landet Banké

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jan. 2014
  • Opdateret: 8 jun. 2014
  • Status: Igang
Det er en historie om mit eget opdigtet land Banké. Meget af historien forgår i midgård (ringenes herre) i den sjette tidsalder hvor Saurons tjenere ringånderne er vendt tilbage. Den anden del af historien forgår i den anden/tredje tidsalder hvor man for historien om hvordan landet gik under

1Likes
0Kommentarer
162Visninger
AA

2. frihed!

Få af vagterne overlevede. Vi begyndte at lave forsvars værker, fordi vi vidste at de ville komme efter os. Der var en der spurte: "hvorfor flygter vi ikke bare?" Jeg svarede: "Fordi vi for det første ikke har noget sted at tage hen, og for det andet har de hele egnen og de vi sende soldater ud i øst og vest efter os!"

Vi lavede først en barrikade uden om hegnet. bagefter forstærke vi hegnet med træ og store sten. Så lavede vi en barrikade inden i lejren. Vi nåede lige at få alt færdigt da vi hørte dem nærme sig. Der gik omkring 10 sekunder før vi så det første kompagni gå over bakken. Jeg stod i den yderste ring. Der var i alt 5 kompagnier, og de omringede os hurtigt. De begyndte at angribe. I starten gik det godt, men efter lidt tid begyndte den anden side af brikaden at miste mange.

Jeg udtænkte hurtigt en plan. Jeg hoppede ud i hvirvlen af orker, og slog alle dem jeg kunne ihjel. Til sidst havde jeg kæmpet mig over på den anden side, hvor jeg hoppede ind igen, men hurtigt blev der brug for mig et andet sted.

Jeg råbte "tilbage tilbage!" Vi trækker os tilbage til hegnet.

Da vi var kommet sikkert tilbage til hegnet nikkede til en af dem der stod og holdte en fakkel, og han smed den ud mellem fødderne på en ork. Pludselig eksploderet jorden i den yderste ring i en kaskade af støv og grus.

Ham jeg stod vedsiden af spurte "hvordan vidste du det?" Jeg sagde "Jeg var næsten lige kommet da jeg undrede mig over hvorfor vi gravede. Jeg mener der var jo masser af træ rundt omkring, det kunne vi da bare fælde. En anden ting jeg også undrede mig over var hvorfor vagterne nærmest aldrig tændte bål. Kun på steder der var belagt med sten, og der var også kun få fakler. En dag spurte jeg en af vagterne: "hvad er det vi graver efter?" han svarede: "Har du nogensinde lagt mærke til de sorte sten?" "Ja" svarede jeg. "Så sagde han prøv du at sætte ild til det så finder du nok ud af det!" Om aftenen prøvede jeg at gøre som han sagde, og det eksploderede!" "ok" sagde han.

Efter det lavede vi et storm angreb, og for orkerne kunne nå at trække vejret var vi over dem. Ingen overlevede!

 

 

***

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...