The Small Tears | 1D

Niall og Cara på henholdsvis 23 og 22, er forældre til lille Jade på næsten 1 år. Cara er hjemmegående og Niall er stjerne på højt plan. Det er ikke ligefrem nemt for Niall og Cara at opdrage et barn, samtidig med at berømmelsen er lige i hælene på. Den lille familie, tager sammen med Nialls bandmates, på tourne, men en skæbnesvangre dag, tager det hele en kæmpe drejning. Jade er væk. Hun er væk. Kidnappet, om natten. Finder de nogensinde Jade igen? Vil de nogensinde se hendes klare, krystal blå øjne igen? En ting er sikkert, hun er i større fare for hvert minut der går. Hvem har kidnappet hende? Følg med i The Small Tears og følg mysteriet om Jade.

64Likes
92Kommentarer
4273Visninger
AA

6. Kapitel 3

Jeg vågnede ved at nogen rørte på sig – Cara, hvem skulle det ellers være? Hun lå med hoved på mit bryst, solen skinnede ind gennem vinduet, og gjorde mig med et mere vågen. Jeg rakte ud efter min IPhone som lå på natbordet, jeg trykkede på tænd knappen.

12:23!

FUCK, vi skal være i lufthavnen om 1 time.

”Cara, vågn op! Vi er virkelig sent på den!” Jeg ruskede i hende for at få hende til at vågne, og hun reagerede med det samme.

”Hvad er klokken?” Spurgte hun søvnigt.

”Halv et, skynd dig at komme op!”. Hun spærrede øjnene op, og satte sig op. Hendes morgen hår, og ’nøgne’ ansigt tiltræk mig virkelig, jeg ved bare at Jade bliver lige så smuk!

”Jeg vækker Jade.” Svarede hun, men sin en smule hæse morgenstemme, hun var hurtigt ude af værelset, og inde på Jades værelse.

Jeg hoppede i et par jeans og en T-shirt, og gik ud for at lave morgenmad. Det store bliver det nok ikke til, da vi har 1 time til at gøre os klar og kører ud til lufthavnen.

Jeg fandt nogle brød frem, satte to skiver i brødrasteren. Fandt diverse morgenmadspålæg frem, og smurte en mad til Cara og jeg hver. Cara kan give Jade med i bilen, vi har ikke tid til at give hende hendes grød nu. Jeg tog den mad jeg havde smurt og tog en ordentlig bid.

Cara kom ind i køkkenet, hun var kommet i tøjet og det samme var Jade. Hun sad på armen af Cara, smilede over hele krydderen, og hoppede op og ned. Hun lignede en eller anden overglad abe, som lige havde fået sin første banan. Fokuser Niall, du har travlt! Jeg kyssede hurtigt Cara på munden, og Jade på panden hvor efter at jeg så tog Jade, så Cara kunne spise.

”Jeg har smurt en mad til dig, og pakket Jades grød ned, så kan du give hende det i bilen.” Sagde jeg, med en ustyrlig Jade på armen, hvorfor i alverden har hun så meget krudt i bagen i dag?

”Tak Niall, kan du ikke lige prøve at køre hende lidt træt?” Spurgte hun og hentydede til Jade. Inden hun tog en kæmpe bid af sin mad.

”Jo, beautiful. Men husk at vi virkelig skal skynde os!” Svarede jeg, da jeg opdagede at vi overhovedet ikke stressede rundt som vi burde.

Jeg forlod køkkenet, til fordel for stuen. Hvor jeg satte mig i den sorte sofa, og satte Jade på mit skød. Hun begyndte at hoppe lidt op og ned, ligesom på Caras arm. Hun smilede stadig lige så meget som før, hvilket kun kunne få mig til at smile.

Jeg rakte ud efter noget legetøj der lå lidt længere henne i sofaen, og med en finger fik jeg fat i det, og gav det til Jade. Hun tog det bare i munden og tyggede lidt på det, for at smage om det kunne bruges. Men da hun smed det ned på gulvet tog jeg det som et nej, men hun grinte bare. Så det var måske bare ikke det hun havde lyst til?

Jeg rejste mig fra sofaen, som jeg ellers sad så godt i. Kastede Jade op i luften og greb hende igen et par gange, det fik hende blot til at grine end mere. Tro mig, jeg kan altså ikke stå for den babylatter, den er simpelthen så cutiie!

                                                                         **

Jeg havde efterhånden kørt Jade pænt træt. Cara havde gået rundt og pakket de sidste ting, men fuck jeg har glemt at tjekke klokken!

13:12

FUUUCK IKKE IGEN!

”CAAARA!” Råbte jeg, så det garanteret kunne høres helt ind hos naboen.

”NIALL.” Råbte hun drillende tilbage, inde fra soveværelset.

”Jeg mener det, vi har igen glemt tiden. Vi skal af sted og det er nu!” Råbte jeg tilbage og tog Jade på armen.

”Vi er virkelig ikke gode til det her tids shit!” Sagde Cara, jeg rystede bare på hovedet af hende. Da hun tog en hånd op foran munden, fordi hun opdagede at hun bandede foran Jade. Og det brød hun sig bestemt ikke om.

Jeg tog alle kufferterne ud i gangen, og tjekkede at vi havde alt med, og det sådan ud. Cara overtog Jade, mens jeg holdte, kufferterne. Jeg fik låst døren og hen til vores bil, hvor Cara var i fuld gang med at spænde Jade fast.

Jeg lagde tingene ind bag i bilen, og satte mig ind på fører sædet, Cara sad på bagsædet med Jade da hun som sagt skulle have mad.


Jeg drejede nøglen, startede bilen, og satte kursen som lufthavnen.

Niall havde heldigvis fået dæmpet Jades vilde humør ned, så hun sad næsten helt stille da jeg gav hende mad. Det var da også utroligt at vi kan glemme tiden, to gange på så lidt tid endda!

Det var da et held at vi havde pakket alt i går aftes, ellers havde vi da aldrig nået det. Da jeg havde givet Jade nok mad, fjernede det mad hun hende om munden, og pakkede hendes mad ned i tasken igen.

Man var begyndt at kunne skimte lufthavens store bygning, det så desværre ud som om der var mange fans og paps, hvilket vi bare overhovedet ikke havde tid til.

Da vi nåede parkeringspladsen, blev bilen med det sammen omringet af fans, men heldigvis kunne jeg se at Paul stod bag ved bilen, og var klar til at hjælpe os ud.

Jeg klikkede min egen, og Jades sele op og tog hende på armen. Niall gav mig et blik, som betød at vi bare skulle gå ud. På samme tid åbnede vi bildørene, og mine øre blev fyldt med pigeskrig. Paul tog et par kufferter mens Niall tog resten, og så gik vi over til indgangen.

Flere prøvede at komme i kontakt med enten, Jade eller mig. Jeg ville hellere end gerne stoppe op, men vi havde simpelthen bare overhoved ikke tid!

Dørene ud til parkeringen blev lukket, og menneskemængden blev mere eller mindre normal igen. Jeg fulgte bare efter Niall, som jeg tror fulgte efter Paul.

Vi blev ført ind i et rum, hvor jeg regner med at de andre drengene også er. Da Paul åbnede døren, mødte mine øjne fire øjne, som jeg bestemt ikke havde regnet med at se her!

”Eleanor og Sophia!” Sagde jeg, og gik over og krammede dem. Hvis de også skal med, kan det her vel ikke blive bedre!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...