Two Choices, One Direction *på pause*

Niall og Emily er taget til Danmark for at finde Thea, der i sin vrede rejste hjem fra London. Emily og Niall leder alle de steder, hvor den gamle Thea ville være, men uden held. Thea er nemlig ikke den gamle Thea længere. Thea har, på kun fire dage, fået nye venner og en halv-kæreste. Men er det muligt at ændre sig for altid på kun fire dage? Finder Emily og Niall overhovedet Thea? Og, hvad siger Harry egentlig til, at Emily er rejst til Danmark med hans bedste ven? Find ud af det i Two Choices, One Direction. Bemærk: Dette er to'eren til One Month, One Direction, så vi anbefaler, at du læser den først, hvis du vil have, at historien skal give mening.

14Likes
21Kommentarer
950Visninger
AA

7. Birthday

 "Hvordan kan du vide at det her ikke er den person jeg bare har ventet på at blive hele mit liv?" Jeg skulede hen mod Emily. Ikke mig selv? sætningen kørte rundt i hovedet på mig. "Thea.." Niall hviskede tøvende ind i mit øre. "Bare lad som ingenting, okay?" fortsatte han. Jeg ignorerede ham. "Du kan ikke tillade dig at komme hjem til mig at beskylde mig for alt muligt!" Jeg kiggede omend endnu vredere på Emily. "Thea for helved" nærmest skreg hun. "Kan ikke se at jeg prøver at hjælpe dig?" "Hjælpe mig?" Jeg lagde meget tryk på det sidste. "Du vil måske godt have at jeg skal blive ved med at lave dine lektier?" Jeg rullede øjne af hende. "Det er ikke meningen at du skal tage stoffer!" sagde Emily. "Hvad? Har du taget stoffer?" det var Perrie der afbrød os. Hun så skuffet hen på mig. Jeg nikkede stille uden at kigge hen på hende. "Hun sikkert stadig høj" sagde Emily med afsky i stemmen. Som om hun ikke selv havde prøvet det! Var det måske ikke mig der havde holdt hendes hår tilbage mens hun brækkede sig? Utaknemlige bitch! 

Jeg rejste mig op, og løb hen mod mit værelse. Ingen af dem havde ret til at være i mit hus! Eller... Det var vel min søsters hus, men fuck det! 

Jeg lå på min seng, da der var nogen der bankede på min dør. "Hvem er det" mumlede jeg. Jeg havde ikke lyst til besøg lige nu! "Hey babe.. Det er mig" Niall? Hvornår var han begyndt at kalde mig for babe? Det var kun Mathias der gjorde det! "Kom ind" sagde jeg. Døren blev åbnet, og Niall kom ind. "Hey, hvad skete der dernede?" Jeg rystede på hovedet. "Vidste du at de kom?" Han rystede sagte på hovedet. "Jeg ved ikke engang hvordan de fik din adresse" Jeg begyndte at grine. "Så kan jeg godt se at du havde et problem hvis du skulle vide det" Jeg smilede til ham. "Er du sikker på at du ikke vil med ned igen?" han kiggede mig dybt ind i øjnene. Jeg nikkede. Jeg skulle ikke nyde mere af det der var sket dernede. "Emily er gået" Fortsatte han. Var hun gået? Det lignede ikke hende at løbe væk fra sine problemer! Jeg kiggede mærkeligt på ham. "Gået?" gentog jeg. Han nikkede. "Hvorfor det?" "Hun kunne vidst ikke klare det pres du lagde på hende, eller noget i den stil" sagde han. Jeg smilede. 0-1 til moi! "Skulle vi ned eller hvad?" jeg kiggede flabet på ham. 

 

"Tillykke!" råbte Ems. Nårh ja.. Det havde jeg helt glemt at fortælle jer. Jeg fyldte atten idag. Yay! (kunne i mærke ironien? Jeg hadede at være midtpunkt eller hvad de nu kaldte det) "Godmorgen" svarede jeg bare. Jeg trak dynen op over mit hovede. Hvad var klokken egentlig? Jeg smulede min mobil ind under dynen. WTF? Den var kun fucking 06.15! Hvad fanden tænkte hun på? 

"Godmorgen smukke" Hey wait a minute... Var set min far der lige havde snakket der? "Far?" Jeg kiggede op over dynens kant. Det var min fucking far, og ikke nok med det, så stod min mor lige ved siden af og stor smilede. "Mor?" Jeg kiggede mærkeligt på dem. "Tillykke" kvidrede hun glad. Jeg rynkede på panden. "Hvad laver i her?" Nu var sgu forvirret! "Det er ikke hver dag vores lille pige fylder atten!" Min far kiggede glad på mig, mens jeg bare sukkede. "Endnu engang tillykke!" min mor rakte mig en lille pakke. Jeg åbnede den lige så stille. "En nøgle?" jeg kiggede endnu engang forvirret på på dem. "Til din nye bil!" Min mor kiggede forventnings fuldt på mig. "Jeg har ikke noget kørekort!" svarede jeg ligeglad. "Søde der er mere i pakken" svarede min mor. Jeg kiggede ned i papiret, og ganske rigtigt der lå noget mere. 'GAVEKORT TIL KØREKORT' Stod der med store blogbogstaver. "Tak" mumlede jeg, og kiggede ned. "Kom nu Thea. Ikke så kedelig!" sagde Ems. "Vi skal ned og spise morgenmad" fortsatte hun. Jeg sukkede, og satte mig derefter op i min seng. "Er der nogen der gider give mig min morgenkåbe?" jeg kiggede ligegyldigt ud i luften. Jeg var vred lige nu. Både på Emily, men også på mine forældre. Okay jeg vidste godt at de sandsynligvis lige havde brugt et per hundrede tusinde på mig, men de kunne fandme ikke bare tillade sig bare at møde op hos os! 

Da vi kom ned stod alle og snakkede. Lige fra Harry, til Perrie. Hey wait a sec.. Hvorfor var de alle egentlig kommet? Den tager vi senere. På bordet foran mig stod et bjerg af gaver. Shit. "Er de, øhm.. Til mig?" jeg tøvede lidt mens jeg kiggede på bunken. Min mor nikkede glad. "Begynd at pakke op!" hun klappede i sine hænder. Jeg tøvede, men tog så den første pakke.

Til Thea fra Ems. Stod der med en sirlig skrift. Jeg begyndte at pakke gaven op. Inden i lå der en helt fantastisk Dior parfume, som jeg havde ønsket mig i jeg ved ikke hvor lang tid. "TAAAAKK" Skreg jeg, mens jeg krammede hende. Jeg hoppede op ned, og kunne næsten ikke stoppe. "Det var så lidt Thea, men er du ikke sød at stoppe" hun grinede mens hun sagde det. Jeg mimede endnu et tak, og begyndte så på den næste pakke. Den var fra Niall. Hvordan vidste han egentlig at jeg havde fødselsdag? Fuck det. I pakken lå der et par smukke sorte højhælede sko. Mine øjne blev store. Hvordan havde han kunne ramme så meget plet? They were AWSOME! "Tak Niall!" Jeg gik over krammede han, og han fik også lige et lille kys med på vejen. Måske var det ikke så slemt at have fødselsdag alligevel. De mange næste gaver var fra mine forældre. Alle mulige grimme striksweatere, som den 'gamle' Thea ville have brugt. Jeg smilede bare ti dem, men undlod at tage mærket af. 

"Hvad skal vi lave idag" spurgte jeg min mor, mens jeg var ved at bide af et æble. Virkelig ucharmerende. I know it. "Først skal vi til Aarhus for at tage et fly til København" startede hun. "København?" sagde jeg, var Aarhus ikke godt nok? Min mor nikkede. "Vi skal i Tivoli" sagde hun med et smil på læben. Jeg kunne ikke lade være med at blive glad. Jeg ved godt at vi bare kunne være taget i Tivoli Friheden, men der var bare et eller andet med rigtige Tivoli. En eller anden charme, som man bare ikke kunne beskrive. Jeg krammede min mor inden jeg løb op på mit værelse for at finden noget tøj at tage på. På vej op ad trappen kunne jeg høre min mor mumle at det var noget nyt. Jeg smilede for mig selv. Lige nu var hun verdens bedste, men jeg vidste at det snart ville ændre sig igen. Hvorfuck ville de ike bare fortælle os hva de fucking arbejdede med? 

Da jeg kom op på mit værelse havde jeg alt mit nye tøj med. Jeg havde fået meget! Næsten alt for meget! Ej okay.... En pige kunne ikke få for meget tøj! Jeg skyndte mig at sortere alle de grimme sweatere fra, og stod kun tilbage med det jeg kunne lide. Det meste havde jeg fået af Little Mix pigerne, fordi de mente at en atten årig pige ikke kunne gå rundt og ligne en på syv, og der gav jeg dem fuldstændig ret! 

Jeg kiggede på tøjet. Hvad skulle jeg vælge? Jeg endte med at vælge et par sorte læder bukser, en løs gennemsigtig hvid skjorte, en turkis top, og en lang halskæde. Mit hår satte jeg op i en fyldig knold, og så lagde jeg ellers min nye makeup stil. Til sættet valgte jeg at tage en lille fræk jakke med nitter, og et par mega fede Converse, som jeg havde fået af Liam. Den søde lille skat! 

"Er du snart klar?" Det var Louis der råbte op ad trappen. "Yeah" svarede jeg hurtigt, og løb ned af trapperne. Lige ned i Nialls arme. Jeg tog ham i hånden, og så gik vi ud mod MIN nye bil. En lille, mega cute, hvid Fiat 500. Jeg elskede den selvom jeg ikke måtte køre i den. Øv:( "Må jeg køre med jer?" spurgte Harry. Jeg nikkede. "Hvad sker der egentligt med Emily?" jeg kiggede om på bagsædet hvor han sad. Han trak på skuldrene. "Pas" han sukkede mens han kiggede ud af vinduet. "Vi har ikke snakket siden hun bare skred" fortsatte han. (Det skal lige siges at der er gået to uger siden de kom) "Nå" sagde jeg. For at vær ærlig var jeg pisse ligeglad, men jeg vidste at hun betød ret så meget for ham, så jeg prøvede at lyde ærgelig. 

 

Hva' så folkens? 

Ved godt der ikke var så meget drama i dette kap. men hvis er heldige får i en masse af det i det næste!

Håber i har nydt at læse med ind til videre!

Er det for meget at håbe på at vi får tyve favoritiseringer inden næste kap, og måske en eller to nye fans? 

-Ida:-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...