Små historier

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jan. 2014
  • Opdateret: 14 feb. 2014
  • Status: Igang
Ja, den her movella slutter vel aldrig. Men her skriver jeg små historier når jeg keder mig, så hvis i ikke har andet at lave, så kan det jo være i kan kigge på en af de her historier? Bare et forslag

2Likes
2Kommentarer
131Visninger
AA

2. Had til det man elsker

Idræt er svært. Især når man ikke er i god form. Men man føler sig ubrugelig, når man ikke engang kan kaste en bold. Eller jo, man kan godt kaste en bold, men man kan ikke ramme det man sigter efter. Det at man næsten ikke kan holde en bold i sine hænder, er bare noget irritererene, men det værste er nok, når folk aver sig over de skal være på deres hold. Det er ikke meget sjovt, men sådan er det vel at være den tykke dreng i klassen. Gustav kender godt alle de ting, han er ikke god til sport. Det er ikke engang hans skyld, at han er tyk. Alle siger han er tyk, men når han siger det til sine forældre at han skal tabe sig, siger de sludder. 

   Gustav er træt af at alle driller ham, og har kæmpet med det samme hele sit liv. Ingen vil hjælpe ham. Han vil gerne tabe sig, blive bedre til sport. Have en kæreste, og leve lykkeligt med en kone, og 3 vidunderlige børn, som de skal opfostre sammen. Han vil blive stærk, og vise alle han kender, at det er muligt, for ham, at nå til tops.

 

Gustav er en dreng på 12 år, og ligner en normal 12 årig. Han vejer 59 kilo, og ved ikke at han er ved at blive undervægtig. Han træner styrketræning hver dag. Han løber 2 timer om dagen, og spiller håndbold. Men han er stadig ude af form. Alle siger det samme. Han har ellers altid været en god dreng. Han har spist sine grøntsager. Han får ikke spise forstyrrelser. Han lytter altid til sine forældre. Han har altid lavet sine lektier uden problemer. 

   Han har altid elsket at komme i skole. Men han har bare aldrig kunne få nogle venner. Hans hud er for mørk, synes de. Hans hår er for mørkt. Han har for mørke øjne. Han er ikke særlig køn. Han hader sine klassekamerater. Han ved også godt hvorfor. Folk de jager ham. Han er også den eneste sorte i sin klasse. Selv pigerne driller ham. Undtagen en. Det er hans eneste ven. Men hun går ikke engang i hans klasse.

   Isabelle er Gustavs bedste ven, og har altid stillet sig op foran Gustavs klassekamerater. Hendes korte lyse hår har altid muntret ham op, for det viser ham, hvor modig hun er for at klippe det ligeså kort som hans. Hun fortalte ham engang i 1 klasse, at hun altid gerne ville være en sort, og at når hun blev stor, ville hun have sin hud ligeså sort som Gustavs. Gustav havde fortalt hende, at han var rigtig gad for at høre det, og har været bedste venner siden. 

   Gustav tænker Isabelles duft. Den er dejlig. Som rose blandet med noget dækkende deodorant. Gustav elsker Isabelles lugt. Han elsker Isabelle højere end noget andet. Men han ved hun ikke elsker ham ligeså højt, som han elsker hende. Han ved også godt hvorfor. Hun er hvid, og han er sort, og hun vil ikke have et sort barn. 

 

"Gustav! Pas på!" i det samme han høre Isabelles stemme vågner han op. Han får en bold i hovedet da han ser over mod Isabelle. Han falder bagover og lander med hovedet først. Alle griner. De peger fingre af ham. Selv de små børn griner af ham. Det føles som om lærene griner med dem. Men han kan ikke se mere. Han kan ikke bevæge sig. Hvorfor sker det?

   Folk de griner stadig, men Isabelle skriger. Hvorfor skriger Isabelle. Alle andre skriger også, hvorfor skriger de allesammen? "Hent en lærer!" "Ring til Ambulancen" "En eller anden hjælp ham do istedet!" Den sidste sætning var Isabelles stemme. Selvom han ikke kunne åbne sine øjne, vidste han godt hvordan Isabelles stemme lød. 

   Han kan høre en sirene, ambulance? Hvorfor kommer der en ambulance? Gustav mærker noget vådt ved sin kind. Det er klistret. Det lugter af jern. Gustav bløder ud af hovedet. 

 

Gustav kan endelig åbne sine øjne. Det første han ser er hans mor. Hun sidder ved hans kant. Han er glad for hun er her, selvom han ikke helt kan huske hvad der er sket. Det andet han ser er Isabelle. Hun ser yngre ud. Hun ser meget yngre ud. Som i 1 klasse. Hvorfor er hun så ung? Hun har så langt hår igen.

   Gustav sætter sig op og ser på dem. De ser begge overraskede ud i hovedet. "Had er der sket?" hans stemme er spinkel. Lille og sød, ligsom da han gik i 1 klasse. Isabelle så på Gustavs mor. "Gustav, du fik en bold i hovedet for en uge siden, og du har ikke været vågen siden? Kan du da ikke huske det?" Gustavs mor får blanke øjne.

    Gustav ryster på hovedet. "Hvor gammel er jeg?" Gustavs mor viste 7 fingre. "Nej! Jeg er 15 år gammel! Jeg har fået rene 12 taller! Jeg var i den bedste form!" Isabelle fnes af Gustavs svar. "Nej Gustav, vi er begge syv!" Hun grinede igen. Gustav var virkelig forvirret. Hvordan kan alt det her være sket?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...