The Small Tears | 1D

Niall og Cara på henholdsvis 23 og 22, er forældre til lille Jade på næsten 1 år. Cara er hjemmegående og Niall er stjerne på højt plan. Det er ikke ligefrem nemt for Niall og Cara at opdrage et barn, samtidig med at berømmelsen er lige i hælene på. Den lille familie, tager sammen med Nialls bandmates, på tourne, men en skæbnesvangre dag, tager det hele en kæmpe drejning. Jade er væk. Hun er væk. Kidnappet, om natten. Finder de nogensinde Jade igen? Vil de nogensinde se hendes klare, krystal blå øjne igen? En ting er sikkert, hun er i større fare for hvert minut der går. Hvem har kidnappet hende? Følg med i The Small Tears og følg mysteriet om Jade.

64Likes
92Kommentarer
4261Visninger
AA

8. Kapitel 5

”Jeg vækker Jade.” Sagde jeg, og rejste mig for at gå over til Jade.

Hun havde et lille fint pink tæppe over sig. Jeg trak tæppet af hende, og tog hende op. Hun åbnede stille sine øjne, og gabte. Jeg satte mine hænder i siden på hende, og begyndte at kilde hende, kun få at få hende til at blive mere frisk. Hun grinte højlydt, med hendes søde babylatter som kun kunne få andre i godt humør.

”Niall, måske skulle du bare få hende i noget overtøj?” Spurgte Cara, og rakte mig Jades jakke.

Jeg tog begge hendes arme igennem ærmerne, og lukkede jakken. Jeg tog efterfølgende hendes sko, på hende. Man kunne tydeligt mærke at flyet bevægede sin ned af nu, Jade virkede stadig ikke til at være sig selv endnu, men er alle det når de lige er vågnet? Nej, det er jeg i hvert fald ikke.

Jeg gav Cara Jade og gik ind til drengene igen. Hvor jeg lige skulle pakke de ting sammen, som jeg havde taget frem, der var blandt andet, nogle spil som drengene og jeg havde spillet. Der var også en masse tomme slikposer, da man jo ikke kan spille spil, uden at spise slik, ifølge Zayn.

”Hvad skete der med Cara?” Spurgte Harry.

”Åh, det var heldigvis bare et mareridt.” Svarede jeg efterfulgt af et smil. Så jeg ville virke så selvsikker som mulig, men jeg kunne ærligtalt, ikke få det ud af mit hoved. Hvad havde hun drømt?

”Det lød godt nok voldsomt, men godt at det bare var et mareridt.” Svarede Harry tilbage, inden han gik over for at tage sin jakke.

Vi satte os alle i sofaerne, og tog sele på. For der ville ikke gå mere end 1 minut, før vi ville lande.

Og ligesom jeg havde tænkt det, kom det sædvanlige bump når man er på landingsbanen. Jeg kunne hører Jade grine, hvilket overraskede mig før det er skam første gang hun er ude og flyve. Men jeg er bare glad for at hun ikke græder.

”I må gerne forlade flyet.”. Flyets Stewardesse, kom til syne i den lille kabine ved udgangen. Hun smilede venligt, som vi andre bare gengældte.

Jeg spændte min sele op, rejste mig og ventede på at Cara kom ud med Jade og de andre piger. Da de kom ud, gik Eleanor direkte op til Louis, Sophia gik med Jade med gik alligevel op til Liam. Og jeg tog Caras hånd, og flettede hendes tynde fingre ind i mine.

Vi forlod alle flyet, og gik igennem gangen inden vi ville komme ind i selve lufthavnen. Jeg gik for det meste bare og kiggede i jorden, jeg vil så gerne vide hvad Cara havde drømt. Jeg kunne simpelthen ikke få det ud af mit hoved, hun virkede også selv en smule fjern. Og jeg vil gætte på at hun nok også tænkte på drømmen.

”Måske er det ikke så fedt for Liam at holde Jade, hvis der nu er mange fans?” Spurgte Cara, Liam? Jeg kiggede hen på Liam, og ganske rigtigt det var nu Liam som holdte Jade.

”Jo, jeg ved skam ikke hvordan hun reagere, og jeg tror ærligtalt ikke at Liam vil har ansvaret for hende. Hvis hun nu skulle flippe ud.” Svarede jeg, gav slip på Caras hånd, og gik over til Liam.

”Liam, tror du ikke at det er bedst jeg tager hende nu hvor alle fansene kommer?” Spurgte jeg, selvom jeg lige meget hvad. Ville tage hende med mig.

”Jo, det er nok bedst!” Svarede han, og gav mig Jade.

                                                           
                                                                                            **

Vi var endelig ankommet til vores hotel, der havde været tonsvis af fans i lufthavnen. Så det havde været en smule besværligt at komme frem og tilbage, men vi klarede det! Det tog selvfølgelig også lidt tid at tage billeder, og skrive autografer til mange af de fans der nu var der. Jade havde taget det overraskende godt, hun havde været åben og vinket til en masse af pigerne.  Hvilket gjorde mig super glad, og det gjorde det også meget lettere end at hun bare havde grædt.

Jade sov, og Cara var lige ovre hos Sophia. Jeg vidste ikke helt hvad det var de skulle, men jeg er sikker på at det bare er noget pigefnidder. Louis havde sagt at han ville kommer over til vores hotelværelse, da vores første koncert i morgen, og Louis og jeg planlægger altid at lave noget specielt. Til den første og sidste koncert, så jeg kunne ikke vente med at høre hvilke planer Louis havde. For jeg havde ærligtalt ingen idéer.

Jeg blev nød til at fortælle en eller anden om den irriterende drøm. Jeg kunne simpelthen ikke få den ud af mit hoved, og jeg havde ikke rigtigt lyst til at snakke med Niall om det. Jeg var bange for, at han overhovedet ikke ville kunne forstå mig.

Jeg har hele tiden haft det som om de der, kulde, følelses løse og ondskabsfulde øjne var der når jeg kiggede på noget sort. Jeg havde det også som om, nogle hele tiden holdt mine håndled. Det var forfærdeligt, og ekstremt ubehageligt.

”Cara, hvad var det du ville fortælle mig?” Spurgte Sophia, hun kiggede forvirret på mig, da hun sikkert ikke kunne forstå hvad der var galt.

”Du ved, der i flyet, hvor jeg havde mareridt?” Spurgte jeg, Sophia nikkede tøvende som svar.

”Jeg kan bare ikke tænke på andet, jeg har det som om jeg stadig kan mærke det der skete. Og jeg føler mig hele tiden utilpas.” Svarede jeg.

”Åh, jeg er sikker på at du bare skal komme på andre tanker.” Svarede Sophia, og smilede beroligende – som gjorde mig ekstremt tryg.

”Du har nok ret!” Svarede jeg, jeg var glad for at jeg lige kunne komme ud med det. Jeg følte mig en smule lettet over ikke at holde det for mig selv længere.
 
”Når jeg tror jeg smutter over til Niall igen, og får noget søvn.”. Svarede jeg, gik ud af døren og over til Niall og mits værelse.

Jeg stod lidt og trippede ude foran døren, jeg var så fandes bange for at Niall ville spørge ind til min drøm. Som jeg bestemt ikke havde lyst til at tænke på længere – komme på andre tanker, Som Sophia sagde. Hvad det eneste jeg havde lyst til.

Jeg trak ned i håndtaget, og åbnede døren. I den lille stue, var der ingen så jeg ville gætte på at Niall enten er sammen med Jade, eller sover. Da jeg trådte et skridt ind i den lille hotel stue, kunne jeg med det samme høre snorken. Hvilket selvfølgelig – til mit held, at Niall sov.

Så jeg listede ind på det lille soveværelse, hvor Jade og Niall lå og sov. Jeg fik taget mit normale tøj af, og mit nattøj på, hvor jeg derefter lagde mig ned i sengen. Og hurtigt blev min krop varmet, da det var en dobbelt dyne, og Niall allerede havde gjort den varm hvilket overhovedet ikke gjorde mig noget.

Jeg tænkte over de grå, triste øjne en enkelt gang. Inden mine øjenlåg, tungt lagde sig ned over mine øjne.

”Beatiful?”-”Nialler?” Svarede jeg tilbage, jeg var ellers næsten lige ved at falde i søvn.

”Hvad var det med din drøm tidligere?” Spurgte han. Nej, pis. Hvorfor? Han skulle jo bare sove, og slet ikke spørge ind til den. Jeg tøvede lidt, inden jeg gik i gang med hele forklaringen om drømmen. Niall var opmærksom igennem hele min genfortælling.

”Åh, beatiful det er jeg ked af. Kom endelig til mig, hvis der er noget der plager dig!” Svarede han, og lagde sin arm om mig

”Tak.” Samtykkede jeg, og med de ord prøvede jeg igen at lukke mine øjne for at få noget søvn.


                                                                                       **

 


”Nej Niall, jeg gør det ikke.” Svarede jeg Niall, som prøvede at få mig overtalt til at være med oppe på scenen til en af deres koncerter. Jeg ville i det store hele gerne, men problemet var bare at jeg har sceneskræk. Altså ikke bare lidt, sådan virkelig meget sceneskræk. Jeg var sikker på at jeg ville kaste op, hvis jeg gik der op og så aaaaaaalle de fans! De jeg var mindre, ville min mor gerne have mig til at stille op med dans til en masse konkurrencer. Men jeg turde bare ikke, fordi jeg ikke kunne tage at så mange mennesker skulle kigge på mig – og slet ikke hvis jeg nu lavede en fejl.

”Ej Cara hvor er du bare kedelig!” Brokkede han sig, jeg tror faktisk ikke at jeg har nævnt for ham at jeg har sceneskræk. Og måske at det var en idé.

Jeg fortalte ham det, han var hurtigt forstående og gik over for at hente Jade. Hvor de derefter ville gå en lille tur, så jeg kunne sove. Da jeg ikke har, kunne sove hele natten på grund af den skide drøm, så jeg lå nu i hotellets seng men lukkede øjne og prøvede at falde i søvn.

 

 


Hvad? Nej, jeg sad her nu igen. I det mørke, kolde rum med den metalliske lugt.
Jeg sad dog denne gang ikke på en stol, men på gulvet. Jeg var igen bundet fast, mine arme og ben var bundet sammen. Og mine håndled blødte, så mine lyse leggins blev helt mørkerøde og fugtige. De sveg også helt vildt, fordi rebet sad over de dybe sår.
”Hallo?” Råbte jeg, denne gang kom der faktisk lyd ud af mig.
Men jeg fik intet svar tilbage, jeg fik i stedet kastet noget lige i hovedet. Det var ikke spor hårdt, men mit hoved var så ømt at det alligevel dukkede en del. Det var, let som fjer.
Og det landede lige på mit skød, jeg ville tage det op for at se nærmere på det. Men blev stoppede da jeg igen opdagede at jeg stadig var bundet fast.
Så jeg tog i stedet mit hoved tættere på mit skød, for at se hvad det var. Det var….Hår? Der var cirka 5 cm, det var lyst og krøllet. Det lignede at det lige var blevet klippet af en person.
”Hvis du ikke snart gør det som jeg siger, er håret ikke det sidste jeg ryger!” Svarede den genkendelige stemme. Den var hård og kold, som om personen vare ligeglad – hvilket jeg egentlig også er sikker på personen er, ellers ville jeg nok ikke være her.
Men hvad fanden snakkede mennesket om?
”Gør det for helvede eller det bliver værre end du nogensinde havde regnet med!” Råbte stemmen lige ind i hovedet på mig, jeg prøvede og tage mine ben op under mig men kunne ikke. Så jeg begyndte i stedet at ømme mig, for at personen måske forstod min hentydning.

Heeeeej alle smukke mennesker!

Så fik i lige bekræftet at drømmene alligevel betyder en del, så bare glæd jer! Jeg håber at mine opdateringer er en smule bedre for tiden. Jeg prøver i hvert fald at blive bedre til at opdatere. Har i nogen idé om, hvem 'personen' er? Jeg ved det bare ved det er, muhaha! :D Jeg takker lige til alle der læser med, det betyder meeeeeget mere end i tror, og endelig skriv vis der er noget jeg kunne gøre bedre. Jeg ville blive så glad for en smule respons!

Knuuuuus :*

 

Lea

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...