Små historier

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jan. 2014
  • Opdateret: 14 feb. 2014
  • Status: Igang
Ja, den her movella slutter vel aldrig. Men her skriver jeg små historier når jeg keder mig, så hvis i ikke har andet at lave, så kan det jo være i kan kigge på en af de her historier? Bare et forslag

2Likes
2Kommentarer
130Visninger
AA

1. Sindssyg

Klasseværelset er fyldt med elever. Jeg ser over mod mit næste offer. Alle de år med mobning skal snart stoppe. Og det bliver i aften. Jeg ved han er vild med mig, så han bliver let at få fat i. Med andre ofre har jeg skulle sætte fælder op, eller snakke med folk mens vi går hjem til mig. Men han bliver nem at få hjem. Klokken ringer og vi alle samler vores bøger sammen og begynder at gå. Han er langsommere end normalt. Det er godt, for så kan jeg godt nå at indhente ham. Han er på vej ud af klasseværelset, men jeg løber op til ham, og spærre for hans vej.

Han rødmer først, men ser så væk igen. Det er sjovt at se ham sådan. Han prøver at finde på noget ondt at sige, men det er svært for ham, for han har ikke planlag noget. Desuden er han alene om det lige nu. Han tager sig om bag håret. Jeg ved han prøver at finde på noget ondt at sige til mig, men jeg ved han ikke kan sige noget, når de ikke er andre mennesker rundt omkring.

"Kan vi lige snakke?" jeg spurgte så sødt som jeg kunne. Hans ansigt blev mere rødt. Han nikkede nærvøst en enkelt gang. Og vi begynder at gå, mens vi snakker.

 

Og vi går

 

...

 

Og vi går

 

...

 

Og vi går så meget at vi ender ved mit hjem. Hans rødmen der endelig er forsvundet, kommer hurtigt igen, men det gør ikke noget. Jeg låser os ind, og jeg smiler til ham, beder ham om at komme ind. Han tøver lidt, men noget i hans hoved siger ham at han ikke skal være bekymret eller bange. Så han går ind i mit hjem. Jeg ved godt hvad jeg skal gøre her. Jeg ved hvad han vil.

Jeg ser ham i øjnene og kysser ham på munden. Jeg ved han er overrasket, og kæmper lidt i mod, men på en eller anden måde har jeg fået ham til at stole på mig. Han tager min trøje af som det begynder at blive hedt mellem os.

Han tror det er det jeg vil. Han tror jeg vil det her. Han vil virkelig gerne det her med mig. Men tro mig, det vil jeg ikke. Det her er den eneste måde jeg kan få mobningen til at stoppe.

Vi når ind til mit soveværelse. Og vi er begge nøgne. Vores tøj ligger på gulvet ude i min gang. Han læner sig væk og smiler. I det samme vender jeg ham om, og få ham ned på sengen, med maven opad. Han griner først, men da han opdager rebene bliver han mere bekymret i ansigtsudtrykket. Jeg binder ham fast til sengen, og han bliver mere urolig. Han trækker vejret hurtigere da jeg begynder at finde knive frem.

 

Jeg smiler et smil og læner mig ind over ham. "Du troede vel ikke seriøst jeg ville have min første engang med dig vel?" jeg udtrykker et lille grin. Det er faktisk sjovt, når jeg kommer til hvor jeg begynder at skære, slapper jeg mere af, men mine ofre bliver mere bange. Min opmærksomhed bliver rettet mod ham igen. Han græder allerede. Men jeg vil faktisk nyde at skære i ham. Jeg tager en tusch og krydser af, og tegner på hans mave, hvor jeg skal skære henne. Mon det kommer til at smage godt? Vil han kunne lide det? Det håber jeg, for eller ville alt det her arbejde være forgæves.

   Jeg tager en skalpel og sætter spidsen på hans hud. Hans øjne bliver mere vilde, men jeg ser ikke på dem, jeg ved det på grund af hans voldsomme reaktion. Uden omsorg stikker jeg den i hans mave, og han skriger gennem stoffet, men dæmpet på grund af stoffet. Han vrider hele kroppen, men han stopper hurtigt igen, da jeg følger min optegnende streg. En blodstråle er allerede på ved ud. Jeg smiler ved synes, og følger stadigvæk stregen.

   Jeg kan godt forestille mig de smerter han har. Jeg har bare haft nogle værre smerter, men det gør ikke noget, for nu får jeg bare hævn. Jeg koncentrere mig, for jeg vil genre have det her skal være perfekt. Alt skal være perfekt for den her person. Min klassekamerat. Jeg griner lidt ved tanken. Han er faldet i søvn, han er ikke helt ved bevidsthed. Han er ikke så stærk som jeg troede, men sådan kan det da gå.

 

Jeg har fået skåret en bøf ud af hans kød. Hans krop er indsmurt i blod. Jeg steger hans kød, og glæder mig til at smage det. Han skal spise det sammen med mig, indtil han finder ud af at det er ham selv. Jeg har skåret noget andet hu på ham, men han er hul. Han kan ved selv gå i bad. I det samme vågner han. Jeg kan høre ham græde. Efter han var faldet til ro efter min lille operation, havde jeg taget stoffet væk fra hans mund, så han ikke fik vejrtræknings problemer.

   Kødet er færdigt, og jeg skære det i to, og sætter det på 2 tallerkener. Jeg sæter mig på sengekanten, og binder anklerne og håndledende op. Han sætter sig op og ser bange på mig. Jeg viser ham tallerkenen. Han ser sulten, det er ikke så underligt, for han har jo lige mistet noget kød. Hans mund løber i vand, og han tager tallerkenen og begynder at spise af kødet. "Smager det godt?" jeg spørger som om jeg virkelig mener det, for det gør jeg. Det smager godt. Han nikker og tager en bid til. Jeg smiler, og han tager den sidste bid. "Hvad var det for noget kød, det skal jeg prøve noget mere af!" mit smil bliver større. "Det er dit kød."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...