Be Alright (Justin Bieber)

Melanie er blevet kidnappet, af sin eks kæreste Jason for et halvt år siden. Justin prøver stadig ihærdigt på at finde hende, også selvom han ved Jason er rejst meget langt væk med hende. Og at hun har fået ny identitet, og hun umuligt kan blive fundet. Men det stopper langt fra Justin, for Melanie er hans livs kærlighed. Men finder han hende nogensinde igen? Og hvad hvis han gør? Vil hun så være den samme, som han er forelsket i? Vil hun overhovedet blive fundet? Læs og følge med, eller tjek traileren :-) Dette er 2'eren af 'Back to you', Men man behøver ikke som sådan at have læst 1'eren:-)

44Likes
47Kommentarer
4418Visninger
AA

11. Kapitel 12 (Justins synvinkel)

(Justins synsvinkel)

Hvordan kunne jeg slå hende?Jeg havde jo overhovedet ikke, styr på mig selv. Jeg stod bare og kiggede på mine hænder, imens jeg kunne høre min pige græde. Jeg satte mig på hug foran hende, og løftede stille min hånd. I det samme hun så det, gemte hun sit hovede. Fedt Justin! Jeg tog min hånd op til hendes kind, og begyndte at nusse den. Men hun slog den hurtigt væk. "Du skal ikke røre mig din psykopat!"Råbte hun. Jeg lagde min hånd på gulvet, og sukkede. 

Hun rejste sig hurtigt op, og løb ovenpå. Kort tid efter kunne jeg høre en dør smække. Jeg sukkede endnu engang, og begyndte at gå ovenpå.

Jeg hev ned i badeværelset døren, og som forventet så var den låst. "Baby vil du ikke nok lukke op" spurgte jeg, og holdte en hånd på døren. Det eneste jeg kunne høre fra hende, var små snøft. Jeg tog mig frustreret til hovedet, og gik rundt i en cirkel. 

"Melanie please kom ud" sagde jeg. Men igen intet svar. Jeg satte mig ned ved siden af døren, og overvejede lidt om jeg skulle sparke døren op. Ej Justin tag dig sammen. "Baby please luk op. Det var ikke med vilje, at jeg skulle slå dig. Jeg ved ikke engang selv, hvorfor jeg gjorde det" Sagde jeg, og min stemme knækkede over. "Vil du ikke nok komme ud" græd jeg. 

Jeg vidste godt at hun hadet mig nu, og ligeså snart hun så mig så ville det være slut. 

Jeg tror jeg havde siddet her i over 1 time, da hun endelig åbnede. Jeg kiggede op, og hun gik ud. Hun skænkede mig ikke et eneste blik. Hun fortsatte bare lige forbi mig, og gik nedenunder. Igen tog jeg mig frustreret til hovedet, og sukkede. 

Jeg gik nedenunder, og havde forventet at hun lå i sofaen. Men det gjorde hun ikke. Jeg kiggede rundt, og så at døren til haven stod åben. Jeg gik udenfor, og så hun sad ved poolen. Jeg gik over og satte mig ned ved siden af hende. 

Vi sad bare i stilhed. "Hvorfor gør du det her?" Hviskede hun. Men højt nok til at jeg kunne høre det. "Gør hvad?" spurgte jeg. "Tager ud og drikker, og tager stoffer vær dag"Svarede hun. Jeg sukkede, og overvejede hvad jeg skulle svare. "Det begyndte på Bahamas, da jeg blev tvunget til at være sammen med Chantel. Så fortsatte det så da vi kom hjem" svarede jeg. Jeg kunne mærke, at hun sad og kiggede på mig. Men jeg kunne ikke får mig selv til at se hende i øjnene. For det den havde jeg ikke fortalt hende. 

"Hvorfor har du ikke fortalt mig det?" Spurgte hun. "Hvorfor? Fordi hvis jeg fortalte dig det, ville jeg miste dig"svarede jeg. "Hvorfor skulle du miste mig, bare pga det? Du blev jo forhelvede tvunget til det!"Svarede hun koldt. "Fordi Chantel er i byen nu" hviskede jeg. "HVAD?!" råbte hun. Jeg tog mig til hovedet. "Så det er hende som du har været sammen med, hver evig eneste dag siden vi kom hjem?!" Råbte hun, og rejste sig. Jeg sad bare og kiggede ned i vandet. "KIG PÅ MIG!" råbte hun. Jeg kneb hurtigt øjene sammen, og kiggede så op på hende. Hun stod og græd. "Har i to lavet noget?!"råbte hun. Jeg sukkede, og kiggede ned i jorden. 

Jeg ville ikke svare. For med det hun ventede svar på, så vidste jeg at det ville være forbi. Jeg havde det så dårligt over det her. Mig og Chantel kom til at knalde måske hver gang, at vi var i byen. Og jeg havde det ikke godt over det nu. 

"Jeg vidste det" hulkede hun, og løb ind. "Melanie vent!" råbte jeg, og løb efter hende. Hun styrede op på vores værelse, og smækkede døren i hovedet på mig. Jeg åbnede den, og så at hun gik igang med at pakke. "Please ikke forlad mig"Sagde jeg, og prøvede at styre min stemme. "Det kan jeg ikke" græd hun. 

Jeg gik ud af værelset, og satte mig på trappen. Jeg var selv skyld i det her. Den eneste jeg kunne være sur på, var mig selv.

Døren gik op ind til værelset, og Melanie kom ud med to store tasker. Hun gik bare direkte forbi mig, og ned af trapperne. Jeg betragtede hende, imens hun tog sine sko og jakke på. "Jeg elsker dig" sagde jeg. Hun rystede bare på hovedet. Hun trådte 2 skridt frem, så hun kunne se mig bedre. "Kan du huske, den sidste uge inden Jason kidnappede mig?" spurgte hun. Jeg tænkte mig godt og grundigt om, men kunne ikke helt komme i tanke om noget. "Hvad der?" spurgte jeg. Hun kiggede ned i jorden, og sukkede. "Da vi havde sex?" sagde hun. Hun kiggede på mig, og jeg kiggede bare uforstående på hende. "Jeg er gravid Justin"Hulkede hun, inden hun spurtede ud af døren. Jeg nåede kun lige at rejse mig, da hun sagde de ord. 
Hun var gravid. Jeg skulle være far. Og nu var hun væk. Jeg forstår virkelig at fucke alting op! 

Jeg hamrede min hånd ind i væggen, så der kom et hul. Jeg tog mig til hovedet, og sparkede til alle ting jeg gik forbi. Hvad fanden havde jeg gjort?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...