Two Choices, One Direction *på pause*

Niall og Emily er taget til Danmark for at finde Thea, der i sin vrede rejste hjem fra London. Emily og Niall leder alle de steder, hvor den gamle Thea ville være, men uden held. Thea er nemlig ikke den gamle Thea længere. Thea har, på kun fire dage, fået nye venner og en halv-kæreste. Men er det muligt at ændre sig for altid på kun fire dage? Finder Emily og Niall overhovedet Thea? Og, hvad siger Harry egentlig til, at Emily er rejst til Danmark med hans bedste ven? Find ud af det i Two Choices, One Direction. Bemærk: Dette er to'eren til One Month, One Direction, så vi anbefaler, at du læser den først, hvis du vil have, at historien skal give mening.

14Likes
21Kommentarer
953Visninger
AA

6. Can You Forgive Me?

 

Theas synsvinkel:

 

"Hvad fanden har du rodet dig ud i?" Spurgte Emma og sukkede.

Jeg lå på mit værelse og havde kastet op.

På en måde fortrød jeg lidt det med stofferne.

"Det har du ikke lyst til at vide." Mumlede jeg.

"Jo, Thea. Det har jeg faktisk. Fortæl." Beordrede Emma med en hård tone.

"Okay... Du ved ham Mathias?" Startede jeg og kiggede usikkert på hende.

Hun nikkede.

"Han var på en måde min kæreste... Og ham, Line og mig gik jo meget på klub.

I går tog jeg så med ham hjem og, ja... Og så tog jeg stoffer." Jeg slog blikket ned og studerede min hovedpude.

"DU HVAD?" Emma kiggede chokeret på mig.

"Du skal ikke bebrejde mig. Jeg har det dårligt nok med mig selv." Mumlede jeg.

"Jeg kan bare ikke forstå dig... Hvorfor gjorde du det?" Emma kiggede undersøgende på mig.

Jeg rejste mig hurtigt.

"Det kommer ikke dig ved." Vrissede jeg og rejste mig.

"Undskyld." Sukkede hun opgivende.

"Jeg skal til møde. Emily ser efter dig." Hun kiggede endnu engang skuffet på mig og forlod så mit værelse.

Jeg kiggede ud af vinduet.

Det var mørkt.

Var det allerede aften?

Jeg måtte afsted.

Jeg hørte hoveddøren smække som et sikkert tegn på, at Emma var gået.

Jeg rejste mig og gik nedenunder.

Emily og Niall sad i sofaerne og stirrede tomt ud i luften.

Niall havde grædt, hvilket gav mig et lille stik i hjertet

"Hvor tror du, at du skal hen?" Spurgte Emily vredt.

"Ud." Svarede jeg kort.

Emily kiggede tvivlende rundt for at finde et passende svar.

"Du må ikke lade hende gå." Sagde Niall med en tom stemme.

"Hvordan vil du forhindre mig i det?" Spurgte jeg flabet.

Emily kiggede igen rundt efter et svar, og inden jeg kunne nå at reagere havde hun endnu en gang plantet sin knytnæve i mit ansigt, og alt blev sort.

 

 

Jeg prøvede at åbne øjnene, men de ville ikke.

"Emily, for fanden."

"Du sagde, at jeg ikke måtte lade hende gå."

To stemmer snakkede, og de lød underligt bekendte.

"Jamen, du skulle sgu da ikke slå hende!"

Niall og Emily!

Det hele kom væltende tilbage i hovedet på mig.

Mathias, Line, politiet, det hele.

*Ding Dong*

Dørklokken lød højt i hele huset.

"Jeg åbner." - Emily.

Det gik lidt tid.

"Harry! Hvad fanden laver du her?" Emilys stemme lød glad.

En masse andre stemmer begyndte at tale i munden på hinanden.

"Hvorfor ligger Thea på gulvet?" Det var... Perrie?

"Jeg slog hende." Mumlede Emily.

"Hvorfor?" - Liam. Vent, var alle taget til Danmark.

"Hun har tage stoffer." Emilys stemme var fuld af afsky, og jeg var glad for, at jeg ikke kunne se hendes, sandsynligvis skuffede, blik.

"Er hun okay?" Zayns stemme blandede sig med resten. Okay, de var her åbenbart alle sammen.

"Ja, jeg er." Mumlede jeg og det lykkedes mig endelig at åbne øjnene.

"Løgn!" Råbte Emily.

"Du er ikke okay! Du har for helvede taget stoffer! Hvor er Thea hende?

Hvordan kan du rode dig ud i sådan noget? Måske mig, måske lille middelmådige mig. Men dig? Du er den kloge, den der ved alting, den der burde stoppe mig når jeg gjorde sådanne ting.

Hvor er den Thea? Kan du svare mig på det, eller er du for påvirket til det?"

Spurgte Emily. Jeg kiggede på hende.

"Tror du, at jeg er stolt af mig selv?" Hun sukkede.

"Men hvorfor blev du så sur over det med Niall?" Spurgte Harry.

Ikke klogt at blande dig, just saying.

"Du er naiv. Du tror vel ikke, at det er det, der gjorde, at jeg rejst, vel?

Hele mit liv har jeg skulle være perfekt. Jeg har aldrig gjort noget forkert. Det med Niall, var bare dråben, der fik bægeret til at flyde over. Alt den teenage-vrede, som folk som jer har fået ud, har i stedet bare ophobet sig inden i mig og måtte ud, da den fik chancen." Jeg fik rejst mig op og følt på mit hævede øje.

"Du slår godt nok hårdt." Mumlede jeg til Emily.

Louis fnes stille ovre i hjørnet.

"Så du var ikke sur på Niall?" Spurgte Liam forvirret.

"Nej. Undskyld. Jeg ved godt, at hverken han eller jer kan tilgive mig, så jeg går nu." Med de ord forlod jeg stuen.

Jeg vidste ikke, hvad jeg følte.

"Nej." Det var Nialls stemme, der for første gang blandede sig. Den var grådkvalt, som om han kæmpede med ordene.

Jeg stoppede brat i døråbningen ud til entréen.

"Vil du ikke nok blive?" Det var ikke en ordre eller et spørgsmål, men en bøn.

"Mener du det?" Jeg vente mig mod ham og kiggede på ham.

Hans øjne var røde og hævede og han så træt ud i hele kroppen.

"Ja." Hans 'ja' var svagt, men det var der.

"Efter alt hvad jeg har gjort mod dig og dem og mig selv?" Spurgte jeg.

Han nikkede. "Jeg kan ikke klare mig uden dig." Hviskede han.

"I lige måde." Svarede jeg stille og gik hen til ham.

Han trak mig ind i et kram, og vi græd begge to.

"Undskyld." Hulkede jeg.

"Det er okay." Svarede han og løftede mit ansigt op mod hans og pressede sine læber mod mine.

"Skal vi prøve igen?" Mumlede han mod mine læber.

Jeg nikkede og trak mig lidt væk.

"Undskyld." Jeg kiggede på de andre, der langsomt nikkede et 'det er okay'.

Emily kiggede stadig fuld af afsky på mig.

"Jeg kan ikke tilgive dig, du er ikke dig selv."

 

 

 

 

Wow! Så fandt Thiall tilbage, men hvad med Emily og Theas venskab? Ryger det bare i vasken? Det lyder nemlig ikke til, at Emily vil kæmpe for det.

Og hvad med Harry, lykkes det ham at holde sig væk fra skænderier mellem de to piger, eller må han lige side?

Og hvis han gør, hvad siger Emily, Thea eller Niall så til det?

Mange spørgsmål som jeg endnu ikke kan besvare.

- Kirstine

 

Ved ikke hvor godt det er, det blev ret sent ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...