The Small Tears | 1D

Niall og Cara på henholdsvis 23 og 22, er forældre til lille Jade på næsten 1 år. Cara er hjemmegående og Niall er stjerne på højt plan. Det er ikke ligefrem nemt for Niall og Cara at opdrage et barn, samtidig med at berømmelsen er lige i hælene på. Den lille familie, tager sammen med Nialls bandmates, på tourne, men en skæbnesvangre dag, tager det hele en kæmpe drejning. Jade er væk. Hun er væk. Kidnappet, om natten. Finder de nogensinde Jade igen? Vil de nogensinde se hendes klare, krystal blå øjne igen? En ting er sikkert, hun er i større fare for hvert minut der går. Hvem har kidnappet hende? Følg med i The Small Tears og følg mysteriet om Jade.

64Likes
92Kommentarer
4270Visninger
AA

5. Kapitel 2

 

Jeg gik og pakkede de sidste ting vi skulle have med, mine forældre ville kigge til lejligheden, mens vi var væk. Vi skulle jo allerede af sted i morgen. Jade blev passet hos Zayn og Perrie, mens Niall og jeg pakkede vores ting. Niall var lige pt, ikke i lejligheden, han var nede for at hente mad til os. Når det er Niall der henter mad, er det vist ingen tvivl om hvad han har med hjem – Nandos.

Lige nu gik jeg rundt og pakkede Jades tøj, jeg må indrømme at jeg nu godt kan se hvad Niall mener, når han siger hun ikke mangler tøj. Der er godt nok meget! Og hun vokser så hurtigt fra det. Hvilket er det mest irriterende når man skal købe babytøj, man skal helst tænke lidt fremad. For hun er vokset ud af det på ingen tid – hvilket vil sige, at hun har alt for meget tøj hun ikke kan passe. Så det skulle jeg også tage hensyn til når jeg pakkede, jeg havde nok mere tøj hun ikke kan passe end det hun kan passe. Men der er stadig meget!

Det første sted bandet skal spille, mener jeg nok er Berlin. Jeg har aldrig været der, men jeg kunne virkelig godt tænke mig at se berliner muren. Jeg havde altid været utroligt fascineret af den, når det gjaldt Historie faget. Ja, lidt af en nørd kan man vel godt kalde mig..

Jeg var begyndt at savne Jade, det er første gang hun bliver passet ude. Så det er helt underligt ikke at have hende hjemme. Jeg har endda taget mig selv i flere gange, at gå over til hendes seng eller kravlegården, for at se hvad hun lavede, men hun var der jo ikke.

Klogt Cara, rigtig klogt!

En brummende lyd i min lomme, signalerede at nogen gerne ville i kontakt med mig. Jeg trak IPhone op af lommen, displayet lyste det var Niall. Jeg trak svar knappen til siden, og tog telefonen op til øret.

”Hey Beautiful, jeg er hjemme om 5.”

”Fedt! Jeg er helt vildt sulten, jeg behøver, vil ikke at spørge hvad du har købt?”  Svarede jeg, efterfulgt af et fnis.

”Hmm, nej. Med mindre du er interesseret i af vide hvilken ret jeg har købt.”

”Jeg kan godt vente 5 minutter med at finde ud af det!” Svarede jeg, jeg følte at jeg kunne se Niall smile, over vores lille samtale.

”Godt nok, vi ses om lidt!” Og med de ord lagde han på.

Hmm, havde han måske købt en anden Nandos ret? Han plejede altid og bestille den samme, men måske var det bare gået op for ham, hvor kedeligt det er at spise den samme ret hver gang.
Jeg havde efterhånden fået pakket alt tøj, både Jade, Niall og mits. Det fyldte alene bare 4 kufferter, og vi manglede endda sko, overtøj og diverse plejeting. Heldigvis er tøjet det mest besværlige, så det burde ikke tage så forfærdeligt lang tid før vi var færdige.

                                                                                  **

”Burde vi ikke snart hente Jade?” Spurgte Cara, vi havde fået pakket alt som var nødvendigt. Jeg glædede mig helt vildt til at rejse så meget rundt, med drengene, Cara og Jade. Faktisk skal Eleanor og Sophia også med, men jeg har valgt ikke og fortælle det til Cara, det skal være en overraskelse at hendes bedste veninder skal med. Perrie kan desværre ikke komme med, hun har selv travlt med sin tourné med Little Mix.

”Jo, det burde vi vist. Men det ser ud til at de hygger sig, Zayn har i hvert fald ikke ringet.” Svarede jeg, Zayn sagde at han ville ringe når vi skulle hente Jade. Men nu er klokken altså 9 om aften, og Jade skulle gerne snart sove.

”Går eller kører vi?” Spurgte Cara, som allerede stod ude i gangen, og var ved at tage sko på.

”Hm, skal vi ikke kører? Med mindre du har lyst til at bære en træt Jade med hjem igen?” – ”Jeg tror vi kører så!” Svarede hun. Zayn bor kun 10 minutter her fra, hvis man går. Men når Jade er træt er hun slet ikke til at holde styr på.

”Kommer du?” Spurgte Cara, som allerede havde fået sit overtøj og sko på.

Jeg tror vist vi har en der savner sin datter!

Men så er vi to!

”Ja!” Svarede jeg, og kom hurtigt i tøjet.

På vej ud af døren, tog jeg Caras hånd. Godt nok, skulle vi kun lige ned til bilen. Men hvorfor ikke bare udnytte hendes nærvær når man kan?

Vi gik helt stille ned til bilen, ingen sagde noget. Underligt nok, var det ikke spor akavet. Men det var nok mere Cara der bare overhovedet ikke kunne gøre noget akavet – i hvert fald ikke sammen med mig.

Da vi nåede bilen satte vi os bare ind, jeg tændte bilen og kørte vejen hen til Zayn. Jeg glædede mig til at se hvordan Cara reagere når hun finder ud af, at Eleanor og Sophia også skal med. Jeg tror ikke hun har den vildeste fantasi om at de skal med.

Jeg drejede ind i indkørslen til Zayn’s hus, da jeg havde slukket bilen var Cara allerede ude af bilen.

”Du savner hende vist meget!” Sagde jeg.

”Det er bare helt underligt ikke at have hende der hjemme, når jeg er så vant til dig!” Svarede hun, jeg kan godt forstå hende. Hun er vand til at gå hjemme med hende ved sin side hele tiden, og at hun så lige pludselig ikke er hjemme må også være mærkeligt. Og det er det også for mig!

Da vi nåede hoved døren, bankede jeg forsigtigt på. Man kan jo aldrig vide om hun sov eller noget. Lidt efter gik døren op, og Perrie kom til syne. Hun trak først Cara ind i et kram, og efterfølgende mig.

”I bliver virkelig nød til at se dette!” Sagde Perrie, hvor hun der efter fulgte os ind i stuen. Hvor Zayn lå og sov på sofaen, med Jade liggende på sit bryst.

Jeg begyndte at smile som en eller anden idiot, men det var virkelig sødt! Jade har normalt svært ved nye mennesker, men det ser ud til at hun er kommet godt ud af det med Zayn. Hvilket jeg kun kan være glad for!

Jeg kiggede på Cara, som var i fuld gang med at tage et billede af Zayn og Jade. Men de var jo også kære! Jeg gik over til Zayn, og tog Jade op på armen. Heldigvis vågnede hun ikke, Zayn ømmede sig en smule men blev bare liggende.

”Tak for pasningen, husk og sige tak til Zayn. Når han engang vågner!” Sagde Cara, og trak Perrie ind i et kram. Vi sagde farvel og gik ud i bilen. Jeg spændte Jade fast – heldigvis sov hun stadig. Cara satte sig ind, og det samme gjorde jeg. Og så satte vi ellers bare kursen hjemad!

                                                                                     **
Jeg vågnede ved at nogen rørte på sig – Cara, hvem skulle det ellers være? Hun lå med hoved på mit bryst, solen skinnede ind gennem vinduet, og gjorde mig med et mere vågen. Jeg rakte ud efter min IPhone som lå på natbordet, jeg trykkede på tænd knappen.

12:23!

FUCK, vi skal være i lufthavnen om 1 time.

”Cara, vågn op! Vi er virkelig sent på den!” Jeg ruskede i hende for at få hende til at vågne, og hun reagerede med det samme.

”Hvad er klokken?” Spurgte hun søvnigt.

”Halv et, skynd dig at komme op!”. Hun spærrede øjnene op, og satte sig op. Hendes morgen hår, og ’nøgne’ ansigt tiltræk mig virkelig, jeg ved bare at Jade bliver lige så smuk!

”Jeg vækker Jade.” Svarede hun, men sin en smule hæse morgenstemme, hun var hurtigt ude af værelset, og inde på Jades værelse.

Jeg hoppede i et par jeans og en T-shirt, og gik ud for at lave morgenmad.

Det var så andet kapitel af The Small tears,

jeg håber virkelig ikke at det blev for langtrukkent.

Håber i er lige så vilde med det, som det første :)

Skriv endelig en kommentar om hvad i synes!

Tak på forhånd!

Lea Horan

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...