Kidnapped By Vampires. (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jan. 2014
  • Opdateret: 18 mar. 2014
  • Status: Igang
Da Macena (Macy) er ude og gå en af hendes typiske aftenture havde hun ikke regnet med at finde et hus midt ude i skoven. Macy's nysgerrighed tager selvfølgelig over og hun er bare nød til at se hvem der kunne bo i dette hus? Hvad hun slet ikke havde regnet med var at finde selveste One Direction i dette hus. Men det syn hun ser er ikke ligefrem rart. Hun bliver opdaget og hurtigt bliver alt vendt fuldkommen på hovedet. Macy skal blive i huset. Hun må intet uden nogle af drengene er med. Macy må prøve at leve med vampyre der holder øje med alt hun gør. Spørgsmålet er bare.. Kan hun klare det?

168Likes
210Kommentarer
19016Visninger
AA

16. Do vampires believe in love?

Det var helt underligt imorges.. Hvorfor krammede jeg ham? 

Jeg burde hade ham! Dem alle sammen! - Okay jeg hader de andre men det er en mindre detalje.

Jeg burde også hade Harry. Men istedet.. Jeg krammede ham. Vi stod længe og kiggede hinanden i øjnene. 

Jeg indrømmer gerne at jeg forsvandt fuldkommen væk i hans utroligt dejlige grønne øjne.

Men jeg burde også hade Harry. Han var med til at tage min frihed fra mig. Han var ligeglad med at jeg blevet slået ud alle de gange jeg blev det. Og værst af alt.. Han var ligeglad da jeg døde. 

Men alligevel.. Alligevel er det altid ham der er der. Han bærer mig op i seng hvis de har drukket af mig og jeg ingen kræfter har - som dengang hvor Liam gjorde det. Han sad med mig da jeg var død indtil jeg levede igen. Han har fortalt mig alt. Forklaret mig om dem. Fortalt mig om hvordan de blev vampyre. Alt. 

Han er den eneste af drengene jeg sådan rigtigt kender. Mest fordi jeg heller ikke rigtigt gider tage mig tid til at lære de andre at kende men alligevel. De irritere mig. Specielt Zayn. Tænk han kunne dræbe mig..

Vi kan vel godt blive enig om at Zayn er den værste person over dem alle. Han er bare så... Arg! Han er irriterende. Dum. Bare... En idiot. 

Jeg rejser mig langsomt op fra sofaen som jeg har ligget på hele dagen. Jeg går op af trapperne og lidt ned af gangen. Jeg går ind på mit værelse og hen til skabet. Jeg åbner skufferne og tager nogle strik sokker op. Jeg tager dem på mine fødder og går ud på gangen igen. Jeg går ned mod trappen.

Og lige da jeg kommer til enden af trappen glider jeg og snubler derfor fremover og ned af trappen. Et skrig forlader mine læber da jeg er klar på smerten.

Men smerten kommer aldrig. Istedet mærker jeg at jeg ligger i et par stærke arme. Og endnu engang har Harry grebet mig. Denne gang mere helte agtigt end første gang. 

Fordi vi står for enden af trappen. Altså han har nået at løbe op af trappen, gribe mig og løbe ned foran trappen så hurtigt at jeg troede jeg stadig var ved at falde. 

Det kalder jeg herotisk. 

Jeg lader mine øjne kigge lige ind i de smukke grønne han har. 

Ærligtalt det skræmmer mig lidt når de bliver røde. Og det er synd de bliver det for de er faktisk virkelig flotte når de har deres naturlige grønne farve. 

Endnu engang forsvinder jeg fuldkommen væk i de smukke, smukke grønne øjne. Det er som om at alt omkring os bare forsvinder. Alt omkring os er sort. Men Harry står og.. Lyser op(?) 

Som episoden i køkkenet - hvor Niall afbrød - læner vi langsomt vores hoveder mod hinanden. Men denne gang bliver vi ikke afbrudt. For kort efter mærker jeg hans bløde læber mod mine. Og jeg er ikke langsom til at gengælde det. 

En underlig kildende fornemmelse  i min mave begynder langsomt. Derefter breder en varm og behagelig følelse i min krop. Og det er lidt underligt.. For af en død person at være så kysser han nu ret godt. 

Jeg trækker mig langsomt ud af kysset. Jeg kigger lidt ned og så op på ham. Jeg placere et kort kys på hans kind. 

"Do vampires believe in love?" 

***

Så kom kysset! :D

Den er næsten oppe på 100 likes. Ihh elsker jer så højt.

Kom med ris og ros! <3

Og ja ved at kapitlet er kort.

Mysser til alle. <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...