The Small Tears | 1D

Niall og Cara på henholdsvis 23 og 22, er forældre til lille Jade på næsten 1 år. Cara er hjemmegående og Niall er stjerne på højt plan. Det er ikke ligefrem nemt for Niall og Cara at opdrage et barn, samtidig med at berømmelsen er lige i hælene på. Den lille familie, tager sammen med Nialls bandmates, på tourne, men en skæbnesvangre dag, tager det hele en kæmpe drejning. Jade er væk. Hun er væk. Kidnappet, om natten. Finder de nogensinde Jade igen? Vil de nogensinde se hendes klare, krystal blå øjne igen? En ting er sikkert, hun er i større fare for hvert minut der går. Hvem har kidnappet hende? Følg med i The Small Tears og følg mysteriet om Jade.

64Likes
92Kommentarer
4272Visninger
AA

4. Kapitel 1


 

2 uger tidligere

 

Frustreret gik jeg rundt og prøvede og finde den forbandende sut, hvor i alverden var den? Jade ville ikke stoppe med at græde, og Niall kom først hjem om 1 time. Så jeg måtte jo klare det selv, jeg havde lagt hende i kravlegården imens jeg prøvede at finde hendes sut. Jeg kan ikke huske hvor jeg havde lagt den, jeg havde skiftet hende, givet hende mad. Hm, måske køkkenet?
Jeg forlod badeværelset, hvilket var det sidste sted jeg ledte. For gæt hvad der lå på det mørke køkkenbord, Jades sut!

Jeg løb ind i stuen, hvor Jade lå. Jeg stak hende sutten, hun stoppede hurtigt med at græde. Jeg tog hende op i min favn, og satte mig i sofaen, jeg sukkede tungt, jeg var virkelig træt. Hvordan vil jeg kunne klare dette når Niall er på tourné? Hvilket faktisk er om 3 dage, svedperlerne begyndte langsomt at danne sig på min overlæbe, da jeg bare tænkte på at jeg skulle undvære Niall i så lang tid. Om det var fordi jeg var bange for at jeg ikke ville være nok social eller om jeg ville være en dårlig mor, anede jeg ikke. Jeg vidste heller ikke hvordan Niall og mit forhold vil være, ikke at jeg tror at vi vil glide fra hinanden, men den tanke havde alligevel strejfet mig et par gange. Selvom Niall havde lovet at vi nok skulle klare os.

Jade var efterhånden faldet i søvn, så jeg gik ind i soveværelset og lagde hende i hendes seng. Jeg betragtede hende i nogle minutter, hun mindede faktisk ret meget om Niall. Hendes blonde hår, som hun har fra mig, hende helt krystal blå øjne, fra Niall, Nialls næse og i det hele taget hele hendes ansigts udtryk. Mindede bare så utrolig meget om Niall, Faktisk mindede hun næsten ikke om mig.

Jeg stoppede med at stå at stirre på Jade. Da den klikkende lyd, lød fra hoveddøren, som betød at nogle havde låst døren op. Min første tanke var Niall, han kom nok bare tidligt hjem. Jeg gik ud i gangen, i det jeg trådte ud i gangen. Kunne jeg bare se en hånd igennem brevsprækken.

”Cara?” Okay det var Niall.

”Ja?” – ”Døren er gået i baglås, kan du ikke prøve at låse den op inde fra, mens jeg holder den oppe?”

Her på det seneste er vores dør gået meget i baglås, pisse irriterende. 

Jeg drejede låsen flere gange, den sagde bare den klikkende lyd, men intet skete. På den anden side, løftede Niall døren op og jeg drejede låsen, og tog ned i håndtaget. Og døren åbnede, Niall stod i døren med alt sit vintertøj på. Hans kinder var let lyserøde, og hans næse var lige så lyserød. Han åbnede sine arme, og jeg tillod mig at gå ind i dem og ligge mine egne om ham.

”Hvad har du gjort af Jade?” Spurgte Niall, kyssede mig i håret og trak sig fra mig.

”Hun sover.” Svarede jeg, og sukkede.

”Jeg har nået jeg skal fortælle dig!” Sagde Niall, han lød overraskende glad. Men jeg kunne stadig ikke lade vær, med at føle mig en smule trist over at Niall snart skal på tourné.

”Men du får det først af vide når Jade er vågnet.” Sagde Niall drillende, den lille, han ved jeg hader overraskelser og vil bare have dem overstået.

”Hvor er du bare streng!” Han fniste bare en ’ond’ latter, og gik ind i køkkenet.

Jeg gik bare ind i stuen og satte mig i sofaen, hvordan skulle jeg kunne undværer ham? Det var som om at jeg ikke kunne være glad, hvilket jeg helst ville være de sidste dage inden tournéen. Jeg gider ikke gå rundet og surmule, og så er han væk, og jeg ville fortryde at jeg ikke var glad mens han var her. Jeg må hellere lave om på det inden det er for sent. Op med hovedet Cara, og vær sammen med Niall.

Efter de tanker, rejste jeg mig op og gik ud i køkkenet. Hvor Niall var i gang med at spise den sandwich, som jeg lavede til mig selv tidligere.

”Hey! Det var faktisk min mad!” Råbte jeg ’surt’, okay råbe er måske en overdrivelse.

”Men nu er det min!” Svarede han, og tog en bid mere.

Jeg gik over til han, og klappede ham på kinderne. ”Du spiser fandme også alt!”. Jeg havde det på en eller anden måde, virkelig anspændt. Måske var det fordi jeg prøvede at være glad, men jeg var det egentlig ikke?

Mine læber snittede hans, da Jade begyndte af at græde.

”Hun skal da også lige græde i det øjeblik!” Sagde Niall fornærmet. Jeg kunne ikke andet end at grine, han blev sur på sin datter fordi hun forstyrrede vores kys, flot Niall!

Jeg gik ind i soveværelset, hvor Jade lå i sin seng. Den rangle Niall havde hængt i loftet, var faldet ned, og lå nu på hendes pande. Flot Niall, du kan ikke engang hænge noget fast uden det falder ned. Tumpe altså!
Jeg tog Jade op, gik lidt rundt med hende på værelset for at få hende til at stoppe med at græde, hvilket så ud til at virke.

”Er du klar til at hører, hvad jeg ville fortælle dig?” Spurgte Niall, som stod i døren til værelset.

”Jo, lad os bare få det overstået.” Svarede jeg. Han grinte bare, jeg mente det altså! Han kom hen til mig, lagde armene om mig og Jade.

”Jeg har fået lov til at tage jer, med på tourné.” Hviskede Niall i mit øre.

”VIRKELIG?”-”Nej jeg står bare og lyve. Ej, selvfølgelig mener jeg det beautiful!” Svarede Niall, den klump jeg havde haft i maven hele dage. Var på magisk vis væk, og en følelse af lettelse skød ind over mig. Nu skulle jeg ikke bekymre mig om vores forhold, eller Jade.

Det var så første kapitel af The Small Tears!


Jeg håber at i kan lide det, jeg er lidt i tvivl om kapitlet er for kort. Så i må meget gerne lige skrive om kapitlerne skal være længere. Og tusinde tak for de søde kommentarer, jeg sætter virkelig pris på at i gider og læse mit arbejde, bliv endelig ved med at kommentere!

Lea Horan

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...