The Small Tears | 1D

Niall og Cara på henholdsvis 23 og 22, er forældre til lille Jade på næsten 1 år. Cara er hjemmegående og Niall er stjerne på højt plan. Det er ikke ligefrem nemt for Niall og Cara at opdrage et barn, samtidig med at berømmelsen er lige i hælene på. Den lille familie, tager sammen med Nialls bandmates, på tourne, men en skæbnesvangre dag, tager det hele en kæmpe drejning. Jade er væk. Hun er væk. Kidnappet, om natten. Finder de nogensinde Jade igen? Vil de nogensinde se hendes klare, krystal blå øjne igen? En ting er sikkert, hun er i større fare for hvert minut der går. Hvem har kidnappet hende? Følg med i The Small Tears og følg mysteriet om Jade.

64Likes
92Kommentarer
4262Visninger
AA

7. Kapitel 4


 

"Eleanor, Sophia!" Sagde jeg, hvis de også skulle med, kunne det her ikke bliver bedre!

Jeg kiggede ind i Eleanors brune øjne, som var helt blanke. Hvorfor græd hun dog?

”El, er der noget galt?” Spurgte jeg, hun kiggede bare på mig og sendte mig et smil.

”Hun er simpelthen blevet så stor!” Svarede hun, og hentydede til Jade. Græd hun virkelig over det? Men på den anden side, ser hun jo hende heller ikke hver dag. I modsætning til Niall og jeg, der bare ’vokser’ med hende, vi tager det bare som det kommer.

”Jeg er enig!” Svarede Sophia, og de andre meldte sig hurtigt enige. Jeg smilede bare, da jeg synes det var så sødt!
 
Vi stod alle længe bare og betragtede Jade, hun sad på armen af Niall. Hendes lyse hår, som gik hende til ørene, krøllede en smule. Og hendes blå øjne, lyste af glæde, mens hun bare smilte.

”Må jeg ikke godt holde hende?” Spurgte Eleanor, det er så sjovt når hun spørg. For hun kender jo godt svaret.

”Selvfølgelig må du det, El hvorfor spørg du overhovedet?” Svarede jeg, med et smil på læben. Hun tog bare Jade på sin arm, og grinte.

Alle vendte sig rundt, så de nu stod med front mod Eleanor. Mens vi igen alle bare stod og små snakkede, begyndte Jade at pege på Niall.

”Feaar.” Sagde hun, mens hun rakte ud efter Niall. Niall stod med kæben helt ned på gulvet, for Jade havde lige sagt sit første ord! Min datter har lige sagt sit første ord! Min helt egen datter! Også var det endda ”far.” Niall vil jeg ikke snakke om andet, det næste stykke tid!

”Hun sagde lige sit første ord!” Råbte Niall, tog Jade fra Eleanor og svingede hende rundt i luften. Jeg stod også bare med et kæmpe smil på læben. Alt er perfekt, intet kan være mere perfekt lige nu!

Jeg mærkede en kold hånd, på min bare skulder og vendte mig hurtigt om – af ren refleks.

”Der er godt nok en der er glad!” Sagde Louis begejstret og Jeg nikkede ivrigt på hovedet.

”Han kommer ikke til at snakke om andet, i et stykke tid.” Svarede jeg tilbage, Louis gav mig bare et blik, som viste at han var helt enig.

Vi gik alle og små snakkede med hinanden. Der havde været noget personale, som havde taget vores bagage og ført det ud til flyet. Jeg mener nok at vi skulle flyve i et lille privat fly. Jade sad og legede en eller åndsvag leg med Harry – men de så ud til at hygge sig, og jeg er glad for ikke at have en sur Jade hængende på mig.

 ”Er alle klar? For vi skal i hvert fald ud til flyveren nu. Så hvis i ikke er klar, flyver vi uden jer!” Jokede Paul. Der var ingen der svarede ham, men de fulgte bare efter ham – ligesom mig.

Harry gik med Jade, Sophia og Liam, Eleanor og Louis og Niall, Zayn og jeg.

Da vi forlod rummet, blev mine ører igen fyldt med en masse larm. Denne gang var det dog ikke af sindssyge, besatte, skrigende piger. Men en masse larm, som blev lavet af alle de travle mennesker der befinder sig i lufthavnen.

Vi gik i små 3 minutter, vil jeg tro. Men vi er i hvert fald ved flyet nu, vi venter på at kunne komme ind. Zayn har nu overtaget Jade, mens Harry står og spiller fjollet omkring hende – skøre mennesker!

”Alle som skal med flyet til Berlin, skal gå ombord på flyveren nu.” Sagde den falske stewardesse stemme, jeg havde altid synes at stewardesser er så Piv falske, at det næsten ikke kan blive værre.

Vi tog alle vores bagage, og gik ombord på flyet. Det var et lille fly, hvor man tydeligt kunne så at det var beregnet til ’særlige’ gæster. På hver side af flyets vægge, var der sofaer, men dog med seler. Så var der en dør som skilte flyet i to, på den anden side var der præcis det samme som i det første ’rum’.

”Pigerne i det ene rum, og drengene i det andet!” Råbte Louis.

”God idé Louis!” Svarede Zayn.

”Hm, det betyder vel så at pigerne tager Jade?” Spurgte jeg drillende, for jeg vidste jo godt at Zayn og Harry med garanti ikke vil af med Jade.
”NEJ!” Svarede Harry.

”Hvad med at vi deler tiden med Jade op?” Spurgte Liam.

”1 time hos drengene og 1 time hos pigerne.” Svarede Niall. Jeg kunne simpelthen ikke lade vær med at grine, vi diskuterede om hvor lang tid vi skulle have Jade, mere latterligt kan det vel ikke blive?

”Deal!” Svarede Sophia, og trak mig med ind i pigernes ’rum’.

”Ho..ld op de latterlige!” Fik jeg sagt imellem mine grin.

”Helt vildt!” Svarede Sophia og Eleanor i munden på hinanden. Og så var vi alle flade af grin, ikke fordi det var specielt sjovt, bare fordi vi er i så god stemning.

Vi stoppede alle med at grine, da grød kunne høres. Jade var begyndt at græde, hvad mon drengene havde gjort ved hende? Vi gik alle hen til døren ind til drengenes rum, men blev stoppet af Zayn der holdte Jade.

”Vi har skiftet mening, i får hende.” Svarede han, og gav Sophia, Jade og smuttede igen. Hvorfor i alverden havde de nu skiftet mening?

”Nå, nu gad de ikke have ansvaret for hende længere.” Sagde Eleanor, imens hun fniste en smule. Jeg gik over og tog Jade fra Sophia, så hun ikke skulle have ansvaret for en hylende unge.

Jeg vil gætte på at Jade er træt, men det er vel et meget godt tidspunkt. Da vi snart skal lette.


                                                                            **


Jeg kiggede rundt, her var helt mørkt og koldt. Her var også en mærkelig, metallisk lugt, måske… blod?
Det eneste jeg kunne se, hvor en lille lysplet langt væk fra hvor jeg er nu. Det føltes i hvert fald sådan.
Men som jeg nær studerede lyspletten, blev den langsomt større og større.
Og lyset blev med et, så skarpt at jeg blev nød til at tage en hånd foran øjnene. Men jeg kunne dog ikke flytte min hånd, den sad fast – eller er bundet fast. Hvorfor i alverden er jeg bundet fast?
”Caaara?” Blev der sagt, ondskabsfuldt og langtrukkent et sted fra, som jeg ikke kunne fornemme.
Jeg ville svare, men min mund var som limet fast.
”Caaara!” Blev der gentaget. Dog hårdere.
”Nu gør du som jeg siger! Ellers bliver det værst for dig selv.” Stemmen var denne gang, tættere på, meget tættere. Så tæt, at jeg kunne mærke personens åndedrat på min kind.
Jeg prøvede igen at svare, men intet lyd kom ud. Hvad skete der her?
”Hm, der gjorde du lige det hele meget værre!” Svarede stemmen hårdt.
Jeg kiggede til siden, men det eneste jeg kunne se var nogle kolde grå øjne, som lyste af ondskab.
Min hånd blev løsnet fra det stramme reb, om den stol jeg sad bundet fast til. Og langsomt blev der snittet store, lange og dybe snit i mit håndled.
Selvom jeg skreg af alle mine lungeres fulde kraft, skete der intet.

 

”Cara, cara! Vågn op!” Blev der råbt ind i hovedet på mig, jeg slog med det samme mine øjne op, og så Sophia. Som havde rusket i mig, for at få mig til at vågne.

”Hvad sker der?” Spurgte hun. Vent, var det hele bare en drøm? Jeg tog min hånd til mig, heldigvis var der ingen sår.

”Mareridt.” Svarede jeg, jeg havde helt lyst til bare at glemme den drøm. Hvad mon den overhovedet skulle betyde?

”Det siger du ikke, du sagde noget som var helt umuligt at høre. Også skreg du også?” Svarede Eleanor. Åh, lov mig bare at Niall ikke hørte det. For han bliver altid så bekymret, og hvad ville han ikke tænke hvis havde hørt mig skrige? Jeg kiggede til siden, hvor jeg så Jade ligge og sove så sødt.

”Hvor lang tid har vi eg….-” Prøvede jeg at sige, men blev afbrudt.

”Hvad i alverden sker der Cara?” Niall kom til syne i døren, og så virkelig bekymret ud. Åh, hvorfor skulle han også lige høre det.

”Rolig nu Niall, jeg havde bare et mareridt. Hvor jeg så åbenbart skreg i søvne.” Svarede jeg.

”Pus dog.” Sagde han, og satte sig i sædet sammen med mig.

Han trak mig ind i et kram, et stort dejligt varmt kram – lige hvad jeg havde brug for. 


 


Da jeg havde hørt Cara skrige, var jeg straks blevet bekymret. Men da hun fortalte mig at det dog bare var en drøm, fik jeg det meget bedre.

Men hvad hun havde drømt, havde jeg ikke tænkt mig at spørge om –  i hvert fald ikke lige nu. For jeg vidste at det bestemt ikke er sjovt at snakke om sit mareridt, lige efter at men lige har skreget i søvne. For så var det nok ikke bare en lille ting, det er i hvert fald, meget usædvanligt at skrige i søvne.

Da jeg holdte om hende, kunne jeg mærke at hun rystede. Okay, det havde helt klart ikke været en behagelig drøm! Jeg havde ikke tænkt mig at give slip på hende, jeg vil først give slip når hun gør. Jeg havde tidligere været på Twitter, og det så ud som om at beskeden om at vi snart lander i Berlin. Var ret spræt, så vi kunne nok godt forvente en masse fans.

”Cara, jeg vil bare lige gøre dig opmærksom på en ting.” Sagde jeg.

”Ja og det er?” Spurgte hun mod mit bryst.

”Jeg tror godt at du kan regne med at der er mange fans, i lufthavnen. Men vi er hurtigt ud af flyet, inde i lufthavnen og ude igen.” Svarede jeg, hun begyndte at bevæge sig lidt, Så jeg gav slip på hende.

”Bare de ikke skriger mig op i hovedet går det. Hvornår lander vi egentlig?” Spurgte hun, det er faktisk ret sjovt. Hun har altid godt kunne lide vores fans – trods hate. Men hun står helt af hvis de skriger hende lige op i hovedet, det kan hun simpelthen ikke fordrage.
 
”Jeg mener faktisk at vi lander om 2 minutter.” Svarede jeg.

 


Heeej alle dejlige mennesker, længe siden I  know! Først vil jeg lige undskylde for den totalt lorte opdatering lige for tiden. Men jeg har såååå mange andre ting at se til, men jeg lover at det nok skal bliver bedre. Når, tror i at Caras drøm har nogen betydning for fremtiden? Og hvem tror i egentlig det var i drømmen? Jeg ville blive suuuuper glad for en smule respons! Knuuus

Lea

 

                                                  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...