Feriedrama på Fillippinerne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jan. 2014
  • Opdateret: 11 feb. 2014
  • Status: Igang
Ella og Rebecca er to tretten årige piger, og bedste veninder. De to piger skal sammen tilbringe deres ferie sammen på et krydstogtskib på Fillippinerne, og de to piger oplever et ret stort drama på ferien.... Denne Movellas er udgivet for min veninde, og er skrevet som en skoleopgave. Vi har i fælleskab bygget videre på historien, og denne del er vigtig for næste del er historien '' Feriedrama i London'' som er en direkte forsættelse af denne. Genren er ''Robisonade'', men resten af historien er en ganske normal fiktions historie om fyre, kærlighed og venskab. Skriv gerne respons i komentaren! <3

2Likes
0Kommentarer
411Visninger
AA

5. Kapitel 5

Samme dag opdagede vi, at der på øen var en masse kokospalmer og en lille kilde mellem palmerne. Vandet i kilden var rent, men smagte lidt af fisk. Vi havde også fundet en stor sten, som vi kunne åbne kokosnødder med. Jeg havde en kæmpe frygt for at vi aldrig blev fundet og ville dø her. Og jeg savnede mine forældre, Emily og det hele så meget, at det ikke var til at holde ud. Hvis ikke Rebecca havde været her, var jeg helt sikkert død af ensomhed.

                                                                                                                                                               

Vi havde opholdt os på øen i fjorten dage nu. Det var frygteligt at ingen indflydelse at have på noget, og jeg blev ved med at tænke på, hvorfor der ikke var noget redningsfolk der havde fundet os efterhånden. Vi levede af vand fra kilden, kokosnødder og nogle mærkelige orange frugter, vi havde fundet på en busk. Jeg savnede at snakke med nogen, og selvom Rebecca var her, var vi næsten holdt op med at snakke sammen mere. Jeg mindedes de mange tusind timer vi havde tilbragt sammen de sidste mange år. Vi mødte hinanden i børnehaven, men blev først rigtigt veninder i skolen. Vi kunne ligge og grine sammen uden nogen rigtig grund i flere timer, og vi plejede at snakke, råbe og grine sammen i mange timer hver eneste aften. Men det hele var anderledes nu.

 

Den eftermiddag var Rebecca og jeg faldet i søvn ved vores soveplads omme bag en palme. Pludselig vågnede jeg ved lyden af nogle lave stemmer langt væk. Ellers var her helt stille og fuldstændig mørkt. Rebecca havde ikke tændt det bål hun plejede at tænde før solen gik ned. Jeg spejdede rundt, og fik øje på stemmernes ejermænd. Nogle mænd sad langt væk i en lille båd, og blev belyst af noget der lignede en lygte. Jeg famlede mig frem i mørket i håb om at finde Rebecca. Efter lidt tid fandt jeg hende nogle meter væk, helt krøllet sammen og sovende.

”Rebecca! Vi er reddet!”

Rebecca gryntede i søvn.

”Vågn nu, please! REBECCA, VÅGN!”

Jeg kiggede i desperation i den retning skibet havde været, men kunne ikke se det. Her var helt sort. Jeg skreg i håb om at de ville høre os, men det var hundredevis af meter væk, det vidste jeg. De var forsvundet, og vi kunne umuligt blive fundet. Jeg famlede mig frem i mørket bare for at gøre noget, men da jeg faldt i sandet, blev jeg liggende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...