Back ♦️ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jan. 2014
  • Opdateret: 18 maj 2014
  • Status: Igang
Nala Collins skal hen til hele hendes fremtid i sommeren, netop Londons bedste musik skole! Hun har ventet på dette øjeblik hele sit liv, og glæder sig til at vise sit talent foran de andre unge mennesker. Nala kan netop synge og spille på alt verdens musikinstrumenter. Da Nala kommer hen på skolen for hun et værelse, og skal dele det med tre andre piger! Perrie, Eleanor, og Sophia! Nala for sig en god start på skolen, men hvad sker der når pigerne støder uheldigt vis ind i, Niall Horan, Louis Tomlinson, Zayn Malik, Liam Payne, og Harry Styles. Nala finder hurtigt ud af at de er skolens bad boys, men dem ville Nala ikke finde sig i, selvom Perrie, Eleanor og Sophia, siger at det er en dårlig ide at sige dem imod. Nala for rigeligt af problemer den sommer! Og måske små følelser?

92Likes
100Kommentarer
9139Visninger
AA

17. kap 15 - "Jeg er bange"

 

Nalas synsvinkel:

"-Og pludseligt kom Niall løbende ned af gangen, hvor han råbte at Nala blev slået!-" Jeg vender mig stille om i sengen, og putter mig bedere ned i dynen. Jeg orker slet ikke at åbne øjnene, da jeg er øm over det hele! Så jeg beslutter mig for at lytte til deres samtale. 

"Travis og Will gav hende mavepustere, lussinger, og jeg ved ikke hvad! Jeg kan ikke få hendes skræmte og bange øjne ud af mit hovede! Venner hun havde brug for mig, for os" Siger Harry trist. Jeg åbner diskret det ene øjne, men uheldigt vis ser Zayn det. "Venner hun er vågen!" Jubler Zayn, og sætter sig helt hen til sengen jeg ligger på. De andre styrter også her hen, og sætter sig ned på min seng. Jeg løfter stille min ene hånd for at klø mig i øjet, men en stor smerte skyder om igennem min arm. Jeg ligger den hurtigt ned i sengen igen, og et lille piv lyder smertefuldt fra mig. 

"Er du okay?" Spørg Nialler sødt om, som sidder nede ved mine fødder. "Hva-" Jeg afbryder mig selv med at hoste, da den krasende fornemelse i halsen kom. "Hvad ser det ud til" Hvisker jeg træt, og lukker stille mine øjne i igen. Alt det jeg har taget, har virkeligt ikke været godt for mig. Jeg bliver nød til at få mig en udpumpning på et tidspunkt! Da jeg åbner øjnene igen, kigger jeg op i Harrys øjne. Min Harrys øjne. 

Han smiler skævt til mig, hvor han derefter tager hans hånd i min. Vær gang han giver mig det blik, bliver jeg vær gang helt forelsket i ham igen. Jeg høre så Louis hoste falsk, hvor han derefter peger over i mod døren. De andre nikker, og efterlader Harry og jeg alene. Jeg ryster blidt på hovedet af dem, og kigger op på Harry der allerede kigger på mig. Da jeg kan høre døren lukke helt i, bliver jeg helt desparat efter at sige dette her jeg vil sige nu.

"Harry, undskyld! Jeg har virkeligt kvajet mig! Jeg gjorte det ikke for at være ond i mod dig! Men efter den fejltagelse med første gang jeg tog stofferne, der blev jeg virkeligt ked af det. Jeg kunne ikke finde mig selv længere! Jeg gad ikke skuffe dig endu en gang, så jeg tænkte at vis jeg bare forsvandt ud af dit liv, så vil jeg ik' kunne såre der mere! Så jeg kyssede ham kun, så du ik' vil komme tilbage. Fordi jeg vidste vis jeg hørte din bedene stemme igen, så vil jeg ikke kunne fuldføre dette her! Je-" Harrys bløde læber afbryder mig i min lange talestrøm, og jeg slapper helt af igen. Vores kys er langsomt, i mens hans hånd blidt nusser min kind. Harry trækker sig meget lidt ud, og kysser blidt min kind.  "Det eneste der vil kunne såre mig-" Han kysser derefter min anden kind, og hvisker igen i mit øre. "-Er vis du forsvandt, ud af mit liv" Jeg nikker stille, og smiler kort til ham.

Han giver blidt min hånd et klem, inden han trak sig helt ud igen. Han griner pludseligt stille for sig selv, inden han køre hans tommeltot over hans underlæbe. "Hvad griner du af?" Spørg jeg forvirret om, og et lille smil planter sig på mine læber. "Du- Du bløder på læben" Fniser han, og køre derefter hans tommeltot over min underlæbe. Jeg slikker hurtigt på tommeltotten da den køre over min underlæbe, inden han fjerner den helt fra min læbe. "Ad" Griner Harry, og tørre hans finger af i min dyne. Jeg tygger lidt på smagen, inden jeg svare ham. "Jep det var %100 blod" Griner jeg, men stopper hurtigt da det bare gør på mig. 

Der er lidt stilhed, hvor vi bare kigger på hinanden. "Venner?" Spørg jeg sødt om, og smiler stort til ham. "Kærester?" Spørg Harry så om, som kommer som en overraskende for mig. "Hvorfor vil du være kærester med mig igen, efter alt dette her rod?" Han griner kort af mig, og giver mig hans skæve smil. "Fordi jeg ved du gjorte det af kærlighed" Sagde han kærligt, og gav endu en gang min hånd et klem. "Det vil jeg meget gerne. Harry. Edward. Styles" Han smiler stort til mig, og kysser endu en gang mine læber.

Da Harry trækker sig igen, kigger han over i mod døren. "Okay venner, vi er færdige, i behøver ikke at lytte ved døren længere!" Råber Harry højt. Små grin lyder ude ved døren, og et lille 'Av' lyder også. De alle kommer væltende her ind, med nogle akavede smil. 

Nu skal jeg bare holde mig væk, fra mit gamle 'slæng' i hele næste uge.

 

 

***

Samme dag - frokost:

 

Mit tøj + hår + taske:

 


 

Jeg er glad for at drengene ikke skadet mig på benene eller armene, fordi ellers vil jeg få det varmt. Man kan dog se et meget utydeligt blåt mærke på mit inderlår, men man ser det ikke lige sådan helt. Det er dog sært at se mig med så meget makeup på, siden der er nogle små blå mærker i mit ansigt. Trist men sandt.

Jeg er vendt tilbage til mit gamle look, som er meget mere behagligt! Alle de nittere var irreterne, og den sorte farve gjorte mig så kedelig at se på! Nu er jeg på kjoler og nederdele igen! 

De andre piger var gået ned i kantinen, da jeg lige skulle tjekke mig for blå mærker. Jeg låser værelsedøren i, og trasker ned af pigernes gang. Jeg kom hurtigt ud på skolegangen, hvor ikke en skygge var. Man skulle tro at vi var dyr! Klokken ringer til frokostpause, og alle styrter ud til kantinen. Sådan er det bare på alle skoler!

Jeg skuber kantinedøren op, og træder ind i den larmende kantine. Mine øjne skimmer hele lokalet, og lander på Harry der vinker mig over. Jeg går med hurtige skridt der over i mod, men en hånd på mit håndled stopper mig. Jeg kigger forskrækket på personen, og ser det er Will..

Jeg prøver hårdt at rive min arm til mig, men han strammer bare grebet mere. "Stop nu! Det gør jo skide ondt!" vrisser jeg af ham, og prøver igen at rive min arm til mig. Will river mig pludseligt ned på mine knæ, så et lille piv kommer fra mig. Jeg kikker stille op til ham, som en 5 årige pige der har gjort noget galt. 

"Sæt dig ned her hos os! Og vis du prøver på den mindst lille ting, så dør du denne her gang! Og denne gang kommer din kæreste og hans venner ikke i vejen!" Vrisser han surt, og strammer hans greb endu hårdere. En tåre triller hele vejen ned af min kind, og lander blidt på jorden. "Will slip hende!" Jeg kikker overrasket op, og ser Harry der er meget større her nede fra! Will slipper mig hurtigt, og skubber mig væk fra ham. Jeg lander nede ved Harrys fødder, da et hulk undslipper mine læber.

Harry løfter mig op at stå, og stiller mig foran ham. Han ligger nogle beskyttende arme rundt om mig, så en masse varme fylder min krop. "Vis du så meget som rør hende igen, så vil du ikke vide hvad der sker!" Harry vender sig hurtigt om, og går med mig hen i mod de andre. 

Dette her er så ydmygende for mig! Jeg følger mig så svag og lille, og det er et helvede! Jeg kikker ned i jorden hele vejen der over, i mens jeg kan mærke Harry nogle gange give mig små kys. Vi kommer over til vores bor, og Harry sætte mig oven på hans skød. De andre er helt tavse, mens deres blikke nærmest brander på mig. 

Jeg lænder mig tilbage i Harry bryst, og ligger mit hovede i mellem hans skulder og hovede. Jeg kysser blidt hans hals, og lukker blidt mine øjne i. "Jeg er træt af dette her" Siger jeg nok mest til mig selv, og bliver med det samme nusset af Harry. Hans hånd køre i beroligende cirkler på min ryk, så jeg nynner stille for mig selv. 

"Harry?" "Hm.." Svare han mig, og ligger hans hovede oven på mit. "Jeg er bange" hvisker jeg til ham, så han trækker mig væk fra sig. Han kigger mig dybt i øjnene, og stopper med at nusse mig. "Hvad sagde han til dig?" Spørg han beskyttende om, og de andre lytter hurtigt med. "Ha-Han sagde jeg skulle sætte mig ho-hos dem, og vis jeg prøvede på det mindste, så vil je-jeg d-dø. Og i ikke ville kunne rede mig denne her gang" Svare jeg stille, og kigger ned i hans skød. 

Han presser mig hurtigt op af ham igen, og nusser mig i rykken. "Bare rolig søde, vi ville ikke lade dig være ude af syne" Hvisker han, og jeg følger mig med det samme trykkere. Lidt tid gik med stilhed, hvor jeg 'næsten' faldt i søvn, men så kommer en lyd fra vores højtalere.

"Goddag alle tanlentfulde mennesker! Mit navn er Dave Cameron, og jeg står for jeres Prom, som skal holdes på næste Lørdag kl. 18. I skal møde op med et 'date' til ballet, og vis man ikke har en 'date', så kan man sætte sig over til bænken, og være den heldige der bliver valgt af en dreng eller en pige, og skal danse med personen! Alle jer unge mennsker skal møde op i deres fineste klæder, og tage noget specielt med til deres 'date'. Vi holder det nede i idrætshallen, da det er det største lokale her i bygningen. Det er kun drengene som må spørge, så held og lykke til dem der er til drenge. Nu vil jeg fortælle lidt om overraskelsen: Der bliver afholdt dette her 'spil' den aften, hvor nogle personer bliver ført ind i nogle helt hvide rum. Inde i rummet må der være to personer i, og der ende må de ikke sige nej til noget. De skal hele tiden være postive! Fx. vis den ene sagde 'smid tøjet'-" Alle i hele kantinen griner, og klapper af højtalerne. Jeg bliver mærkeligt nok utryg ved dette her 'spil'. "- så må personen ikke sige nej eller afvise personen på den mindste måde! Så man skal gøre det lige meget hvad! Man må udfordre personen en gang, og derefter er spillet færdigt! Det var alle informationerne, håber i forstod spiller. Vi ses til PROM!" Råber Dave i højtalerne, og alle i kantinen snakker løs. 

 

 

Endu et kapitel!

Jeg er sååå doven! Jeg har igen ikke rettet, 

så undskyld for stavefejl og alt dette der crap. 

Tak for 101 favoritter! Jeg er så fucking freaking glad for det!

Håber i herlige mennesker kunne lide kapitlet!

Ses snart håber jeg :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...