Two Choices, One Direction *på pause*

Niall og Emily er taget til Danmark for at finde Thea, der i sin vrede rejste hjem fra London. Emily og Niall leder alle de steder, hvor den gamle Thea ville være, men uden held. Thea er nemlig ikke den gamle Thea længere. Thea har, på kun fire dage, fået nye venner og en halv-kæreste. Men er det muligt at ændre sig for altid på kun fire dage? Finder Emily og Niall overhovedet Thea? Og, hvad siger Harry egentlig til, at Emily er rejst til Danmark med hans bedste ven? Find ud af det i Two Choices, One Direction. Bemærk: Dette er to'eren til One Month, One Direction, så vi anbefaler, at du læser den først, hvis du vil have, at historien skal give mening.

14Likes
21Kommentarer
950Visninger
AA

11. Everything Happens For a Reason, I Think...

Emilys synsvinkel:

"Hej Emily," hilste Peter, da han trådte ind ad døren.

Jeg havde boet hos Grethe i halvandet døgn, og jeg følte bare, at jeg kendte dem helt vildt godt. Det var muligvis de mest åbne mennesker jeg nogensinde havde mødt. Grethe boede sammen med sin mand, Finn, og de var alle sammen (inklusiv Peter) socialdemokrater. Den aften jeg var kommet, havde de, før maden, sunget 'når jeg ser et rødt flag smælde' og 'de binder os på hånd og mund'.

"Hej," svarede jeg åndsfraværende. Grethe havde bestemt, at jeg skulle prøve at se hele den der gamle Matador-serie, og den var faktisk spændende. Efter to afsnit var jeg dog ved at gå kold, og min ryg gjorde ondt af at side ned så længe.

"Vil du ikke med en tur på Strøget?" spurgte Peter. Jeg nikkede hurtigt. "Selvfølgelig!" hvinede jeg og sprang op, så min ryg sagde knæk. Peter var meget sød, men han talte et sprog jeg slet ikke forstod. Han brugte ord som uciviliseret, demokratisk og triumferende, hvilket min middelmådige hjerne ikke kunne holde til. Desuden savnede jeg drengene, Little Mix'erne, drengene, faktisk også Thea, men især Harry, for hold da op, hvor jeg var ensom. Jeg savnede virkelig dem alle sammen helt ufattelig meget.

Jeg prøvede dog at skubbe tankerne om mine savn væk, og gik med Peter på Strøget. Jeg elskede jo at shoppe, men i dag ville jeg kun kigge lidt rundt.

"Hvor skal vi gå hen?" spurgte Peter. "Hmm," svarede jeg. Peter trak mig af sted, ned ad gaden, og jeg blev helt forpustet. "Er det ham der, du kender?" spurgte han, da vi endelig stoppede ud for en boghandel. Han pegede på en 1D-bog, jeg selv havde derhjemme.

Jeg nikkede og fik en klump i halsen af at se Harrys ansigt.

"Så, så," trøstede Peter, der, som det gode menneske han er, kunne se, at jeg var ked af det.

"Em!" hørte jeg en stemme råbe. Jeg vendte mig. Jeg kendte ikke stemmen, og personen, der kom løbende imod os, var også fremmed.

Da han stod foran mig, trak han solbrillerne og tørklædet væk. Det var Harry!

"Hvad laver du med ham?" spurgte han nervøst og skævede til Peter. Peter redede dog hurtigt situationen. "Du må være Harry? Emily har ikke lavet andet end at græde over, at hun savnede dig." sagde han. Jeg sparkede ham over skinnebenet, da det han sagde, fik mig til at fremstå fuldstændig desperat.

Harry trak mig ind i et stort kram, og jeg var helt tryg. "Emily?"

En stemme bag os fik mig til at slippe Harry. Dér stod Thea med det mest ulykkelige udtryk, jeg nogensinde havde set.

 

SÅ KOM DET ENDELIG!

Jeg føler mig awesome, for jeg har trodset min mors forbud, og er blevet oppe over min sengetid for, at I kan få jeres kapitel. Total crimerider, I know.

Men her kom det.

Skriv, like, sæt på favorit, fortæl hvad I synes der skal ske osv.

Tak fordi I læser med.

- Kirstine

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...