun blev stoppet af pigen som ligner hende på en prik. Hun tog så hård fat at hende vi snakkede med pev.. Lidt efter hev hun, hende med ud fra baren...

Der gik lang tid før, at de kom tilbage igen. Nu stod de begge foran hos. "Undskyld at jeg var ved at, du ved at dræbe dig. Og mit navn er Nina Gilbert. Undskyld igen, jeg er virkelig ked af det. Men jeg har også fået rigtig meget at drikke af alkohol og nogle vampyrer kan blive rigtig meget fulde og nogle kan ikke. Så undskyld." sagde Nina, vi kiggede lidt på den anden. Men Niall svarede, "Det gør ikke noget, jeg var selv uden om det."

*Liams synsvinkel.*

Vi kiggede alle sammen på pigen, som stod ved siden af Nina. "Hvad hedder du så." Spurgte jeg pige om og nu hvor jeg tænker på det, er det så ikke hende der ikke ville hjælpe os. Lidt efter svarede hun. "Mit navn er Emma Gilbert og ja det er mig, der ikke vil hjælpe jer." Vent læste hun lige mine tanker. "Ja det gjorde jeg og det er lidt svært at lade vær, når du tænker på mig. LIAM." Sagde hun. "Okay, det er uhyggeligt." Sagde Louis og Zayn på sammentid. "Det er.." Sagde Nina, men blev afbrudt af Damon. "Jeg tror der er en der skal hjem og i seng. For der er en der har fået for meget at drikke." Sagde Damon og tog hende op i favnen som om hun var en baby. "Han har ret og det samme skal du Emma. Det var hyggeligt at møde jer drenge, men vi ses.." Sagde Stefan lige pludselig. "Hvad er det i skjuler og nej jeg skal ikke hjem inu." Snerrede Emma af dem. "Emma. Vi skjuler ikke noget , men vi vil bare gerne have jer hjem lige nu." Vrissede Damon af hende og hun skulle til at svare igen, men lod vær. Stefan fik hende op på ryggen og de sagde hurtigt farvel alle sammen og så forsvandt de.

Klokken var blevet mange og vi valgte at tage hjem og få noget søvn.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...