Kidnapped By Vampires. (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jan. 2014
  • Opdateret: 18 mar. 2014
  • Status: Igang
Da Macena (Macy) er ude og gå en af hendes typiske aftenture havde hun ikke regnet med at finde et hus midt ude i skoven. Macy's nysgerrighed tager selvfølgelig over og hun er bare nød til at se hvem der kunne bo i dette hus? Hvad hun slet ikke havde regnet med var at finde selveste One Direction i dette hus. Men det syn hun ser er ikke ligefrem rart. Hun bliver opdaget og hurtigt bliver alt vendt fuldkommen på hovedet. Macy skal blive i huset. Hun må intet uden nogle af drengene er med. Macy må prøve at leve med vampyre der holder øje med alt hun gør. Spørgsmålet er bare.. Kan hun klare det?

168Likes
210Kommentarer
19014Visninger
AA

11. Dead because of a vampire

Jeg sidder i stuen med alle drengene siddende rundt omkring. Og de skiftes alle sammen til at stirre lidt på mig og det er bare klamt. Ringen er blevet kommenteret lidt og jeg har virkelig været tæt på at tage den af flere gange.

Jeg kan ikke lide tanken om at de kan dræbe mig lige når de synes de har lyst til det. 

Jeg sidder på gulvet lige nu faktisk. Og spørg mig ikke hvorfor for det aner jeg ikke. Jeg gør det bare okay? 

Lige pludselig rejser alle sig udover Harry. Det er egentligt underligt at det altid er ham de sætter til at holde øje med mig. Altså han er den af dem jeg bryder mig mest om. Men hvis de andre nu ville blive en gang imellem kunne det jo være at jeg begyndte at synes lidt om dem også? 

Mit blik ligger undrene på Harry. "De skal ud og jage.." Forklare Harry. Jeg nikker lidt.

Pludselig kommer en tanke frem i mit hoved. "Harry..? Får i aldrig dårlig samvittighed eller sådan noget når i drikker af et uskyldigt menneske?" Spørger jeg så. Han sidder og kigger lidt på mig og trækker så på skulderene.

"Vi tænker ikke så meget over det. Det er først når vi dræber et menneske." Siger han så. "Er i glade for at være vampyre?" Han trækker så lidt på skulderene. 

"Vi valgte det jo ikke helt selv. Vi kan ikke gøre noget." Jeg ligger hovedet lidt på skrå. "Valgte i det ikke selv?" Han ryster så på hovedet. "Nope. Det var aldrig vores egne valg at blive det." Jeg kigger lidt ned på mine fødder der har nogle store dejlige pink sokker med hvide polka prikker. De er dejlige...

"Hvorfor blev i vampyre?" Spørger jeg og kigger så op på ham. Han kigger lidt på mig som om han ikke vil snakke om det. Måske ramte jeg et ømt punkt? Et suk forlader hans læber og han kigger ned i gulvet. "Det er ikke så meget et ømt punkt. Det er bare underligt at skulle tænke tilbage på. Det er flere 100 år siden." Forklare han. 

"Men hvad skete der?" Han kigger stadig bare lidt på mig. Please Harry fortæl mig det! Gør mig den enorme tjeneste og fortæl mig hvordan i blev vampyre.

Et suk forlader Harry's læber. "Fint." Siger han så. "Vi kendte ikke hinanden dengang. Det var helt tilbage i 1800 tallet." Jeg nikker lidt. "Niall var alvorligt syg. Han vidste godt selv at han skulle dø og begyndte at forberede sig på det. Tiden kom hvor han stoppede med at leve og han døde. Nogle korte timer efter vågnede han igen. Stærkere end nogensinde. Hans læge ville redde ham. Så han havde puttet vampyrblod i en sprøjte og sprøjtet det i Niall i sidste øjeblik." Jeg nikker lidt. 

"Så havde det ikke været for den læge havde Niall været død tidligt?" Han nikker lidt. "Det var meget normalt dengang men lægen følte af en eller anden grund for at rede ham." "Hvad med de andre?" 

"Jo nu var Niall jo vampyr. Han hjalp med at gøre os andre til det. Han drak en dag lidt for meget af Zayn og for at rede ham gav han noget af hans eget blod. Han dræbte derefter Zayn og så blev han vampyr." Jeg nikker lidt. "Så det var på grund af Niall.." Konstatere jeg og Harry nikker så. 

"Liam snakker aldrig om hvordan han blev det så vi ved ikke noget om det. Vi har nogle gange gættet lidt på hvad grunden til det kunne være. Hvor han godt nok ikke var i rummet. Han holder det hemmeligt og gider ikke snakke om det." Siger han og jeg nikker bare lidt. 

"Louis' venner gjorde ham til vampyr da han bad dem om det. Han fandt ved et uheld ud af det og bad dem om også at forvandle ham." Jeg nikker lidt igen. "Hvad så med dig?" Spørger jeg. "Hvorfor blev du vampyr?" Spørger jeg og løfter det ene øjenbryn.

"Jeg ved det ikke Macy. Det går mig på. Alle kan huske noget fra deres tidligere liv da de var mennesker men jeg.. Jeg kan intet huske. Ikke engang hvordan eller hvorfor jeg blev vampyr. Noget om min familie eller mit liv. Intet." Sukker han. 

Jeg nikker lidt og kigger ned på mine fødder. "Så.. Det var måske lidt af et ømt punkt for dig?" Spørger jeg forsigtigt og kigger op på ham. Han trækker så på skulderene. "Jeg ved ikke. Det er det vel.." 

Jeg nikker lidt og bider mig så i min underlæbe. Var det dumt af mig at bringe det på bane? Jeg sukker lavt og høre så nogle lyde udfra et andet rum. Lov mig at det bare er drengene ellers dør jeg. 

"Macyyyyy!" Lyder Zayns stemme. Jeg kigger på ham med et forholdsvist koldt blik. "Nej Zayn jeg gider ikke give dig en eller to liter blod!" Siger jeg og sukker så. 

Jeg ryster lidt på hovedet da Zayn bare griner. Jeg løfter det ene øjenbryn og kigger lidt på ham. Hvad er det der er så sjovt? Idiot...

Han stopper brat med at grine.

Ups... Jeg glemmer altid at han kan høre mine tanker. Det er altså svært at skulle styre hvad man tænker fordi at en hvis idiotisk vampyr absolut læser ens tanker hele tiden. Det er hårdt. Det er svært. Det er nederen.

Det er Zayns skyld! Han gjorde det sikkert med vilje.. 

"Idiotiske idiot..." Mumler jeg. Endnu engang bliver jeg hurtigt presset op af væggen med Zayns greb om min hals. "Zayn.." Piver jeg. Jeg prøver at skubbe ham væk men selvfølgelig er han meget stærkere end mig og jeg kan intet stille op. Jeg stirre ind i hans vrede og nu igen røde øjne. 

"Zayn slip hende." Siger de bag ham. Men han stopper ikke. "Du vil takke mig for det her senere.." Mumler han og læner sig ned og bider mig. Den enorme smerte er værre end nogensinde. Jeg skriger højt og skingeret mens jeg mærker blodet køre op i halsen for derefter at forsvinde. 

Jeg begynder at blive svimmel og så stopper Zayn med at drikke. Han står dog stadig og kigger vredt på mig. Han er åbenbart ikke færdig endnu. 

"Farvel Macy..." Mumler han vredt. Et skrig forlader mine læber da han vrider min hals om og lynhurtigt er alle lyde, følelser og farver forsvundet.

Hvis nogle er lidt langesomme.. Zayn har lige dræbt mig.

***

Dam, dam, daaaaaam! 

Mon Zayn ved at hun har ringen og han derfor gjorde det? Eller blev han bare alt for sur på hende? 

Omg over 100 favoritlister. Jeg elsker jer! Tak, tak taaak! <3

Hvad så er i klar til kærligheden? Den vil starte langsomt op i de næste kapitler. ;)

Mysser til alle. <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...