Kidnapped By Vampires. (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jan. 2014
  • Opdateret: 18 mar. 2014
  • Status: Igang
Da Macena (Macy) er ude og gå en af hendes typiske aftenture havde hun ikke regnet med at finde et hus midt ude i skoven. Macy's nysgerrighed tager selvfølgelig over og hun er bare nød til at se hvem der kunne bo i dette hus? Hvad hun slet ikke havde regnet med var at finde selveste One Direction i dette hus. Men det syn hun ser er ikke ligefrem rart. Hun bliver opdaget og hurtigt bliver alt vendt fuldkommen på hovedet. Macy skal blive i huset. Hun må intet uden nogle af drengene er med. Macy må prøve at leve med vampyre der holder øje med alt hun gør. Spørgsmålet er bare.. Kan hun klare det?

168Likes
210Kommentarer
18988Visninger
AA

5. Killed by vampires

What? "Nej. Nej nej nej! Harry skal ikke med mig i bad!" Liam begynder at grine. "Nej selvfølgelig ikke.." Siger han så. Oh god Liam der reddede du lige mit liv. Jeg tror faktisk jeg elsker dig. <3

"Han skal bare være i rummet." Tilføjer han så. Nåede jeg virkelig at sige at jeg elsker ham? Jeg trækker det tilbage.

"Og hvis det er på grund af at det er Harry kan Niall eller jeg også tage med dig istedet. Det er bare fordi at jeg og Niall skal ud og jage" forklare Liam.

"Jage.. Som i at dræbe mennesker?" "Som i at vi drikker deres blod men stopper i tide nok til at de kan overleve." Forklare Niall.

"Fint nok men.. Vil folk ikke kunne se at i er anderledes? Skinner i ikke i solen?" Spørger jeg så. Og det får dem alle til at grine helt vildt. "Nej.. Vi er jo ikke alfer." Griner Niall. Akavet.. "Så i brænder i solen?" Spørger jeg så. Og der nikker de alle.

"Men fordi vi har disse kan vi alligevel gå i solen." Siger Liam og de rækker derefter alle tre hånden frem. På hver hånd sidder en mørkeblå gammel men flot ring.

Jeg nikker så lidt. "Så Harry bliver.." Konstatere jeg. Niall og Liam nikker og pludselig er de bare væk. Jeg hader virkelig at de kan gøre det der.

***

Tre ord.. Det.er.akavet!

Jeg sidder i sofaen med Harry ved siden af og han kigger på mig som om han kunne æde mig råt. Og nej ikke som sex og han er tiltrukket men som i at æde mig bogstaveligtalt!

"Må jeg ikke.. Må jeg ikke lige prøve noget?" spørger han forsigtigt. Jeg bider mig i min underlæbe men nikker alligevel lidt. "Jo..?" Mumler jeg spørgende. Han læner sig langsomt ind mod mig. 

Og det er nu hvor at de på film ville kysse og alle sidder bare 'Aaaaaaw' 

Men han læner sig helt tæt på mig og jeg stirre ind i hans øjne som han langsomt lukker. Okay hvis han kysser mig nu så slår jeg ham! Men han sidder stille helt tæt på mig og så... Snuser han til mig.

Say whaaaat? Snuser han til mig!? 

Han læner sig væk fra mig og nikker lidt. Han rejser sig så op og går lidt frem og tilbage. "Det er for farligt for dig at være her.." Mumler han så. "Hvad snakker du om?" spørger jeg forvirret. "Din blodtype." Siger han men jeg løfter bare det ene øjenbryn. Hvilket får ham til at sukke. 

"Din blodtype er A positiv. Hvilket for vampyre er det bedste der findes. Det er guld værd. Diamanter værd hvis man kan forklare det sådan. Problemet er bare at det er svært at stoppe hvis først vi er startet med at drikke. Og vi har svært ved at holde os væk hvis vi ved at en person har den blodtype." Forklare han. Jeg ligger hovedet lidt på skrå. "Du kan da let holde dig væk? Og det samme kan Liam? Og Niall?" Spørger jeg forvirret. "Ja. Fordi jeg ikke er tørstig. Eller sulten eller hvordan du vil have det skal siges. Hvis jeg var sulten havde det været svært for mig at holde mig væk. Et fordi du er et menneske og to fordi at du har A positiv. Liam drikker helst dyre blod og Niall.. Jeg ved ikke med ham faktisk." 

Jeg nikker langsomt. "Derfor kan vi ikke lade dig være alene med hverken Louis eller Zayn. Louis er ikke så.. Trænet som os. Han har sværere ved at holde sig væk og han har lugtet at du er A positiv. Og Zayn har smagt det så han vil have endnu sværere ved at skulle styrer sig." Forklare han så. Jeg nikker dog bare. "Jeg vil alligevel ikke være alene med Zayn. Han har været ved at dræbe mig... 3 gange." Konstatere jeg. 

Han nikker bare lidt. "Ja og han kan skade dig uden at røre dig så pas på med hvad du tænker eller siger om ham!" Jeg nikker bare langsomt. "Men vil i ikke nok holde jer ude af mit hoved?" Spørger jeg bedene. Harry begynder langsomt at grine. "Det er ikke så let som du tror.. Jeg ved ikke engang hvad du hedder?" 

Jeg griner faktisk lidt. Ja.. Griner. "Jeg hedder Macena. Men jeg kan ikke lide det og jeg ved ikke hvorfor jeg bliver ved med at sige jeg hedder Macena når jeg altid siger til folk at de skal kalde mig Macy. Men jeg hedder altså Macena men du skal ikke kalde mig det for det...." Jeg sukker lavt efter min lange tale. "Jeg hedder Macy." Siger jeg derefter og nikker så en gang med hovedet som i at jeg er sikker på det jeg siger nu.

Harry griner lidt og nikker så. "Macy." Siger han og 'tygger' så lidt på navnet. Jeg nikker bare lidt. Jeg kigger derefter væk fra ham igen. "Såeh.. Noget du har lyst til at lave?" Spørger han derefter. "Ikke med dig i hvert fald.." Svare jeg og han sukker lavt. 

"Hør Macy. Det kan godt være du hader at vi holder dig her og at du ikke må være alene men du er bare nød til at lære at omgives med det. For sådan kommer det altså til at være." Siger han så. "Desuden.. Ville du ikke i bad?" Spørger han derefter. Jeg ryster hurtigt på hovedet. "Ikke så længe du skal med derind.." Siger jeg så.

Han griner dog bare igen.. Du godeste hvorfor griner den... Ting hele tiden? "Ting?" Spørger Harry lettere fornærmet. 

Damn it... Han kan høre min tanker ja. "Ja.. Og det er lidt uhyggeligt. Snakker du altid sådan der med dig selv?" Jeg ruller bare med øjnene. Skrid ud af mit hoved! Han griner bare lidt igen. "Det er svært når du tænke-råber af mig!" Forsvarer han sig. Jeg ruller med øjnene. "Tænke-råber? Er det overhovedet et ord?" Spørger jeg så og løfter det ene øjenbryn.

Han trækker så på skulderene. "Det er det vel.." Mumler han så. 

***

Jeg har ærligtalt lyst til at hoppe rundt i glæde! Jeg gik på kompromis med drengene og har nu fået lov til at "sove" lidt alene hvis de i det mindste får lov til at låse døren. Dumt hvis du spørger mig men jeg er tilfreds. 

Der er ikke engang gået en hel dag men jeg er allerede ved at dø fuldkommen over at skulle have enten Liam, Niall eller Harry til at være ved mig. 

Jeg fik heller aldrig mit bad... Da Liam kom hjem efter hans jagt fandt han noget forbinding. Ikke ligefrem fordi jeg stadig blødte men fordi jeg nu har et fint sår og to små huller i min hals.

Tak Zayn! Det er jeg så glad for!  

Og nej. Det der var da slet ikke ironisk. 

Men jeg har faktisk ikke set meget til Louis og Zayn idag.. Drengene snakker om at de bare er ude og jage men jeg tror mere det er for at de ikke angriber mig. Hvilket jeg er taknemmelig for. 

Jeg går langsomt over til døren og tjekker ved at lytte og kigger under døren om der er det mindste tegn på at en af dem står derude. Hvilket ingen af dem gør.

Jeg går derefter langsomt hen til vinduet og åbner det langsomt og forsigtigt. Jeg sætter mig på kanten og kigger ned. Der er ikke så langt. Det er på 1. sal. (You know. Stue etage og så kommer 1. sal). 

Jeg bider mig hårdt i min underlæbe og hopper derefter ned så jeg lander lige på jorden. Og selvfølgelig holder jeg ikke balancen da jeg lander på mine ben og falder derfor. Men jeg tænker ikke over det. Jeg rejser mig hurtigt og begynder at løbe. 

Jeg skal bare væk. Væk fra huset. Væk fra dem. Og glemme at det her er sket. 

Så jeg løber. Og løber. Og Løber. Alt jeg overhovedet kan. 

Jeg skriger højt da jeg mærker noget på mit håndled og kigger derfor tilbage. Der står ingen anden end Harry. Og han ser vred ud. Meget. Og han skal selvfølgelig lige se 100 gange uhyggeligere ud ved at hans røde øjne er kommet og det samme er hugtænderne. 

Jeg skynder mig at vende mig om og løbe. Jeg tænker slet ikke over at jeg ingen chance har da han jo er meget hurtigere end mig. 

Og fordi jeg er så koncentreret på om Harry er efter mig opdager jeg slet ikke Niall som jeg løber lige ind i. Jeg falder derfor ned på jorden og kigger skræmt på ham. Kort efter kommer de andre drenge også. 

Dem alle sammen. Også Zayn og Louis. 

De står alle og kigger vredt på mig. Med de røde øjne og de fine hvide hugtænder. Jeg bider mig hårdt i min underlæbe. Lidt for hårdt for jeg kommer til at bide hul. 

Det får alle drengene til at reagere hurtigt. Dog ikke som jeg havde regnet med. Niall, Liam og Harry er hurtigt ovre ved Zayn og Louis som de holder. 

Jeg kigger på Liam der kigger på mig. Han mimer 'løb' til mig. Jeg rejser mig op og skal til at løbe men mærker en hånd på mit håndled. Jeg kigger tilbage og ser lige ind i Liam's rasende øjne. Han strammer grebet om mit håndled og gør noget jeg ikke havde regnet med. 

Han læner sig ned til min hals og tager et ordenligt bid som får mig til at skrige højt. 

"Liam stop!" Råber jeg og slår til ham. Men intet gør han. Det er endnu værre anden gang. Meget værre end da Zayn bed mig. "Liam please." Græder jeg så. "Liam!" Lyder det fra de andre. Jeg slår til ham men han bemærker det knap nok. 

Jeg begynder derefter langsomt at miste kræfterne og jeg føler mig rigtigt dårlig og svimmel. Nok fordi at Liam er godt igang med at tømme mig for blod. 

Alt begynder at svimle for mig og jeg ser sorte pletter for mit blik. "Liam stop du dræber hende!" Råber en af dem. Og dér reagere Liam. Han slipper mig hurtigt. 

Men det er forsent. Jeg glipper med øjnene inden jeg falder sammen på jorden og alt bliver endnu engang sort....

***

Der vil komme et kapitel lidt senere på ugen og så vil der ikke komme mere før efter ferien desværre. 

Jeg skal i sommerhus og har ikke rigtigt noget internet så kan ikke opdatere der. :( Og hvis jeg er meget uheldig kan jeg ikke engang skrive. 

Så lige der må i have lidt tålmodighed. 

Og jeg mega elsker jer! 46 favoritlister! Tusind tak. Det betyder alt for mig at i læser med! <3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...